Læsetid: 4 min.

læserdebat

Debat
19. august 1997

Personspørgsmål
8. AUGUST - Jeg har altid betragtet Information som den mest saglige avis i Danmark, der beskæftiger sig med indhold fremfor personfikseret nyhedsjournalistik. Dette har dog ikke været tilfældet, hvad angår dækningen af EU-spørgsmålet de sidste knap to måneder, hvor diverse personers interne partipolitiske problemer vedrørende den kommende afstemning har fyldt mere i avisens spalteplads end selve traktatens indhold, der skal stemmes om.
Ved en hurtig optælling af samtlige eksemplarer af avisen siden Amsterdam-
topmødets afslutning den 17. juni fandt jeg, at omkring 60 procent af avisens artikler har omhandlet personspørgsmål (deraf mange forsidehistorier), mens kun ca. 40 procent har omhandlet indholdet af traktaten. Det er en skævvridning, der ikke lægger op til en seriøs debat!
Dette forhold er beklageligt for avisens saglighed, og det er beklageligt for den danske EU-debat i almindelighed, når personlige forhold og partipolitiske hensyn fylder mere end en saglig og indholdsmæssig stillingtagen til emnet.
Jan Kjærsgaard
Marius Simonsensvej 5
8200 Århus N
Gakkede regler
13. AUGUST - Så kom beskeden fra EU-kommissionen om, at de grønne flugtvejs-skilte bunder sig i danske regler fra 1954! Og så fik vi EU-kommissionens meddelse om, at medlemsstaterne kan fravige reglerne, hvis de ligger virksomhederne til økonomisk byrde. Dermed er det en and, når det påstås, at vi overalt skal pille de gamle skilte ud og lade dem erstatte af firkantede. De kan i stedet indføres i forbindelse med fornyelser og nybyggeri.
Uffe Ellemann fik ret. Men eksemplet illustrerer problemet ved den danske EU-debat: Det er åbenbart svært at få en debat om EU's udvidelse med øst, Euro'en, fælles flygtningepolitik osv. I stedet er det bekvemt, at diskutere småregler og give EU skylden for al den regulering, der findes i vort samfund. Her må man dele debatten op. Danmark er det land i verden, der har flest regler. Ikke på grund af EU, men fordi vi nidkært går langt videre end EU.
Så, hvis man ønsker at give de mange regler fingeren, så kan man stemme nej til regeringen ved folketingsvalget, som kommer snart. Samtidig kan man stemme ja til østeuropa ved afstemningen om Amsterdam-traktaten til foråret.
Flemming Oppfeldt, MF (V)
Søvej 5
3520 Farum
Skal en ind-vandrer vandre?
13. AUGUST - Fornylig overhørte jeg en samtale, hvor en kvinde beklagede sig over, at udlændingene i Danmark havde så flotte biler. "Se bare nede foran moskéen", sagde hun. "Der holder både Mercedeser og BMW'er".
Så var det, jeg kom til at tænke på, hvor svært det må være at være udlænding i Danmark. Tidligere har jeg hørt folk i bussen beklage sig over, at at der var for mange udlændinge i bussen. Og minsandten om jeg ikke også har set folk være forargede over udlændinge, der kører på nye, flotte cykler. For cyklerne var nok stjålet eller betalt af kommunen eller begge dele.
Med andre ord er det ikke let at være udlænding i Danmark, hvis man skal fra ét sted til et andet. Egentlig siger det vel også sig selv, ikke? En indvandrer skal vandre. Ikke køre bus eller bil eller cykel. Næ, han skal bruge sine ben. Gå eller løbe. Måske er det derfor Wilson Kipketer er så populær, selvom han er fra Kenya og bor i Danmark. Han løber. Han har forstået det. Ham er vi glade for.
Lasse Nielsen
Granparken 48, 3.tv
5240 Odense NØ
SF-nej til nye Tvind-særlove
14. AUGUST - Som det fremgik af Information
den 14. august er en ny Tvindlov måske på vej. Hvad indholdet konkret går ud på er uklart. Det er helt åbenbart, at det er faldet en del for brystet, at der er kommuner, der betaler til børns og unges ophold på, Tvindskoler. Hvis man vil til at forbyde dette, vil det måske igen være tale om en særlov, hvilket naturligvis er helt uacceptabelt.
Hvis der er tale om et indgreb i det kommunale selvstyre, ved at fratage kommunernes frie ret til at yde tilskud til børns og unges ophold på bestemte skoler, der i øvrigt opfylder de pædagogiske krav, der kan stilles til ophold på sådanne institutioner, er det også helt uacceptabelt. Det må være kommunernes ansvar at vurdere, om det ene eller det andet undervisningsforløb, opholdssted med videre er det rette for et barn eller en ung.
Hvis der bliver tale om et indgreb, der begrænser den enkeltes ret til at opfylde kravet i Grundlovens Pgf. 76 om, at vi har undervisningspligt og ikke skolepligt, vil det også være helt uacceptabelt. Der er i følge Grundloven frihed til at opfylde undervisningspligten på forskellig vis, f. eks. folkeskolen, godkendte friskoler, friskoler, undervisning i hjemmet med videre.
Tvind-skoler skal selvfølgelig - ligesom alle andre - overholde gældende lovgivning, hverken mere eller mindre. Derfor afvisning af særlove, men opfordring til administrativt indgreb, hvis love overtrædes. Vor modstand imod særlove og værn om frihed i friskolelovgivningen var bestemmende, da SF afviste Tvind-særloven, og det vil være bestemmende igen, hvis der kommer en ny Tvind-lov.
Aage Frandsen, MF (SF)
Vestervej 6
8382 Hinnerup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her