Læsetid: 2 min.

Forbrugerne bør kunne vælge selv

Debat
19. august 1997

Ny-udviklet DNA-analyse måske løsningen på at skaffe oplysninger om gensplejsede fødevarer. Især da Levnedsmiddelstyrel-sen anser mærkning med 'ikke-gensplejset' for en håbløs affære

GENSPLEJSNING
Industrien gennemfører i øjeblikket en meget vel tilrettelagt kampagne med spændende historier om bioteknologiske innovationer.
Især er det forskning i medicinske anvendelser af transgene dyr og menneskelig arvemasse, der beskrives. Men i virkeligheden sker den store ændring på planteområdet.
Europa har i år trukket på sojaprodukter fra Sydamerika og endnu ikke gensplejset majs fra USA. Rapsolie har erstattet sojaolie, hvor det har været muligt. Om et par måneder begynder den nye høst at strømme ind til de europæiske havne. Canadisk raps med 10 procent gensplejset. Amerikansk soja med 14 procent gensplejset. Og majs, som vi ikke har sikre tal for. De store mængder af disse "commodities" lastes og losses uden at splejset og ikke-gensplejset holdes adskilt.
Til foråret vil landmændene rimeligvis få tilbudt gen-raps til udsåning på danske marker.
Mærkningsreglerne, som EU nåede at forordne inden sommerferien, vil give os forbrugere frit valg mellem pest og kolera. De fødevarer, der skal mærkes, vil blive betegnet "kan indeholde GMO".
De, der ikke skal mærkes, vil man være sikker på alligevel har været i forbindelse med noget gensplejset. Kød, mælk og æg vil for eksempel normalt stamme fra dyr, der har fået gensplejset foder, men dette skal ikke angives.
Mange forbrugere i EU vil ikke bryde sig om denne
situation. Spredte lommer med alternative forsyninger vil måske kunne etableres. Kontrakter på ikke-gensplejsede afgrøder til levering i efteråret tilbydes allerede fra Brasilien, USA og måske Indien. Og kød, mælk og æg fra økologiske bedrifter i Danmark vil vedblive at stamme fra dyr, der ikke har fået gensplejset foder. Ø-mærket er derimod ingen garanti ved forarbejdede varer.

Negativ anvisning
Imidlertid er der udviklet procedurer inden for avanceret bioteknologisk analyseteknik, som gør det muligt at påvise, hvor meget gensplejset DNA, der er i en fødevare eller fødevareingrediens.
Det vil sikkert være helt fint for de fleste forbrugere at vide, hvis et sådant indhold er for eksempel "mindre end 0,01 procent". Det vil give os forbrugere et reelt valg, hvis det oplyses hvor mange procent af en vare, der er gensplejset.
Derimod vil myndighederne næppe tillade "negativ anprisning" af varerne - det at en vare betegnes "ikke gensplejset".
En sådan betegnelse vil kræve sporing af ingredienserne helt tilbage til de dyrkede råvarer, med garantier for at der i intet led er indført noget gensplejset.
Men ingen kan kontrollere at der slet ikke smutter noget gensplejset ind noget sted. Negativ anprisning er nemlig håbløs, mener Levnedsmiddelstyrelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her