Læsetid: 4 min.

Lad os dog få lov til at arbejde

18. august 1997

Det er svært for flygtninge at bevare selvrespekten, når man i en langindslusningsperiode kun må lege evighedsstudent

INTEGRATION
Fornylig foreslog Nemet Necef i Information under overskriften "Vi skaber tabere" nogle ændringer i det sociale system, der måske kunne ændre danskernes mening om de fremmede som samfundssnyltere. Nemets forslag om ingen skat og ingen sociale ydelser kunne være en mulighed, men set med mine øjne er der mange problemer der skal ryddes af vejen først. Først og fremmest bør det danske system lade indvandrerne beholde deres selvrespekt og motivere dem til at leve sig ind i samfundet.
Min egen personlige historie kan måske kaste lys over de problemer, indvandrere møder i Danmark.

Selvrespekt
Jeg er selv fornylig blevet dansk statsborger. Jeg er meget lykkelig for det, fordi det åbner mange muligheder for mig. Men jeg er også selv en af mange skæbner, som af det danske system har følt sig hensat til et liv uden mål, som er blevet hensat til en tilværelse godt nok med økonomisk sikkerhed, men uden nogen form for motivation til at udrette noget i det danske samfund.
Jeg og min mand og børn kom til Danmark i august 1989. Vi havde et langt ophold i flygtningelejre, for til sidst at få opholdstilladelse. Dette ophold på 18 måneder i flygtningelejre, har påvirket os i negativ retning, og min familie er stadig mærket af dette ophold. Vi blev herefter overført til Dansk Flygtningehjælp, hvor vi i 18 måneder var under et integrationssystem.
Fra den første dag var jeg meget optaget af at finde arbejde, fordi vi var vant til at arbejde for føden. Det lykkedes for mig at finde en del jobs, men jeg fik beskeden, at jeg ikke måtte arbejde, imens jeg var i systemet.
Jeg insisterede, da min og min families selvrespekt ikke kunne affinde sig med vores tvungne passivitet, og jeg forstod heller ikke, hvordan jeg kunne integreres i det danske samfund, hvis vi ikke fik lov at være i det. Det er stadig en gåde for mig, da jeg føler at samfundet holder mig på afstand.
Efter noget tovtrækkeri nåede vi frem til den løsning, at jeg kunne arbejde gratis på et af de jobs jeg havde fundet, og betragte de penge, som jeg i forvejen fik af systemet som løn.
Efter at have været gennem Røde Kors' system i 18 måneder og derefter Dansk Flygtningehjælps system i 18 måneder, blev min familie og jeg ekspederet videre ud i det kommunale system. Men det var stadig meget svært at finde jobs.

Starter eget center
På kommunen fik vi den besked, at det ikke kunne betale sig at arbejde, det var bedre at gå til fortsat dansk-undervisning. Men jeg nægtede at give op. Jeg har en god uddannelse som universitetslærer, jeg har altid arbejdet og opdraget mine børn til det samme, selv om jeg har haft utrolig svært ved at bruge min uddannelse og erfaring i Danmark. Til sidst indså jeg, at mine erfaringer kun kunne komme til udførelse, hvis jeg startede mit eget center, Dansk Arabisk Kultursamvirke, Arabisk Sprogskole, grundlagt januar 1996.
Dette center har til formål at bygge bro mellem arabisk og dansk, to kulturer der har meget til fælles, men ofte taler forbi hinanden. At genopvække bevidstheden om tidligere epokers frugtbare sam-eksistens, for at skabe grobund for fornyet gensidig tolerance og mere fordomsfri indbyrdes forståelse. Til påbegyndelse af dette Center fik jeg meget hjælp af Københavns Kommune, Vanløse Socialcenter.
Det danske system har hjulpet os, da vi var i nød, og det vil vi altid være taknemmelige for. Blot bygger systemet også barrierer for mig og andre indvandrere, og det viser sig nu, at hverken Danmark eller indvandrere er tjent med dette.
De indvandrere, som kommer til Danmark, har nemlig altid været vant til at arbejde. De er ikke vant til at sidde afventende i flere år, uden at skulle foretage sig noget. De føler sig ydmyget, fordi det er en del af deres tradition og religion at skulle arbejde for føden.

Dårligt signal
Derfor skal de ikke igennem et langt forløb af passivitet, når de kommer til Danmark, men i stedet have tilbudt arbejde. Dette arbejde vil sandsynligvis ikke være særlig vellønnet, så derfor er ideen om at slippe for at betale skat ret god. På denne måde kan de mestre et job, som passer til deres kunnen og evner, og derved både bevare selvrespekten og tjene det danske samfund.
Hvornår man så tjener så meget at man skal til at betale skat, er en anden diskussion, og de, der allerede mod deres vilje er blevet passive brikker i systemet, kan man ikke uden videre tage hjælpen fra.
Men når en sagsbehandler åbent fortæller alle indvandrere, at det ikke kan betale sig at tage et arbejde, men at man skal leve et liv som evighedsstudent, berøves man enhver motivation til at prøve at starte en normal tilværelse i Danmark.
Og hvilke signaler er det, man sender indvandrerne fra den første dag i Danmark, når der under den usædvanligt lange indslusning i flygtningelejrene er forbud mod at tage arbejde?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu