Læsetid: 5 min.

Når det lugter

29. august 1997

SVINERI
Sommeren over har der været diskussion om den danske svinekødsproduktion. Om bedrifternes størrelse, om hvorfor der er en vækst i antallet af svin, der får bemærkninger på slagterierne, om etiske og miljømæssige konsekvenser af industrialiserede storbrug, og senest også om den måde, slagterierne behandler svinene på. Det er ingen nem debat. Følelserne bliver sat i sving. Og landbrugets folk bliver fornærmede over debatten, og blandt andet hvis det øvrige samfund hævder, at samfundets (EU's) tilskud til produktionen gør det særlig rimeligt, at der stilles etiske og samfundsmæssige krav.
Jeg har selv været en del af debatten og er taget voldsomt i skole, blandt andet af danske slagteriers formand, Jørgen Laursen (Information 31. juli). Han belærer mig om, at det ikke er en nyhed, at svin spiser, skider og lugter. Han afviser, at der er problemer med svinenes sundhed, og han gør en del ud af, at der ikke er EU-tilskud eller andre tilskud til svinekød, samt at EU's kornordninger er til skade for svineproducenterne.
Jeg var blevet hidsig over veterinærrapporter om, at der har været en stærk stigning i antallet af svin, som får en eller anden form for (negativ) bemærkning i det veterinære kontrolsystem (på grund af tidligere sygdom, bid eller andet). Det er nu 25 procent, og det har det aldrig været før. Jeg sagde ikke, at svinene var syge ved leveringen, eller at det betød skade for folkesundheden, men jeg hævdede og hævder stadig, at det er uacceptabelt, at øget stordrift og effektivisering overhovedet fører til forringelser, sådan som det har været tilfældet, og jeg sagde, at hvis ikke landbruget selv kan finde ud af det, må samfundet tage fat. Jeg nævnte også som provokation muligheden for en boykot af dansk svinekød.

Handler om etik
Det her handler om etik, om vores forhold til stordrift, og om vores forhold til EU
og omfattende og uigennemskuelige internationale ordninger, som ikke kun vedrører landbruget, men hele samfundet. Af den grund, og fordi Jørgen Laursens argumentation er forkert, vil jeg gerne fortsætte lidt endnu.
Det passer for det første ikke, at svineproduktionen er en totalt fri og liberal produktion uden EU-tilskud. Tilskuddene er der både direkte og indirekte, selv om de er mindre, end de har været i mange år. Den danske produktion af svinekød (250 kilo pr. dansker pr. år) er bygget op bag EU's sikkerhedssystem med alt, hvad det indebærer, også selv om den økonomisk vellykkede svineproduktion ikke har behov for garanterede mindstepriser.
1) I 1996 blev der via EU-ordningerne udbetalt omkring 250 millioner kroner i eksportstøtte i forbindelse med dansk svinekødseksport. Langt den største del gik til konserveseksporten, en mindre del til eksporten af fersk svinekød. Tidligere har støtten været langt mere end det dobbelte. I 1997 bliver den givetvis endnu mindre, fordi det går godt med svinekødet, blandt andet er restitutionen til Japan og stort set al anden støtte til eksport af fersk kød nulstillet. Men sikkerheden er der hele tiden. EU's ramme for subsidieret eksport har de senere år ligget på omkring 450.000 ton. I 1996/97 udnyttedes kun knapt 300.000 tons af rammen på grund af de gode tider.
Ved en EU-konference i sommer fremhævede Ole Klintgaard Larsen fra Landbrugsrådet, at ændringere i de internationale handelsaftaler (GATT/WTO) fører til en stor reduktion i EU's eksportstøtteordninger frem til år 2000. Sammenlignet med omkring 1990 er reduktionen på 36 procent i budgettet og 21 procent i det mængdemæssige grundlag.
For svinekødets vedkommende er reduktionen på 18 procent i den eksportmængde, der kan subsidieres. Hvis støtten ingenting betød, ville Landbrugsrådet vel ikke fremhæve, at reduktionen af ordningerne har betydning.
2) EU's landbrugsprotektionisme betyder, at danske svinekødsproducenter kan eksportere til det øvrige EU uden at frygte konkurrence fra producenter udefra. Hvis produktionsvilkårene er så elendige andre steder, som danske svineproducenter påstår, er det måske positivt. Men det ændrer ikke ved, at protektionisme og markedsbeskyttelse mod konkurrence naturligvis er en meget værdifuld støtteordning, selv om den er svært at sætte tal på.

Protektionisme
3) Hvis foderkornet bliver for dyrt, sørger EU for at bringe prisen ned til gavn for svineproducenterne. Da kornpriserne sidste år verden over var meget høje, indførte EU eksportafgifter for at hindre eksport af korn ud af EU. Den danske generaldirektør for det internationale fødevareforskningsinstitut IFPRI i Washington skrev i 1996 i avisen "U-landbrug" (udgivet af LOK), at "EU har set sig nødsaget til at indføre eksportafgifter på korn for at beskytte husdyrbruget".
Det var på et tidspunkt, hvor mange sultne mennesker verden over havde brug for billigt korn. EU blev kritiseret for at prioritere europæiske svin frem for sultne mennesker ude i verden.
Hverken Jørgen Laursen eller jeg ved, om et bortfald af EU's kornordninger på sigt vil betyde prisfald på korn, som han hævder. Men det er nagelfast, at EU så sent som i 1996 har hindret prisstigninger på korn ved at indføre eksportafgifter.
Jeg kunne godt fortsætte ved at beskrive offentlig finansieret støtte til forskning og produktudvikling, men lad det være.
Det, jeg prøver at sige er, at Danmarks produktion af svinekød (såvel som af mange andre landbrugsvarer) finder sted inden for en gennemreguleret og støttet ramme. Når det går rigtig godt, kan producenterne næsten føle, at de dropper sikkerhedsnettet og støtten. Men sådan er det ikke.
Jeg er ikke handelsliberalist, og jeg har ikke de store problemer med regulering. Hvis samfundet skal betale, skal det imidlertid også have indflydelse. Nationalt og i EU.

Lugte her og der
En helt anden ting er, at svinekødsproduktionen ikke er holdbar i forhold til betragtninger om økologisk råderum. Der er 11 millioner svin her i landet, og fodringen af dem beslaglægger ikke alene jordarealer i Danmark, men også i den øvrige verden, som har knaphed på landbrugsjord og kunne bruge jorden bedre end til svinefoder.
Men lad os tage den diskussion en anden gang.
Jørgen Laursen har nogle bemærkninger om, at danskerne er blevet så forkælede, at de ikke vil acceptere noget som helst uden for cafébordets horisont. Den er simpelthen for billig. Der er også mange landmænd, der er bekymrede over industrialiseringen af landbruget, og som ikke føler sig beroligede ved påstandene om, at dyrevelfærd stort set er det vigtigste for enhver svineproducent.
Jeg er vokset op i en landsby. Jeg holder af landbrug. Min uddannelse blev blandt andet betalt gennem min fars handel med korn og foderstoffer. Jeg ved, hvordan der lugter både her og der, og jeg har også opøvet en vis træning i at konstatere, når argumenter lugter. Det kan de ofte gøre ved et cafebord. Men ikke kun der.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu