Læsetid: 3 min.

Bedre end Vandmiljøplanen

20. august 1997

Lad forureneren betale og læg kvælstofafgiften på det totale kvælstoftab fra hver landbrugsejendom

VANDMILJØ
Det er endelig ved at gå op for alle, at Vandmiljøplanen ikke har nogen væsentlig virkning på forureningen med kvælstof fra landbruget, og at der skal skrappere midler til. Elsebeth Gerner Nielsen (Rad.) har foreslået en afgift på det kvæl-stof, der tilføres markerne ud over planternes behov.
Det forslag tror "es" i Informations forsideleder den 8. august ikke på. Og jeg kan kun være enig med ham. Det er alt for indviklet og rummer alt for mange muligheder for omgåelser. I stedet slår "es" til lyd for en afgift på kunst-gødning.
Det er naturligvis enkelt, men efter min mening heller ikke nogen god idé. For det første er den ikke retfærdig, fordi den rammer kornavlerne langt hårdere end kvægbrugerne. For det andet tager den ikke hånd om hele problemet. Endelig er der jo altid grænsehandelsproblemet ved den slags afgifter.
Hvis man skal holde fast i princippet om, at forureneren betaler, skal afgiften lægges på det totale kvælstoftab fra hver landbrugsejendom - altså indkøbt kvælstof minus solgt kvælstof. I runde tal køber dansk landbrug 200 kg kvælstof pr. ha i form af
kunstgødning og foder, og det sælger 30 kg i form af mælk, kød, korn osv. Forskellen på 170 kg kvælstof pr. ha går tabt enten som forurening af grundvandet eller som luftforurening.
Det er på overskuddet, man skal lægge afgiften, for forureningen er jo lige slem, hvad enten kvælstoffet udvaskes fra markerne, eller det fordamper som ammoniak fra gyllen og regner ned på jorden.

På selvangivelsen
Spørgsmålet er så, om det er praktisk muligt at lægge afgiften på kvælstofoverskuddet. Men da det er et spørgsmål om, hvad man har købt og solgt, skulle det ikke være særlig vanskeligt - tallene står jo i hver landsmands årsregnskab. Et eksempel: En kornavler køber kunstgødning, hvis kvælstofindhold man kender. Han høster korn og sælger det. Korn indeholder 15 kg kvælstof pr. ton, og ud fra mængden af købt
kunstgødning og solgt korn, er det let at beregne hans kvælstofoverskud.
For en kvægavler vil det være et spørgsmål om, hvor meget foder og kunstgødning, han har købt, og hvor meget mælk og kød, han har solgt. Husdyrgødning, der handles mellem to landmænd, tæller på plussiden hos den ene og minussiden hos den anden. Der findes allerede normtal for forskellige gødningstypers kvælstofindhold, så det skulle heller ikke give de store problemer.
Man kunne lave opgørelsen i forbindelse med selvangivelsen, og opkræve afgiften som en del af skatten, eller, måske bedre, i forbindelse med momsopgørelserne. Det er under alle omstændigheder enkelt at omregne tons købt og solgt til kg kvælstof. Der skal blot laves en omregningstabel, som er ens for alle. Det siger sig selv, at afgiften skal være så høj, at der virkelig ligger et incitament til at bringe kvælstofoverskuddet ned på alle typer af landbrugsbedrifter.
Af hensyn til den højere retfærdighed kan man argumentere for, at det kvælstof, der samles af kløver og andre bælgplanter, også skal med i opgørelsen.
Mit forslag er, at man lader det biologisk fixerede kvælstof være "gratis". For det første er det utrolig kompliceret at finde ud af, hvor meget det rent faktisk drejer sig om. For det andet er arealerne med bælgplanter totalt set så små, at det ikke er umagen værd. Og endelig er der andre miljømæssige gevinster ved at gøre det attraktivt med mere bælgplantedyrkning, f. eks. er kløver i kornmarken med til at holde ukrudtet nede.
En kvælstofafgift efter denne model vil ikke være en skat på det at drive landbrug. Hvis man netop holder bælg-planterne udenfor, har hver enkelt landmand muligheden for at undgå afgiften - han kan blot sørge for selv at dyrke sit kvælstof - og som økologerne har vist, er der ikke noget vanskeligt i det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu