Jorden går ikke under lige straks

SPÅDOMMEDAG
I disse år oplever vi en stigende interesse for spådomme, Nostradamus profetier f.eks., eller visse såkaldt spirituelt vakte personers skråsikre meninger om at vi står overfor store naturkatastrofer, som angiveligt skal "udrense Jordens karma", eller lignende vrøvl. Spådomme fødes af menneskets trang til at 'regne den ud', eller af dets trang til at gå Gud i bedene.
Dette er selvfølgelig ikke smart, da fremtiden netop er karakteriseret ved at være fremtid, endnu ikke eksisterende tid, og da vi ikke er guder. Det er den forholdsvis uskyldige side af sagen.
Mere alvorligt er det, at profetier har det med at være selvopfyldende, så hvis man f.eks. får at vide at man om tre år vil møde sin drømmepige på Honolulu, ja så tager man lige et smut dertil, 'bare for at se', eller, hvis man virkelig tror på spådomme, 'for at opfylde skæbnen'. Verden er et spejl af det der foregår i vores allesammens bevidstheder.
Så hvis vi virkelig tror, som nogle øjensynlig gør, at Jorden vil gå under i 1999, eller at der vil 'komme en rædselskonge fra himlen' samme år, ja så er det min påstand at menneskets tanke er så magtfuld at det kan ske. Hvis tilstrækkelig mange mennesker deler den samme mening eller anskuelse, ja så kan virkeligheden, i dette tilfælde desværre, forme sig derefter. Men kun hvis vi er så dumme at tro på disse rædselsprofetier, som absolut ikke behøver at gå i opfyldelse.
Fremtiden er ikke planlagt på forhånd, hverken af Gud eller af 'skæbnen', fremtiden skaber vi selv ved de tanker vi har om Jorden og om hinanden.
Så var det ikke bedre at forsøge at skabe en fredelig, harmonisk verden og sætte alle sejl til for at realisere dette, end at svælge i diverse, tåbelige rædselssyner, der ikke behøver at blive til virkelighed?