Nyhed

Herrer i eget hus, gæster på kloden

Vi kan konstatere, at det frigjorte menneske både er vores civilisations højdepunkt og den største trussel mod vores livsgrundlag. Det vestlige frigjorte menneske er forbillede for undertrykte over hele verden, men det er også gået forrest i naturødelæggelsen.
31. oktober 2011

Han er på vej mod havet, han kører i sin store lækre Lincoln og han hører musik på sit helt nye anlæg. Lyden er fantastisk. Han har knuste hjerter i sit bagagerum, og blodet drypper ud fra bilens bagside. Politiet stopper ham flere gange og trækker ham ind til siden, men de ser ikke blodet og lader ham passere.

Han konstaterer, at han er klædt i sort jakkesæt, som om han er på vej mod en begravelse. Det forstår han ikke helt. Under høj musik fortsætter han mod havet. Han siger, han vil væk fra det, der er større end ham selv. Der er ikke noget i hans liv, som han skal underkaste sig. Han er ikke forpligtet på noget.

Det går til sidst op for ham, at det er hans egen begravelse, han er på vej mod. Frigjort fra alle forpligtelser kører han direkte mod sin undergang.

Det er forløbet i den amerikanske sanger Frank Oceans aktuelle hit »Swim good«, og den ender på linjen »svøm godt, svøm godt«. Det er naturligvis en pointe, at det engelske ord for hav ( ocean) også er hans eget efternavn: Det er ham selv, han møder i sin undergang.

Sangen er en fortælling om en personlig ulykke, men den hentyder også til et civilisationsdrama: Vi er de første generationer i historien, der har det enkelte menneske som det højeste princip. Og vi er ved at blive så mange i verden, der forbruger så meget, at vi ikke kan garantere livsgrundlaget på Jorden for de næste generationer.3

Det er ikke mange generationer siden, at det enkelte menneskes liv var bestemt af noget, der stod over det. Det kunne være en forpligtelse på den sociale orden: Man skulle gøre sin pligt og leve op til det, der blev krævet af én. Man var som menneske noget i kraft af det fællesskab, som man var født ind i. Tjeneren var noget i kraft af herren, som igen var noget i kraft af sit navn og sin slægt. Bonden var noget i kraft af gården, jorden og dyrene, som igen var fordringer, man skulle leve op til. Husmoderen var forpligtet på familien som en lille orden: Meningen med hendes tilværelse var at leve op til det, der blev krævet for, at familien kunne fungere.

Det enkelte menneskes liv kunne også få mening som led i en kæde. Som det hedder i Ingemanns salme, der synges ved begravelser endnu i dag: »Slægt skal følge slægters gang«. Det enkelte menneskes død var ikke en meningsløs ulykke, men nødvendig for at give plads til næste generation. Man levede ikke for sin egen skyld, men for at bringe livet videre til de næste.

Det førdemokratiskemenneske skulle erkende sin plads i tilværelsen og udfylde den. Det skulle ikke selv bestemme sin tilværelse, men leve op til dets bestemmelse. Det var til enhver tid underordnet en orden.

Det betød for eksempel, at kvinden ikke kunne forlade en mand, der bankede hende, fordi hun var forpligtet på familien. Det tillod i det hele taget undertrykkelse og ydmygelse af enkelte mennesker. Det er og var en frigørelse at gøre det enkelte menneske bevidst om, at det ikke skal underkaste sig fremmede autoriteter, og at det selv skal bestemme sin plads i tilværelsen. Vi er i dag mere tolerante over for selvmord og mindre tolerante over for tvangsægteskaber, end vi har været tidligere. Det enkelte menneskes ret til selv at regere er vores højeste princip.

Det paradoksale er, at det både er en fremskridtsfortælling og en faldshistorie: Vi kan konstatere, at det frigjorte menneske både er vores civilisations højdepunkt og den største trussel mod vores livsgrundlag. Det vestlige frigjorte menneske er forbillede for undertrykte over hele verden, men det er også gået forrest i naturødelæggelsen.

Det lever simpelthen over naturens evne. Som det fremgår af denne særavis, ville der kun være plads til en til to milliarder mennesker på kloden, hvis alle levede som amerikanere. Og vi bruger mere og mere af Jordens naturmateriale for at opretholde vores eget liv, og på samme tid bliver selve opretholdelsen af vores eget liv til det højeste mål.

Vores vestlige liver blevet det højeste gode, men vores livsstil er på samme tid den største trussel mod fremtidige liv. Vi er som manden i popsangen: Vi kører derudad med fuld musik, på vej fremad og på vej mod havet.

Vi vil ikke have, at nogen står over os, vi vil ikke underkaste menneskelivet nogen højere autoritet. Men vi må på den anden side erkende, at naturbetingelserne for vores liv er en autoritet, vi ikke kan forhandle med.

Sangen om turen til egen begravelse er en menneskelig klassiker: Hver eneste generation har været på vej mod hver sin undergang. Og indtil videre er vi her endnu.

Vores generations udfordring er så oplagt, at man kan lave popsange om den. Vi skal lære, at vi både er herrer i eget hus og gæster på en klode, som ikke kun er vores.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En dejlig mandagsavis. Aner vi en konkurrent til Weekendavisen? Åh, tør man håbe? Med små fodspor ind over siderne. Hvor fører de hen? Dejligt at se Information lege med den tunge mandagsudgave. Med lidt usikre ben (som et nyfødt barn?) Men på bagsiden sender Rune Lykkeberg bolden i mål. Tillykke. Med både ideen og formatet. Det var en dejlig måde at starte mandagen på.

Carsten Agersnap

Jeg fornemmer en del snobberi her.

"vestlige frigjorte"..."forbillede for undertrykte".

Jeg føler mig mere undertrykt i danmark end det meste af Libyen gjorde under gaddafi!

Ane Karoline Bak Foged

@ Agresnap

Vil du være sød at uddybe, hvorledes du føler dig mere undertrykt?

For hvis du spørger Libyerne, vil de give begge deres arme for at bo i Danmark.

Så hvordan er det, at du er undertrykt??

Bjarne Bisgaard Jensen

Stor tak til Information for en flot og dejlig anderledes mandagsudgave. RL fylder bagsiden på fornemste vis - mere af det tak-

De økologiske, klimamæssige og økonomiske kriser har dybest set samme årsag:
Overforbruget af naturens ressourcer
Der er i virkeligheden tale om én krise
Den berører alle de centrale forestillinger som vi end til nu har bygget vores liv på:
Frihed, individualisme, solidaritet, demokrati, velfærd, innovation, fremskridt
Alle disse begreber er ikke længere uantastede af krisen. De fungerer ikke længere på de gamle præmisser. De må omdefineres
Derfor er denne krise den mest omfattende og den dybeste menneskeheden nogensinde er blevet stillet overfor. Vi er nået til ’vejs ende’ i den udvikling vi har fulgt siden renæssancen.
Der er ingen vej frem da det spor længere
Troen på at størst muligt individuel frihed vil give ikke kun lykkeligere mennesker men også
bedre fungerende samfund har vist sig ikke at holde i det lange perspektiv. Individualismen er endt i
grådighed (efter flere materielle goder og penge) og ligegyldighed (over for andres vilkår) og uansvarlighed (overfor de fremtidige generationer).

Demokratierne har vist sig svage og tilsyneladende ude af stand til at finde en vej ud af krisen fanget i frygen for vælgerne

Vores velfærd er endt i egoisme og solidariteten er væk. Nu gælder det om at holde på velerhvervede rettigheder og kræve sin ’ret’. Alle kappes om at ’regne’ systemet ud så man undgår solidariske forpligtigelser lige fra den boligejer der får lavet ’sort’ arbejde til de multinationale koncerner der har hyret horder af konsulenter, der skal hjælpe dem med at undgå at betale skat.

Vi snyder konstant samfundet høj som lav, men i grunden snyder vi os selv – ligesom en elev der snyder ved eksamen: Vi får hurtig gevinst og må betale en høj pris senere.

Prisen er at de endnu velfungerende samfund vi lever i og som bygger på en solidarisk ide
forvitrer og bliver dysfunktionelle.
(uden et vist minimum af solidaritet er samfundet som sådan 'ikke eksisterende' - så findes kun den rå socialdarwinisme)

Vi er alle afhængige af det samfund og de goder det stiller os til rådighed daglig for overhovedet at overleve.. Ingen er ’sin egen lykkes smed’ i virkeligheden. Selv den mest innovative og succesrige
iværksætter er afhængig af et samfund - der fungerer
‘No man is an island, entire of itself; every man is a piece of the continent, a part of the main’
(John Donne)

randi christiansen

Ole Falstoft : "Vi snyder konstant samfundet høj som lav" Jeg synes lige, der er brug for en præcisering her - jeg forstår godt, hvad du mener, men må frasige mig ethvert medansvar for det eksisterende sociale og økologiske misregimente, som jeg med alle mine til rådighed stående midler og inden for lovens rammer har forsøgt at ændre - jeg er en del af helheden, det kan aldrig være anderledes, men jeg har ikke medansvar for systemfejl, som jeg ikke har været med til at oprette eller understøtte

randi christiansen

- og så i øvrigt - det var da på tide at Information/Rune Lykkeberg tager bladet fra munden og taler med store bogstaver - mere af det. Det kan godt være, at det en sang, der er så gammel som Metusalem, men det er tydeligvis stadig nødvendigt at synge den - meget højt !

Niels-Simon Larsen

Tak til Information for denne mandags-emneavis, men 'dejlig' som nogle skriver, er ikke det rette ord om den. Nærmere tankevækkende.

@randi: Jamen det er da fint! Uden mennesker med ansvarsfølelse - som dig - ville dette samfund for længst være kørt af sporet.

Naturen, det skidt, tåler fint de SMÅødelæggelser vor teknik skaber
Men overbefolkning er synd for dem der ikke får job, så stop det