Læsetid: 2 min.

Krigsforbrydere og helte

Debat
28. august 1997

HYKLERI
Med udgangspunkt i Werner Thierrys læserbrev den 23. august om krigforbryderdomstole kune man spørge, om det ikke det ikke ville være en opgave for Information at klarlægge, hvorfor de mennesker, som Thierry kalder "dydsdragonerne" - de politisk korrekte moralens vogtere - fører sig frem, som de gør? Der er naturligvis mange motiver, men det "naragtige", som Thierry nævner, er langt fra den eneste forklaring. Den kan måske bruges på kravet om krigsforbrydersager mod danske østfrontfrivillige i oldingealderen, hvor et ønske om at udkæmpe 2. verdenskrig én gang til med sig selv i en af helterollerne er det tydeligt naragtige motiv, men med hensyn til Bosnien er det formentlig storpolitiske interesser, der er på spil. Og hvad med det konstant opdukkende 'nazi-guld'?

Holocaust-ofre
I den internationale presse er det blevet antydet, at det i virkeligheden drejer sig om en kamp mellem amerikanske og schweiziske banker, hvor de amerikanske kan påføre det schweiziske bankvæsen svære image-skader, hvis de kan 'overbevise' offentligheden om, at disse bevidst tilbageholder formuer, der tilhører efterkommere af Holocaust-ofre. Jøders sikkert berettigede krav skulle så at sige være en slags alibi for at slå konkurrenten ud på finansmarkedet.
Moralisterne i pressen og på universiteterne hægter sig på uden at sætte sig ind i baggrunden, fordi de på den måde kan tildele sig selv en positiv 'medvirken' i den proces, som har udspillet sig for længst, men som stadig præ-ger den vestlige verden: 2. verdenskrig og dens rædsler. Der er en del tidligere marxister imellem. Kan man ikke frelse verden her og nu, kan man gøre det retrospektivt.

Krigens logik
Denne illusionære opfattelse passer godt med en masse andre fænomener i 'moderniteten', og det er næppe nogen tilfældighed, at det mest moderne land, USA, er den stærkeste fortaler for internationale krigsforbryderprocesser. Samtidig med, at det selv henretter i snesevis af mennesker hvert år og ikke har haft nogen moralske problemer med Hiroshima og Nagasaki. For slet ikke at tale om historiens største konventionelle bombeangreb på civile, nemlig bombningen af Tokyo 10. marts 1945, hvor 84.000 forsvarsløse mennesker på nogle få timer brændte op i ildstorme. Målet var at dræbe så mange civile som muligt, og hertil brugte amerikanerne blandt andet et nyt middel til efterbehandling, napalm. Angrebet var blot et af flere, så en 'atomørken' var en realitet allerede inden Hiroshima.
Om det officielle USA's modvilje mod at moralisere over sine egne forbrydelser mod menneskeheden kan man blandt andet læse i Noam Chomsky: Class Warfare, interviews, 1996. Hvor selv de ellers skinhellige englændere ved jubilæet i 1995 havde det dårligt med bombningerne af Dresden og andre tyske byer i krigens sene fase, har amerikanerne aldrig på officielt plan udtrykt nogen form for kritik eller beklagelse af deres eget bidrag til massemyrderierne. Det gælder i øvrigt også for Vietnam-krigen. Ikke engang en undskyldning til vietnameserne eller cambodjanerne. Det var krigens logik. Og logik og logik er forskellige ting.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her