Læsetid: 4 min.

Dansk økonomi undergraves ikke

26. august 1997

AMSTERDAM
Vi har jo alle de samme ønsker om at få en åben og grundig debat af Amsterdam-traktaten. Derfor er det lidt skuffende, at en professor, som Jesper Jespersen, der formodes at have et åbent sind, ikke synes villig til i hvert fald at overveje om andres synspunkter - herunder mine - kunne have en vis relevans. Det seneste eksempel er Jesper Jespersen artikel i Information torsdag den 14. august.
Fremtiden er usikker. Det behøver man ikke at være professor for at vide. Men det er en illusion at tro, at en udvidelse af EU kan ske uden ændringer af Maastricht-traktaten. Amsterdam-traktaten er et vigtigt skridt på vejen til at effektivisere EU-samarbejdet, så det også vil kunne fungere med flere medlemmer. Blandt andet er der som noget helt nyt skabt mulighed for et fleksibelt samarbejde, så med-lemslandene på nogle områder kan vælge deres eget tempo i EU-samarbejdet. Også som noget nyt kan visse af et medlemslands rettigheder blive suspenderet, hvis der sker overtrædelse af menneskerettigheder i det pågældende medlemsland. Det er blot nogle af de områder, der direkte er indført med tanke på en udvidelse.

Amsterdam er grundlaget
Uden Amsterdam-traktaten vil en udvidelse kunne få meget lange udsigter. På nuværende tidspunkt er Amsterdam-traktaten grundlaget for udvidelsen. Det betyder ikke, at der ikke er behov for yderligere revisioner af samarbejdet. Det drejer sig for eksempel om stemmevægtene i Ministerrådet. Som ved tidligere udvidelser vil der sideløbende med udvidelsesforhandlingerne blive aftalt ændrede stemmevægte i Ministerrådet. Det drejer sig også om andre områder, hvor nye udfordringer stiller krav til omstilling af EU-samarbejdet.
Det er heller ikke rigtigt, når Jesper Jespersen siger, at man i Maastricht-traktaten mangler muligheden for at etablere vidtgående handelsaftaler med de central- og østeuropæiske lande. Med Europa-aftalerne, som er indgået med alle 10 ansøgerlande, har EU knyttet tættere forbindelse både økonomisk, politisk og kulturelt til de nye demokratier i øst til støtte for omstillingsprocessen i de pågældende lande. Aftalerne indeholder også et konkret medlemsperspektiv og dermed bl.a. adgangen til hele det indre marked. Europa-aftalerne tilbydes netop kun landene som tegn på, at den længeresigtede strategi er medlemskab. At den danske regering arbejdede for mere liberale handelsregler end dem, der gælder, er kendt. I et samarbejde mellem 15 lande skal der dog findes et kompromis.
Desuden er der principielt intet til hinder for, at de central- og østeuropæiske lande på et tidspunkt kunne blive optaget i EØS-samarbejdet, der direkte giver adgang til EU's indre marked. Men det er ikke landenes mål. De ønsker at være fulde medlemmer af EU. Det ønsker de, fordi de på den måde kan skabe sikkerhed for deres selvstændighed.

Forudsætninger for
øget beskæftigelse
Ikke overraskende får Jesper Jespersen også endnu engang blandet ØMU'en og beskæftigelse ind i sin artikel. Det får mig til at gentage, som så mange gange tidligere, at alle medlemslandene - på basis af de seneste 15-20 års erfaringer - nu erkender, at en forudsætning for at opnå en varig høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed, er, at medlems-landene fører en økonomisk politik, der sikrer sunde offentlige finanser, lav inflation og lave renter samt stabile valutaforhold. Disse principper blev derfor indføjet i Maas-
tricht-traktaten som udtryk for almindelig sunde principper for den økonomiske politik.
Men der er også enighed om, at den stabilitetsorienterede økonomiske politik ikke er tilstrækkelig. Strukturelle reformer af økonomierne og en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik er også nødvendige for at opnå en varig høj beskæftigelse.
At selve Maastricht-traktatens ØMU-konstruktion skulle undergrave hele Europas økonomi er derfor mere end en kraftig tilsnigelse fra Jesper Jepsersens side. Det er direkte forkert. Som alle ved har vi haft mange perioder med valutauro og siden 1973 stigende arbejdsløshed i Europa. I sagens natur afskaffer man indbyrdes valutauro, når man indfører en fælles valuta. Og i Danmark, Holland og Irland har vi jo set, at nedbringelse af arbejdsløshed og forbedringen af de offentlige budgetter går fint hånd i hånd.
De seneste par års problemer i Tyskland og Frankrig med store budgetunderskud og stor arbejdsløshed skyldes flere forskellige forhold; bl.a. at disse lande i løbet af 1980'erne undlod at gennemføre nødvendige strukturændringer i skatte- og sociale sikringssystemer samt vækstpausen i de fleste vesteuropæiske lande fra midten af 1995 til midten af 1996. Ønsket om at opfylde Maastricht-traktatens 3 procents grænse for budgetunderskuddet har kun spiller en mindre rolle for udviklingen i arbejdsløsheden.
Traktatens rammer er med til at sikre den størst mulige handlefrihed inden for de fælles aftalte spilleregler, som bygger på sunde økonomiske principper. Dvs. en mellemfristet økonomisk strategi, der indbefatter sunde offentlige finanser, lav inflation, lav rente og en stabil valuta. Det er faktisk stort set de spilleregler Danmark har fulgt siden 1980'erne. De har ikke undergravet dansk økonomi. Tværtimod.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu