Klumme

Ensporet uddannelse

Tænk hvis juristen havde læst kunsthistorie eller portugisisk først. Eller hvis din bankmand var ekspert i tibetansk. Men den slags har svære vilkår på det danske arbejdsmarked
6. august 2012

Sidste uge faldt dommen over en masse håbefulde unge. De fik besked om, hvorvidt de er kommet ind på en videregående uddannelse. DI har rituelt brokket sig over, at de ikke vælger de rigtige uddannelser – humaniora er skidt, teknik et hit. Den sang har vi hørt før ... også den modsatte i øvrigt – at unge ’skal vælge med hjertet’.

Men hvad nu hvis det er hele uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, der halter med deres ensporede ’enten eller’-tilgang?

Lad mig illustrere, hvad jeg mener. En ungdomskammerat er netop stødt til min sommerferie. Min bedre halvdel kender Nick fra studieårene ved Cambridge. Dengang i 1980’erne studerede han kinesisk og kunsthistorie. Efter sin kandidatgrad besluttede han sig for at uddanne sig som tømrer. Ja, tømrer. Han havde altid interesseret sig brændende for tre ting: tibetansk kultur, bjergbestigning og møbelkunst. Og han ønskede sig et håndværk.

Hvad, der skete herefter, er en lang historie. Kun slutningen er relevant: Nick er i dag Storbritanniens ubestridt mest succesrige møbeldesigner. Hans reoler, borde, stole og bænke pryder bibliotekerne på såvel Cambridge som Oxford University samt britiske ambassader verden over. Han var en af hovedkræfterne bag restaureringen af den smukke opera i Covent Garden i London, hvor hans virksomhed har haft sit hovedkvarter siden 1980’erne. Og da Will og Kate sagde ’I do’ sidste år, sad de royale gæster på bænke, Nick har fremstillet.

En anden god ven af familien er amerikaneren Les, der er advokat i Washington DC. Før han tog sin juragrad fra Yale, læste han spansk og teatervidenskab et andet sted. »Spansk og teater? Og så jura?« spurgte jeg forundret, da jeg mødte ham i 2008.

Les forstod ikke min undren. Alle hans kolleger har læst noget andet først. Og det store flertal af min britiske mands venner – undtagelsen er typisk læger – har gjort det samme. Det vrimler med finansfolk, ejendomsmæglere, advokater og andre pæne mennesker fra den øverste middelklasse, og ingen af dem har taget det, vi i Danmark ville kalde ’den lige vej.’

En anden nær amerikansk ven, der i dag er lobbyist i Pentagon og ekspert i militærhistorie, har læst klassisk filologi og romerske inskriptioner. 

Bevares, i Danmark findes der, også en del journalister, som ikke har fagets grunduddannelse. Overtegnede er en af slagsen. Men generelt er det sådan, at man læser økonomi og bliver økonom. Jura og bliver jurist. Journalistik og bliver journalist. Og så videre.

Modne læsere vil huske det brede fællesfag filosofikum – en fælles referenceramme til moderne samfundsfilosofi og etik på tværs af faggrænser. Faget blev fjernet fra de længerevarende uddannelser i 1971, hvormed den sidste rest af almendannelse forsvandt fra universitetssystemet. Og sådan er det hele vejen igennem. Vores bankfolk har læst økonomi eller taget sig en bankuddannelse, sekretærer kommer fra en kontoruddannelse. Og det er næsten umuligt at blive chef i det offentlige, hvis du ikke er akademiker, men – oh skræk – HK’er. I USA er det nok svært, men dog muligt at arbejde sig helt op i systemet uden en akademisk grad. Man skal bare være dygtig nok.

Danmark er følgelig overbefolket med mennesker, der kun har læst ét fag og bagefter praktiserer det resten af deres arbejdsliv. Voila, præcis så kedeligt, som det lyder.

Måske det er forklaringen på den desperate trend, hvor midaldrende danskere, der er kørt fast i røvsyge job, efteruddanner sig til eksotiske, plastiske modepositioner som coach eller konsulent. Ikke et ondt ord om kursusudbydere, fritidsforfattere eller rådgivere af enhver art. Men ville vi mon ikke blive et mere interessant folkefærd, hvis vi fjernede de germansk inspirerede skole-skyklapper og introducerede lidt angelsaksisk fleksibilitet i vor måde at tænke uddannelse på?

Vi ville i hvert fald få mere interessante akademikere. Håndværkere, der talte fransk, eller jurister, der sang arier under domsforhandlinger. Det ville ikke bare være sjovt. Det ville også give os flere kompetencer i det store, stygge, globaliserede konkurrencesamfund.

 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent og blogger på USAnu.dk

Ugens personlige klummer: Mandag: DerudefraTirsdag: KampzonerOnsdag: I medierne Torsdag: I kulturen Fredag: 10’erneLørdag: Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nabil Ben Chaabane
Nabil Ben Chaabane anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Du har helt ret, men det sker jo nok ikke.
Alle bestræbelser får ud på at få de unge så hurtigt og målrettet gennem uddannelserne som muligt.
Til gengæld har de danske unge oftere en periode på et par år mellem gymnasiet og de videregående uddannelser. Det må vi nok være tilfredse med.

Inger Sundsvald

Værst er det når folketingsmedlemmerne ikke har erfaring fra andet end studier og Christiansborgs osteklokke.

Lise Lotte Rahbek

Hm. Er der ikke noget med at uddannelse i de fleste lande koster penge,
og at de studerende ofte skal have noget at leve af, mens de studerer - og at mange derfor bliver støttet økonomisk af deres forældre?

I Danmark er der ganske rigtig ikke ret mange, som har penge til mere end een uddannelse, som financieres over skatten af os alle sammen.

Det er klart, at hvis man på en eller anden måde nu i forvejen HAR en formue i ryggen, så kunne man da sagtens blive ved at uddanne sig i øst og vest gennem livet og mange af os ville elske det.

Men der er lige det med financieringen i det - hvor underholdende det end måtte lyde at have ariesyngende advokater i retten.

Økonomi og financiering er så keeedeligt, og de fattiger er altid så sure, søde ven.

Annegrethe Rasmussen har misforstået det danske uddannelses-system. I Danmark har vi en 3-årig gymnasie-uddannelse, som dels skal være almendannende, dels studieforberende - hvorefter man efter 3 års studier så bestemmer sig om man vil læse jura, til læge eller noget helt andet, f.eks. dansk eller engelsk.

Kigger man på hvor gamle man i hhvs. USA og England, når man starter på College er man altså 16 -17 år i England, 17-18 år i USA, altså cirka samme alder som den alder unge mennesker har når de starter på gymnasiet i Danmark.

Og faktisk havde man i mange år på RUC og har vel stadigvæk en 2-årig basis-uddannelse, mens AUC i mange år havde en 1-årig basis-uddannelse.

Pointen er denne:
Danske unge skulle gerne have en almendannede uddannelse efter 3 års studier i gymnasiet. Og mange studenter tager også en håndværker-uddannelse efter endt gymnasium, mange tog også den 1-årige HH, den er blevet afskaffet....

Og ja, i USA læser man f.eks. engelsk eller film-videnskab i college, eller dans eller noget helt fjerde, f.eks. spansk eller fransk. Og så skal man vælge arbjede. Og her arbejder man jo som intern f.eks. i et lawfirm......uden løn....

Det er måske det Annegrethe mener vi skal indføre i Danmark?

Inger Sundsvald

Det skal nok lykkes os til sidst at få Annegrethe Rasmussen gjort til socialist, efterhånden som vi får oplyst hende om de kummerlige danske forhold, der står i skarp kontrast til de amerikanske ;-)

"Danmark er følgelig overbefolket med mennesker, der kun har læst ét fag og bagefter praktiserer det resten af deres arbejdsliv. Voila, præcis så kedeligt, som det lyder"

Det passer simpelthen ikke. Der er masser af akademikere, som laver noget helt andet end det, de er uddannet til - og gør det rigtig godt. Jeg selv fx har haft stor stor fornøjelse af min cand.mag. uddannelse i et job, som ellers ofte er besat med en jurist.

Niels-Holger Nielsen

Annegrethe Rasmussen har skam været socialist. Den som ikke er socialist som ung..... Så må hun jo gøre op med sig selv hvor længe hun ser perspektiver i kapitalismen, som rækker ud over diverse småting, som hun måtte finde relativt tillokkende. Vandene er ved at dele sig.

Det med tømrer skal skam tages alvorligt: 'Og da Will og Kate sagde ’I do’ sidste år, sad de royale gæster på bænke, Nick har fremstillet.'

Man kan altid spinde en ende over hvad som helst, hvis man ikke skal dokumentere noget, fx. i form af statistikker. Jeg skrev engang til dig, AG, at du er petitjournalist. Det skal du ikke være ked af, det kan man skam også blive sublim til - og du er godt på vej.

morten hansen

Godt gået, Annegrethe, du rammer sømmet - næsten. Desværre knækker det.

Det germanske, som du siger - det preussiske er et mere præcist navn - skolesystem har sin ganske særlige historik. Den lovpriste amerikanske pædagog, historiker og filosof, John Taylor Gatto har gjort rede for hele historikken bag fænomenet, der desværre ikke er kendt af ret mange. Kender du den?

For det er ikke så simpelt som at modstille germansk og angelsaksisk tradition indenfor læring. Det kan faktisk forholde sig stik modsat, og vi misser totalt pointen, hvis vi trækker stregen der.

Hvis vi tror, det er gjort med at hylde engelsk-amerikansk læretradition, så tager vi voldsomt fejl. Siden denne tradition blev preussificeret - og det er sket HELT bevidst - er det gået støt ned ad bakke. I dag er amerikanske skolebørn de dummeste og mest snotforvirrede i hele verden. Og vi er jo, som bekendt, allesammen et eller andet sted amerikanere.

I stedet for at starte en afhandling - meget fristende, når man læser et indlæg med velment, men utilstrækkelig viden - så vil jeg nøjes med at linke op:
http://paradigmet.blogspot.dk/2011/09/det-preusiske-skolesystem.html
http://www.johntaylorgatto.com/
eller hvis man er til video-audio-foredrag:
http://www.gnosticmedia.com/UHL_JohnTaylorGatto

Avisen her burde tage navneforandring til Misinformation:

Der er i det danske akademiske system en lang tradition for, at kandidatuddannelser kan sammensættes af to eller flere vidt forskellige fag.

F.eks. et humanistisk fag kombineret med et matematisk/naturvidenskabeligt fag.

Martin Rasmussen

Annegrethe Rasmussen skal vist genoverveje hvem der bærer skyklapperne her.

Det engelske-amerikanske system er brugerbetalt, så det er da helt selvfølgeligt, at man der kan studere alt det man lyster, hvis blot man punger ud.

Sådan er det ikke i DK, her kan både rig og fattig få en uddannelse. At staten så begrænser antallet af grader du kan tage, er da trist men dog forståeligt. Gudskelov for AG lyder det dog til at hun har rigeligt med mangfoldigt uddannede venner i udlandet, og ikke skal vandsmægtes med ensporede danske akademikere.

Og hvis man nu som studerende eller færdiguddannet, skulle få sig den tossede ide at fylde hovedet med andet end sit vante fag, er det da gudskelov muligt at åbne en bog uden for universitetets mure, og selv tage lidt ansvar for sine interesser.

Steffen Gliese

Tænk, jeg er mere interesseret i dem, der læste jura først, men så blev klogere og læste kunsthistorie OG portugisisk.

Carsten Mortensen

Ja, det kan der da være noget sandhed i.
Det er en rigtig sød og god historie, den minder mig meget om en jeg har hørt omhandlende en avisdreng som gerne ville være direktør, og tænk.....han blev det!

Der er vist bare ikke helt så meget brug for så mange direktører....eller møbeldesignere, eller......fortsæt selv listen, den behøver ikke blive så lang.

