Læsetid: 1 min.

Nazister skal bare forbydes

Debat
29. august 1997

NAZISME
Det juridiske hovedproblem i forbindelse med nazisternes demonstration lørdag 18. august 1997 er ikke, at demonstrationen blev flyttet fra
Roskilde til Køge uden forudindhentet demonstrationstilladelse.
Det er komisk at kritisere politiet for at lade en gruppe borgere, i dette tilfælde na-zister, samles ubevæbnet i Køge - i fuld overensstemmelse med Grundlovens Pgf.79 - såfremt kritikerne mener, at en sådan demonstrationstilladelse efter ansøgning skulle have været meddelt nazisterne?
Det virkelige juridiske problem er, at naziorganisationer legalt kan eksistere og demonstrere i Danmark på trods af, at Danmark siden ratificeringen af racediskriminationskonventionen i 1971 har været forpligtet til forbyde sådanne organisationer og til at kriminalisere deltagelse i sådanne organisationer.

FN's konvention
FN's Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination forpligter blandt andet medlemsstaterne til at:
"....erklære ulovlige og forbyde organisationer samt organiseret og al anden propagandavirksomhed, som fremmer og tilskynder til racediskrimination, samt kriminalisere deltagelse i sådanne organisationer eller virksomhed."

Danmarks forpligtigelse
Nazibevægelsen, DNSB, eksisterer som lovlig organisation i Danmark og er en del af et internationalt nazistisk netværk.
Via telefonavis, periodiske udgivelser, egen radiostation med offentlig sendetilladelse, offentlige demonstrationer med videre udbredes det racistiske budskab.
Den særlige komité under FN, CERD (Comittee on the Eliminitiaon of Racial Discrimination), der skal kontrollere, at medlemsstaterne gennemfører og overholder konventionen, har i marts 1996 og igen i august 1997 udtalt sin bekymring over,
at naziorganisationen lovligt kan eksistere i Danmark.
CERD anbefaler derfor Danmark at opfylde konventionsforpligtelsen til at forbyde racistiske organisationer. Og til at sørge for at trække nazisternes radiosendetilladelse tilbage og indlede retsskridt mod medlemmerne af naziorganisationen, hvis dette trods forbud opretholdes.
Et sjældent enigt folketing har i mere end 25 år trodset konventionsforpligtelsen til at kriminalisere racistiske organisationer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her