Læsetid: 3 min.

Problemet er den manglende folkelige opbakning

Debat
27. august 1997

AMSTERDAM
Uanset om det bliver et ja eller et nej til Amsterdam-traktaten, bør det store projekt for EU de kommende år udover udvidelsen imod øst være at få gjort noget ved det demokratiske underskud. EU skal sikre sig folkelig opbakning til, at EU kan løse de reelle grænseoverskridende problemer. Det forudsætter til gengæld, at der i EU foretages en kraftig regelforenkling og en regeludtynding. Ellers sikres den folkelige opbakning ikke.
Samtidig har vi brug for diskussioner om, hvilke behov der er for EU som overstatslig myndighed, hvordan deltagelsesdemokratiet og ansvarligheden kan sikres i en tid med stigende specialisering, teknologisering og globalisering, og hvordan vi undgår den stigende afstand mellem eliten og store dele af befolkningen.
Grænseoverskridende problemer, ikke mindst på miljøområdet, skal løses gennem overstatslige organer, for eksempel EU. Problemet er blot, at EU i alt for ringe omfang tager sig af de grænseoverskridende miljøspørgsmål, og at Amsterdam-traktaten ikke er svaret herpå. Miljøet er fortsat underordnet det indre marked, og EU har ikke fået de nødvendige håndtag, der skal til for at forbedre miljøet, for eksempel mulighed for indførelse af en fælles CO2-afgift. Derimod forhindrer EU fortsat, at de enkelte lande kan indføre en energiafgift på fly og hurtigfærger.

Selvskabte problemer
Samtidig med at EU ikke tager fat på at løse de alvorlige miljøproblemer, blander EU sig i en masse detaljer. Derved skaber EU sin egen modstand.
EU går også ind på områder, hvor det ikke er nødvendigt, når EU finansierer en række projekter i de enkelte medlemslande, hvor det akkurat lige så godt kunne have været i nationalt - eller ofte endda kommunalt - regi. Det kan godt være, at der er de bedste hensigter med disse projekter, og at EU ad den vej forventede, at folk i de forskellige medlemslande ville komme til at 'elske' EU. Men sådan er det i det mindste ikke gået i Danmark. Danskerne lader sig ikke 'bestikke'.
Et problem for den folkelige forståelse for EU er også, at gennemførelse af det indre marked betyder, at der skal opbygges ganske megen stat både til at sikre det indre marked og til at matche det indre marked. Flere og flere beslutninger træffes også på EU-niveau, fordi mange politikere og embedsmænd gerne vil gennemføre 'det gode' for alle EU-borgere, uanset hvor de bor.

Tæt på borgerne
Som alle andre ser jeg også helst, at det er de beslutninger, jeg finder 'rigtige og ideelle', der bliver truffet. Men frem for, at sådanne beslutninger bliver truffet på et højere niveau end nødvendigt og uden folkelig opbakning og deltagelse, foretrækker jeg afgjort beslutninger, som er truffet så nær borgerne som muligt med folkelig opbakning og deltagelse. Dette uanset, om de pågældende beslutninger er mindre 'rigtige og ideelle' efter min opfattelse.
Folkelig opbakning og deltagelse kan bedst sikres, når beslutninger træffes på kommunalt niveau frem for på nationalt niveau og på nationalt niveau frem for på EU-niveau. Det er derfor, det er så vigtigt med et ægte nærhedsprincip. Det er derfor, vi forsvarer og værner om det kommunale selvstyre.
Den skepsis og modvilje, der findes over for EU er mangesidet. Det siger sig selv, at den modvilje, der bunder i national selvtilstrækkelighed og endda modvilje imod fremmede, kan jeg kun tage afstand fra.

EU 'ved' bedre
Derimod er der al mulig grund til at reflektere over den skepsis og modvilje, der findes bredt i befolkningen, og som bunder i, at EU er elitært, bureaukratisk, centralistisk og uden folkelig forankring.
Det demokratiske underskud er et problem i sig selv. Og den manglende folkelige forankring modarbejder også en aktiv tilslutning til, at EU kan løse de grænseoverskridende miljøproblemer, som skal løses overnationalt.
At regeringskonferencen
ikke tog spørgsmålet op om det demokratiske underskud skyldes formentlig, at dette spørgsmål i alt for ringe grad interesserer ledende politikere og embedsmænd og slet ikke EU-bureaukratiet. Måske fordi de 'ved', hvad der er bedst for folket.
At politikere og embedsmænd 'ved', hvad der er bedst for folket, og derfor ikke finder det relevant at tale om et demokratisk underskud, gælder ikke kun med hensyn til EU.
Vi ser det også, når danske politikere og fagforeningsfolk ikke er interesseret i at diskutere en demokratisering af LD, ATP og pensions-kasser for derved at fjerne det demokratiske underskud, der findes her.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her