Søren Kristensen

Den tidligere studievejleder ved KU Jacob Lange trøstede altid de studerende som ikke fik plads på deres drømmestudie: - Studievalget er ikke så vigtigt som du tror. Det vigtige er at du kommer igang med at studere. Han mente at erhvervslivet nok skal finde frem til dig, hvis du har de egenskaber der skal til. De tekniske aspekter af et job kan du som regel hurtigt sætte dig ind i, hvis du først har lært hvordan man lærer. I de fleste tilfælde handler det først og fremmest om sociale kompetancer og så gør det heller ikke noget hvis du ser godt ud og har du penge med hjemmefra, så kan det næsten kun gå godt.

Henrik Brøndum

I am a Londoner og moedes med min baggrund

(Startede med at lave belysning mm. paa teatret, laeste cand.comm. - heraf glaeden ved disse skriverier, blev embedsmand og driver nu et niche-firma i IT-branchen)

af det stik modsatte synspunkt: "I danskere er vel nok heldige at I kan skifte karriere og lave noget andet. Vi andre er noedt til at blive ved det vi foerst laerte."

Klummen kan jo ikke bebrejdes at den ikke har forskning bag sig, men det kunne da vaere interessant at vide hvilke lande der har de mest flexible systemer - og om det er vaerd at samle paa.

@Henrik Brøndum
Det har ikke noget at gøre med, hvad man først lærte - medmindre der er tale om en ren professionsuddannelse (læge, tandlæge etc.). Langt hen ad vejen kan man tage en universitetsuddannelse bestående af indtil flere fag/fagområder, og man kan herefter i princippet varetage en række jobfunktioner. Forskellen mellem fx det amerikanske og det danske system er, at der for den danske studerende ikke er fuldstændig frit valg på alle hylder, men at fagsammensætningen skal godkendes af den eller de relevante faglige instanser, så der er en faglig progression i den samlede uddannelse.

Henrik Brøndum

@Ruth Gjesing

Ok fint, men min kommentar er jo blot er referat af hvad folk siger til mig - ikke at det noedvendigvis er rigtigt.

Som jeg ser det handler det Annegrethe skriver mest om mentalitet og kultur, ikke om finansiering. Men det er også i institutionerne hvor en ufleksibel model fremmes. Der er ringe muligheder at kombinere uddannelser på danske universiteter: hvis man ikke har en bachelor i netop et specifikt emne, kan man heller ikke studere det på kandidatniveau nogen steder (dvs. man skal tage til udlandet). Der er ikke nok viden om internationale uddannelser generelt...

I bund og grund handler det om at studere det man er interesseret i, og et samfund hvor der er en bred vifte af forskellige kompetencer og måder at tænke på. Det er i hvert fald meget bedre end et samfund hvor al uddannelse kun er udtænkt på basis af statens finanser og smutvejen til et eller andet job.

Måske kunne sådan nogen fleksibilitet også hjælpe med at gøre dansk politik lidt mindre nyttesløs. Mere kreativitet og omtanke; mindre overførsel af penge mellem forskellige type arbejdere. I et land hvor de mest radikale politikere går til teatralske møder hos Mærsk må det vel være noget der er forkert...

@morten hansen
Kan forstå kritikken om 'preussificering', det virker da interessant. Men det gælder vel mest skolerne og ikke universiteterne, hvor man virkelig er gammel nok til at lære noget?

Annegrethe har ret: det danske uddannelsessystem er helt for ufleksibelt.

Lis K. H. Montes

Uddannelsessystemet er vældigt fleksiblet. Det er dele af arbejdsmarkedet der endnu ikke har fattet (suk) at de nye tværgående uddannelser og de studerendes egne sammensætninger af moduler på tværs af både universiteter og fakulteter er guld værd.

Steffen Gliese

Det angelsaksiske system er jo mere på baccalaur-niveau en bred uddannelse, ofte humanistisk orienteret, og først efterfølgende kommer folk i beskæftigelse, hvor deres egentlige oplæring finder sted. En akademisk uddannelse i sig selv er simpelthen over there blot adgangsbillet til at komme i job.

Søren Blaabjerg

Bliver man bedre til et fag af at have studeret noget helt andet. Tjah. Det er da et interessant synspunkt. Agurketidens veje er uransagelige.

Peter Nielsen

MIn oplevelse af det danske uddannelsessystem er også, at det er ret stift og konformt. Mange stedet i verden, kan man tage en masters i et helt andet fag en det, man tog sin bachelor i. Det giver helt andre muligheder for selvudfoldelse. Samtidig er mange af fagene på første år på mange Asiatiske universiteter de samme for alle førsteårsstuderende, således at man kan skifte studieretning uden at starte forfra. Hertil skal lægges det faktum, at man praktisk talt ikke kan bruge en bachelorgrad til noget her i landet, hvorimod den anses værende reel uddannelse i udlandet. Med andre ord er danskerne fanget af både at skulle fortsætte på samme fag på kandidaten og ikke at kunne bruge bacheloren selv til noget. Det EER altså at begrænse borgerens muligheder. Denne vej, og KUN denne. Ingen videre kombinationsmuligheder, ikke megen frihed, ikke megen kreativitet, flexibilitet, osv.

Paul Peter Porges

Peter Nielsen: Har samme oplevelse. Jeg har kigget på adskillige videreuddannelsesmuligheder, men uanset hvad jeg kigger på, så skal jeg starte forfra, studere fuld tid (hvilket jeg ikke har råd til) og bagefter er jeg ikke sikker på at en potentiel arbejdsgiver, regner uddannelsen for noget som helst, hvis jeg ikke tager "den lige vej".

Henrik Brøndum

@Peter Hansen

Jeg gad vide om den angelsaxiske flexibilitet, hvor de foerste aar paa arbejdsmarkedet i hoejere grad er "mesterlaere" medvirker til de brutale forhold.

I London moedes unge med baade bachelor- og mastergrad i stigende grad af krav om halve og hele aars ubetalt "praktik". Ikke engang en kop kaffe eller en sandwich til frokost faar de.

Steffen Gliese

Hvad folk synes at glemme er, at de asiatiske horder er et veritabelt menneskehav, man kan tage af til samfundets vitale funktioner. Et lille land som Danmark må med langt større omtanke distribuere funktionerne til dem, der specialiserer sig og opnår så god indsigt som muligt. Man kan kalde det Novo-modellen, hvor man med stadig forfinelse forbedrer og øger kundskab og færdighed indenfor sit valgte fag - hjulpet på vej af stadigt bedre arbejdsforhold og indflydelse. Når disse ting så ophører med at bevæge sig i den retning, bliver folk massivt syge og deprimerede, fordi det, der er unikt dansk, forsøges presset i en mainstream-tendens, som vi ingen interesse har i at arbejde hen imod.

@Peter Hansen

Et 'fleksibelt' uddannelsessystem kunne vel i hvert fald modvirke den her tendens til at specialisere sig i globaliseringen, eller hjælpe os med at finde vejen ud når man finder ud af man at man bare ikke er stærk og god nok til at konkurrere på lige vilkår (hvis det her altså når at ske før det demokratiske system er helt udhulet?).

Mærker lige at man sikkert skal være forsigtig med at tale om fleksibilitet, da der på grund af globalisering/Novo-modellen jo måske er et øgende pres for at korrumpere uddannelsessystemet, således at det reelt er i hænderne på nogen aktører som netop Novo. Synes du har ret i at man med sådan en model måske har det nemmere ved at føle at Danmark er bedst i verden, men man havner i en fælde der... Nåh, i hvert fald skal fleksibilitet vel ikke betyde at der åbnes op for eksterne og private aktørers indflydelse som der sikkert sker nu.

Lidt deprimeret skal man måske bare blive. Man kan jo ikke blive ved med at leve ud af de der lykkepiller der, selv om det skaber arbejdspladser hos Lundbeck og Novo...

Steffen Gliese

Grundlæggende handler det mindre om at konkurrere med udlandet end at være tilstrækkeligt gode og udviklede til at få vores eget land til at fungere, sådan som vi i mange år har været ekstremt gode til - bedre end langt større lande, der er en kedelig tendens til at sammenligne os med.

Peter Ole Kvint

Kære Karsten Aaen

Den 3-årig gymnasie-uddannelse som vi har i Danmark er hverken rigtigt almendannende, eller seriøst studieforberende.

Du kan ikke påstå at du har lært et fag, hvis du ikke kan undervise i faget.