Læsetid: 3 min.

Professorerne ud af skabet

Debat
25. august 1997

Af Af ANDERS DRÆBY stud. mag.,idehistorie,og KRISTIAN MØRK stud. mag.,litteraturhistorie

INTELLEK-TUELLE
Et blik på vor tids diskussion og udlægning af samfundsproblemer giver et indtryk af tiltagende vulgaritet. En unuanceret, banal behandling af komplekse emner er således mere reglen end undtagelsen. Dette hænger nøje sammen med, at dagspressen i stigende grad er selve debattens kim og eneste synlige forum. En tendens, der bliver problematisk i lyset af den fremherskende journalistiske praksis. Her kan Ekstra Bladets tema om "de fremmede" tjene som såvel skræmmende som forvarslende eksempel. I starten forsøgte vi at undskylde problemet med, at det var agurketider. Et særtilfælde, en bølgedal. Nu må vi erkende at sådan er tiden.
At en sådan vulgarisering finder sted kan virke mærkeligt, når eksperter fylder spalte efter spalte med udtalelser om alt fra gensplejsning til universets endelighed. I den forstand er der ingen mangel på akademisk og faglig kompetence i en presse, som forsøger at opnå ligevægt ved at fylde den anden vægtskål med koncis viden og tabeller. Problemet er bare, at vulgariteten ikke i tilstrækkelig grad modsvares af eksperternes ønskværdige og nødvendige fakta-fremlægninger. Et supplement af velreflekteret humanisme, som prøver at indkredse sagens kerne på et andet plan end det molekylære, savnes derfor.

Kampen mod vulgariteten
At dæmme op for vulgariteten kræver en diskurs med baggrund nuancerede og kritiske kulturelle synsvinkler på indviklede problemstillinger. Når denne træning kombineres med et solidt tag i traditionen samt en rækken ud efter de nyeste humanistiske teorier, fremstår en person, der er overordenlig kvalificeret til at deltage i den almindelige samfundsdebat. En person der kan berige en debat med en almen humanistisk dannelse og perspektiv.
Og hvor findes der en bedre basis for et sådant perspektiv end hos de humanistiske fakulteter på landets universiteter?
Der findes selvfølgelig andre kvalificerede humanister end de professionelle universitetsansatte, men det må antages, at det er blandt disse, at humanismen formes i sin essens. Derfor er det blandt disse, at kampen mod vulgariteten må tage sin begyndelse. Her er det vigtigt, at de enkelte lektorer og professorer deltager i en debat, der ikke udelukkende holder sig inden for deres eget fagområde, men tværtimod søger at formidle en generel humanisme. Alt for ofte savner vi de universitetsansattes perspektiverende kommentarer eller vrede læserbreve.

Humanistens forpligtigelse
Det er ikke et rent oplysende projekt vi plæderer for, men snarere et belysende. Den bedrevidende docerende intellektuelle er bestemt ikke, hvad vi savner. Det er derimod en professionel humanist, der har fingeren på de teoretiske strømningers puls, og som føler en forpligtelse til at sætte sin viden ind i en konkret samfundsmæssig sammenhæng. Netop forpligtelsen til at belyse må være et af ethvert fakultets hovedformål.
På de humanistiske fakulteter synes belysningen fortrinsvis at foregå i fagblade og blandt studerende og kollegaer. Og selvfølgelig gør den det, for sådan forskes der og sådan skabes ny indsigt. Det har vi efterhånden allesammen forstået, for det har vi fået fortalt et utal af gange. Men der mangler stadig en dimension, for professionelle humanister er gennem deres profession forpligtede til at indgå i en større diskurs. Det at være humanist vil ikke kun sige at danne sig selv, men også at formidle sin indsigt og dermed bidrage til et generelt større udsyn. Hvis ikke man gør det, vil det ofte virke som arrogant ligegyldighed over for den ikke-akademiske verden.
Mange brændte i deres ungdom fingrene på ikke bare at levere en kommentar til diverse problemer, men på at ville løse dem gennem en total ændring af samfundet. Men stadig må vi insistere på kommentaren, der giver den intellektuelle mulighed for at gennemtrænge universitetets isolation, uden bedrevidende forandringstrang. Det vulgære er jo netop også et udtryk for det ensidige og forsimplede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her