Læsetid: 5 min.

læserdebat

23. august 1997

Storhjernen og lillehjernen
15. AUGUST - Til Ivar Hagel-Sørensen, hvis forestillingen om, at al tænkning rummes i sjælen, og at IQ og hjerneceller forholder sig til hinanden som radioprogrammer til radio-modtager (Information d. 11.8), jeg finder rigtig spændende.
Ivar Hagel-Sørensen foreslår også, at mænd bruger deres ekstra 16% hjerneceller til at kompensere for celletab, opstået p.g.a. de slag mod hovedet, som deres voldelige adfærd medfører.
Jeg mener at kunne tilbagevise denne hypotese, idet det jo så burde have været kvinderne (et ofte truffet mål for den voldelige adfærd), der burde have været udstyret med de ekstra hjerneceller.
Jeg mener derimod at ligge inde med beviset for en anden ide, efter at have læst et antal ansøgninger til en overordnet stilling:
Mænd er simpelthen udstyret med de ekstra 16% for at sikre dem en forrygende høj andel af alle ledelsesfunktioner i samfundet.
Når vi mennesker - ved hjælp af sjælen - har gjort os forestillinger om f.eks. vores kvalifikationer til en stilling, bearbejdes denne forestilling via en intercellulær proces til et adækvat (her en ansøgning eller ikke en ansøgning). Hos mænd sker der imidlertid en fejlbehandling af inputtet p.g.a. de mange (ekstra 16 %) modtagemuligheder. I praksis viser det sig ved den enorme overvurdering - sandsynligvis svarende netop til 16% - af egne evner, som en enkelt mand helt uforskyldt kommer til at fremføre.
Fie Lønborg
Hyrdebakken 1,
3400 Hillerød
Intelligens
15. AUGUST - Som reaktion på mandagens kommentar om hjerne og intelligens af filosoffen Iver Hagel-Sørensen, vil jeg knytte følgende kommentarer til emnet.
Hjernen er sæde for al bevidsthed og størrelsen/-mængden af neuroner kan ikke siges, ikke at have indflydelse på intelligensen. Intelligensen udvikles, som der er brug for den og i familier er kvinders intelligens ikke prioriteret lavere end mænds, hvorfor de udvikler sig ens. Hjernen bruger kun meget lidt af kapaciteten på målelige egenskaber og kun disse kan ses i gængse intelligens-tests. Mandens overlegenhed kommer til udtryk i en praktisk/logisk overlegenhed, hvor kvindens plads som den følelsesmæssige leder sker i kraft af den inferiøre lediggang.
Det er for skrapt at information skal trykke irrelevante beskeder af metafysik art - kun dokumenteret med en vis universitetsgrad. Eller socialistisk indstilling. Jeg overvejer igen abonnementets relevans. Men mangler bedre avis.
Claus Damsgaard
Årestrupvej 66,
7470 Karup
Krig er politik
15. AUGUST - Europa mangler en statsmand, der kan sige, så alle pludselig forstår det, at man må standse de såkaldte krigsforbryderdomstole.
Det gælder naturligvis de naragtige processer mod halvfemsårige nazister (skal de dømmes til forbedringshus?), men mere aktuelt gælder det dydsdragonernes anbefaling af at sætte en ny krig i gang for at fange krigsforbrydere i Jugoslavien.
Dommen over nazismen var Tysklands militære tofrontsnederlag. Nürnberg-processen med striben af hængninger var ikke nogen opbyggelig forestilling og ikke nogen værdig sejrsdemonstration. Det er besynderligt, at man ønsker gentagelser af den forestilling. Det er, som om man har glemt, at krig er en forbrydelse i sig selv, og at krig altid har medført utallige enkeltforbrydelser.
Krig er politik og uforligelig med jura. Krig kan hverken forhindres eller dømmes ved hjælp af straffeloven.
Werner Thierry
Upsalagade 6,
2100 København Ø
Omfattende sagsbehandling
12. AUGUST- Under henvisning til Peter Gæmelkes udtalelser i en artikel i information mandag den 11. august 1997 med overskriften "Landmænd afviser miljøanklager" skal Plantedirektoratet for god ordens skyld oplyse, at en meget stor del af de 30.000 skemaer for 1993/94 ikke blev indsendt rettidigt, og at det var nødvendigt at sende ca. 7.000 rykkerskrivelser. Der er fortsat enkelte skemaer for 1993/94, som ikke er indsendt.
Da der var et meget stort antal fejl i skemaerne og mange overtrædelser af reglerne, var det nødvendigt med en sagsbehandling, herunder brevveks-ling med landmændene, for at afgøre sagerne. Tiden mellem indsendelsen og
forældelsestidspunktet var for kort til den store sagsmængde.
Mogens Nagel Larsen
Plantedirektoratet
Ældre på arbejdsmarkedet
15. AUGUST - Jeg er en af de gamle piger på 52 år, der har fået det ene afslag efter det andet på ansøgninger. Jeg har mange års erfaring inden for kontorfaget, men har på det sidste måtte tage job i stormagasiner som vikar. Det er et meget hårdt job at stå op og virke i 37 timer om ugen, bare tænk på hvor træt du er, når du har gået rundt i et af dem, bare 1 time.
Der brug for de gamle på arbejdsmarkedet, siger politikerne, ja men hvis det kun er til underbetalte jobs virker det ikke tillokkende. Så deltid med supplerende løn, må være en af løsningerne allerede fra 45-50 års alderen.
Politikerne må lave konkrete undersøgelser. Vil arbejdsgiverne have de ældre eller ej? Virkeligheden siger nej.
Det er de unge der skal føre samfundet videre og der må ofres de kræfter der skal til, for at få dem i gang og for at få også de unge indvandrere ordentligt indlemmet i det danske samfund, vi må og skal respektere dem som danske medborgere. Så spar alle de latterlige enormt dyre kurser for de ældre, og brug pengene på de unge.
Annie N. Larsen
Langagervej 14,
2500 Valby
Løbske udgifter
21. AUGUST - De københavnske borgere skal ikke glæde sig for tidligt, for selvom overborgmester Jens Kramer Mikkelsen har lovet, at der ikke vil ske skatteforhøjelser i København til næste år, så har han jo ikke lovet en nedsættelse af den høje skatteprocent i København.
Sidste år forhøjede man skatterne med næsten en hel procent med virkning for 1997, og da det er valg-år i år, er der politisk tradition for, at man ikke sætter skatten op.
Når valget er overstået, sættes skatterne så i vejret igen, og at det hele ikke er så positivt, som Overborg-mesteren forsøger at give indtryk af, bekræftes af et kig på kommunens gæld.
Den opgjorte gæld er nemlig oppe på over 12 mia. kr., så med en sådan gæld og tilsvarende renter, er der lang vej igen, før Københavns Kommune har grund til at glæde sig. Det er dog helt utopisk at tænke sig, at økonomien for alvor vil kunne rettes op under en socialdemokratisk styring, så i Dansk Folkeparti håber vi at få mandater nok i Borgerrepræsentationen til at få afgørende indflydelse på de løbske udgifter.
Peter Skaarup
Sekretariatschef,
Dansk Folkeparti

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu