Læsetid: 4 min.

Forblommet og farlig retorik

22. august 1997

Selv et forløjet sprog kan ikke retfærdiggøre
ETAs mord

SPANIEN
Det er selvfølgelig farligt at påstå, at et debatindlæg, uanset hvilket synspunkt forfatteren forfægter, aldrig burde have været trykt. Det lugter lynhurtigt af politisk censur. Og når det drejer sig om de radikale baskiske nationalister, som baserer deres offer-identitet på forestillingen om at alle - og ikke mindst de 'manipulerende massemedier' er imod dem, så ligger beskyldningen lige for.
Alligevel vil jeg holde på, at avisens læsere og debatten i det hele taget ville have været bedst tjent foruden Diego Ugartes fire spalter lange indlæg under rubrikken "Baskerne vil forhandle" (Information 19.08).
Ikke fordi forfatteren skal afholdes fra at tale de radikale baskiske nationalisters sag. Det er han naturligvis i sin fulde ret til. Man kan da også med rimelighed sætte spørgsmål ved den spanske regerings politik over for de fængslede ETA-medlemmer, som sidder spredt over hele landet og ikke - som lovgivningen ellers foreskriver - så tæt på deres hjem som muligt. Ligesom man sagtens argumentere for, at den spanske stat burde tilbyde det baskiske folk en afstemning om løsrivelse efter samme model som i Quebec.
Alt tyder på, at sådan afstemning ville give et nej til løsrivelse fra Spanien, men så havde baskerne i det mindste selv valgt deres tilhørsforhold, og så er den potte ude.

Henrettelsen
Man kan måske i yderste tilfælde også forsvare et mord. I hvert kan man forsøge at redegøre for de omstændigheder, der ligger bag mordet. Og det er lige præcis, hvad Diego Ugarte sætter sig for i sit indlæg, der i øvrigt også har været bragt i et nyhedsbrev fra organisationen Internationalt Forum.
Forfatteren vil retfærdiggøre ETAs 'henrettelse' af det unge baskiske byrådsmedlem Miguel Angel Blanco, som terrororganisationen for lidt over en måned siden dræbte med to skud i nakken, efter at have givet den spanske stat en frist på 48 timer til at begynde overførslen af ETA-fanger til fængsler i Baskerlandet. Et krav, som ETA udmærket godt vidste, at den spanske stat ikke ville efterkomme, hvorfor der reelt var tale om en dødsdom på en uskyldig ung mand på 29 år. Blandt andet derfor medførte mordet de største massedemonstrationer i Spanien siden demokratiets indførsel.
Diego Ugarte "finder det vigtigt at kende hændelserne, der førte frem til denne situation". Rimeligt nok. Det skal han være mere end velkommen til at redegøre for. Problemet er bare, at det bliver gjort med et så gennemført demagogisk og forløjet sprog, at man som læser ikke selv har muligheden for at tage stilling til argumenterne.

Tvivlsom terminologi
Et eksempel: Det hedder, at Miguel Angel Blanco blev "arresteret" af ETA. Som om terroristerne - eller som de hedder med Ugartes terminologi: "den baskiske væbnede organisation" har lovligt mandat til at frihedsberøve de baskiske borgere. Miguel Angel Blanco forsvandt under endnu ukendte omstændigheder og blev holdt skjult, indtil han blev fundet i en skov med to skud i nakken. Det er ikke at blive 'arresteret'. Det rette ord er 'kidnappet' - uanset hvor ens sympatier ellers måtte ligge.
Et andet eksempel: Om fængselsbetjenten Ortega Lara hedder det, at han var "anholdt" i 532 dage. Som om, han var skyldig i en forbrydelse og ventede på retsbehandling. Og det var ikke ligefrem tilfældet. Den 37-årige funktionær, hvis brøde var, at han var ansat inden for fængselsvæsenet og i øvrigt medlem af det spanske regeringsparti Partido Popular, blev bortført og holdt skjult i et underjordisk rum på nogle få kvadratmeter. Her lå han i en sovepose på en fugtig madras i næsten halvandet år. Han fik mad gennem en luge, modtog ingen som helst informationer fra omverdenen og havde end ikke kommunikation med terroristerne. Han lå med andre ord i total isolation uden den mindste vished om sin fremtid. Så er man ikke "anholdt". Man er taget som gidsel - også selvom man mener, at en sådan gidseltagning er helt igennem legitim.

Farlig forblommet retorik
Og sådan kan man blive ved. For eksempel hedder det, at "den baskiske befolkning" har ført en kampagne for at få ETA-fanger overflyttet til fængsler i baskerlandet. Det er ikke decideret forkert, men det er måske nok på sin plads at nævne, at det langt fra er hele "den baskiske befolkning", men tværtimod en meget lille del af den, der har ført denne kampagne. Det samme gælder formuleringen om, at "titusinder fra det baskiske folk" deltog i en demonstration arrangeret af ETAs legale ansigt, partiet Herri Batasuna. Det er heller ikke direkte forkert, men det lyder unægteligt af noget mere end de ca. 20.000 mennesker, demonstrationen kunne samle. Hvilket immervæk er en lille skare i forhold den million, der ugen forinden var på gaden i Bilbao for at protestere mod ETAs kidnapning af Miguel Angel Blanco. Og at udlægge denne forholdsvis lille demonstration som "et klart bevis på det baskiske folks vilje til en forhandlet løsning" på den baskiske konflikt er i bedste fald et noget skrantende argument og i værste fald et decideret postulat.
Man kan også betvivle rimeligheden i at sammenligne 1990'ernes demokratiske Spanien - eller som det hedder hos Ugarte: "disse angiveligt 'demokratiske regeringer'" - med både Franco og Hitler. I hvert fald vidner det om en noget forvrænget selvforståelse.
Resultatet bliver ren demagogi. En så forblommet retorik, som den Diego Ugarte anvender, er ikke kun misvisende; den er også farlig. I sidste instans udelukker det muligheden for debat, hvilket som bekendt forudsætter et fælles sprog, og dermed ender indlægget som et klamt forsvar for et brutalt mord.
Det er ikke underligt, at kløften mellem de mere end 90 pct. af den baskiske befolkning, som fordømmer ETA, og organisationens få sympatisører bliver større og større.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu