Læserbrev

Sorte pletter på energiforliget

28. april 2012

Ministeren var begejstret, da energiforliget blev indgået, regeringspartierne og oppositionen ligeså. De kunne ikke få armene ned. Alle kappedes om at rose det gode forlig bortset fra en moderat godkendelse fra Enhedslisten og et nej fra Liberal Alliance.

Sandheden er kompliceret: Der er planlagt flere vindmøller, jovist, men miljøfjendtlig biomasse får kronede dage, det samme gør vindmøllebaronerne. Aftalen igangsætter en ukontrollabel fejludvikling.

Den åbner for massiv udbygning med biogas på det konventionelle landbrugs betingelser. Der loves mere driftsstøtte og sågar bedre anlægsstøtte til biogas. Det betyder grønt lys til flere svin, mere gylle, mere konventionelt landbrug og en stigende magtkoncentration.

Rapport efter rapport har vist, at den positive klimaeffekt ved anvendelse af biomasse er mere end tvivlsom, miljøeffekten katastrofal. Import af træpiller fra nord- og østeuropæiske skove kan fortsætte uhindret.

Ja, selv bioethanol i biler, der vil begrænse den tredje verdens muligheder for at dyrke fødevarer, åbner aftalen op for. Solenergiens, bølge-, og den geotermiske energis potentialer er derimod aldeles oversete i energiaftalen.

Symbolske beløb

Der er afsat symbolske beløb hertil, men der er ikke aftalt en snus om, hvordan disse ægte vedvarende energikilder skal fremmes. Der er intet i vejen for, at Danmark kan gøre Tyskland rangen stridig som landet, der udnytter solenergien på eksemplarisk vis.

For overkommelige midler kan man få hele den offentlige sektor dækket med solceller. Man kan også styrke ejerlaugs muligheder for at oprette solcelleparker, men aftalen er tavs herom. På land får kæmpemøller fortsat lov til at lægge vindenergi for had. Konflikten mellem vindmøllebaronerne og deres naboer skærpes.

Løsningen er lokal godkendelse af vindmøller og sikres ved at give fortrinsret til lokale ejerlaug, når det gælder fremtidens møller. Kommuner og foreninger bør have ejendomsret til møller på havet. Folkeeje ja tak, fåmandsvælde nej tak.

En kursændring er nødvendig, hvis energiaftalens mål skal indfries.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Fuldstændig enig. Man fornemmer en skjult håndsrækning til de konventionelle svinebønder og industrilandbrug. Derfor den brede enighed med VKO. Og så håber man måske at kunne trække konkurserne ud, og sparekasselukningerne osv.

Men uambitiøst ikke at lade solenergi komme mere igang, og jordvarne og måske bølgeenergi.

Og de store vindmøller bør ud på havet.

Christian Thorvaldsen

Jeg er enig i at alle vedvarende energikilder skal have gode vilkår. Men biomasse er en uudnyttet mulighed der allerede eksisterer. Der er meget energi at hente i den del af gyllen der på nuværende tidspunkt genere med lugt. Afgasset gylle lugter ikke så kraftigt og kvælstoffet i afgasset gylle er lettere for planterne at optage og derved mindskes udvaskningen og miljøet vinder! Desuden kommer der ikke flere svin af at gyllen afgasses. Udvidelse af husdyrhold kræver både miljøgodkendelse, som er både dyre og svære at få og store investeringer som den finansielle sektor ikke er parate til at bevilge. Biogas er derfor ikke en belastning for miljøet, men til gavn herfor!!!

Det helt groteske, et at der er mere energi i at forgasse gyllen end bruge den til at dyrke majs.
Men bønderne er glade for majs, for det er den eneste plante der kan vokse i knæhøj gylle.
Men som forliget ser ud nu, kan det gå helt galt.

Christian Thorvaldsen

Hvad er det for udtalelser?
Der er ikke nogen bønder der spreder gylle i "knæhøjde". Gylle er IKKE et affaldsprodukt, men værdifuld gødning. Det bliver fordelt med omtanke.
De danske kvælstofkvoter gør at landmændene ikke engang må opfylde planternes behov for N.
Grunden til at majs er populær som afgrøde er at det giver et højt udbytte og er rigtig velegnet som foder til både svin og kreaturer.
Gøre nu lige jer selv den tjeneste at sætte jer ind i emnet inden I udtaler jer. På den måde undgår I at fremstå som uvidende, grænsende til ubegavede...

Mona Blenstrup

Og man kan ikke lave energi ud af gylle ligesom man ikke kan koge suppe på en sten.

Der skal langt mere andet i gryden.

Men svineproducenterne kommer af med al den gylle, de har tilovers.
Og man kan frygte at man fremover vil fokussere på frembringelsen af gylle frem for svinekød.

Christian Thorvaldsen

Ja, der skal nogle bakterier til for at sætte processen i gang og de bakterier findes ikke i svinegylle. De bakterier findes i kvæggylle pga kreaturernes fordøjelsessystem. Så ved at bruge både kvæg- og svinegylle løses det problem.
Husdyrproduktionens primær indtægtskilde er animalske fødevare og gyllen er et restprodukt. Det er temmelig svært at producere gylle uden at få en tilvækst på de gylleproducerende dyr. Derfor vil der stadig blive produceret fødevare.
Og nej, biomasse er ikke vedvarende energi. Det er uudnyttet energi der er co2 neutral og miljøvenligt.
Hvorfor så ikke bruge det???
Det handler vel om at begrænse belastningen af miljø og klima og samtidig få produceret den mængde energi der er behov for.
Hvorfor må landbruget ikke bidrage til det???

Mona Blenstrup

Det er aldeles ikke CO 2 neutralt at anvende biomasse i form af gylle eller anden landbrugsindustriel biogasemne.

Biomasse af grønt skal: pløjes, såes, giftsprøjtes og h østes. Al sammen kræver det fossile brændsler der igen udleder massive mængder af C02..
ylle fra den store industrielle hysdyrproduktion kræver massive mængder af foder frembragt ved massive mængder af c02 - herunder langvarige transporter af foder fra fjerne egne af kloden, hvor man dyrker foder til den industrielle danske husdyrproduktion. Igen en anvendelse af fossile brændsler og voldsomme udslip af co2.

Så det med det co2 neutrale og det miljøvenlige, det er en and.

Christian Thorvaldsen

Kære Mona.

For din forståelse prøver jeg igen!
Gyllen er der allerede. CO2 er produceret og afregnet over de producerede fødevares CO2- regnskab.
Der bliver ikke produceret ekstra gylle til biogas.
Det er altså ikke så svært.

Der er millioner af kubikmeter gylle i Danmark. Det bliver bragt ud på markerne som gødning.

Ved produktion af biogas afgasses gyllen først og bliver derved lettere omsættelig i det øverste jordlag og lettere tilgængelig for planterne.

Gyllen køres, efter afgasning, ud på markerne.

Den ekstra produktion af CO2 i forbindelse med behandling af gyllen ved afgasning bliver så rigeligt opvejet af den sparede CO2 i forhold til andre IKKE VEDVARENDE energikilder.

Efter afgasning er kvælstoffet som sagt lettere tilgængeligt for planternen. Derved hæves udnyttelsesprocenten og udvaskningen og fordampningen mindskes.
Hvad er det i den proces der ikke er til gavn for både klima og miljø???

Og så lige for en god ordens skyld.
Der bliver i både indlæg og de efterfølgende kommentare igen og igen skrevet industrielle og konventionelle landbrug.

Der forholder sig faktisk sådan at de økologiske landbrugsbedrifter i gennemsnit er større end de konventionelle.

De økologiske producenter har lavere udbytte og flere overkørsler og producerer derfor mere CO2 pr. produceret enhed.

Dansk og svensk mælkeproduktion har den lavest mængde produceret CO2 pr. produceret liter mælk.

Økologisk produktion er mere miljøvenlig end konventionel.
Konventionel produktion er mere klimavenlig en økologisk.