Læsetid: 3 min.

Rip, Rap og Rup bliver forskere

28. august 1997

Af Af BERIT L. HEITMANN seniorforsker Ph.d. Institut for Sygdomsforebyggelse Kommunehospitalet København

EN KØN HISTORIE
Til Forskningsminister Jytte Hilden.
I dit debatoplæg "Hvorfor Forsker" tager du hul på debatten om karrieremuligheder for unge forskere generelt, og for kvindelige forskere i særdeleshed.
Jeg kunne tænke mig at blande mig i debatten, og stille to konkrete forslag til forbedring af yngre kvindelige forskeres muligheder for at fortsætte forskerkarrieren ud over ph.d.-niveau.
For det første, at regeringen fremsætter helt faste regler for, at begge køn skal være repræsenterede i alle bedømmelsesudvalg til universitetsstillinger og offentlige fondsbevillinger, og for det andet, at der åbnes mulighed for
en slags alderskompensation ved tildelingen af fondsbevillinger og ved ansættelser, til personer, der har brugt tid i deres karriere på barsel og pasningssorlov.
Lad mig begrunde disse forslag.

Forskerkarriere
Det øgede antal forskerstuderende, ph.d.-reformen har medført, vidner blandt andet om, at der er et stort forskerpotentiale at tage af. Værre er det med deres fortsatte karrierer.
Her støder de yngre forskere, som gerne vil fortsætte karrieren, nemlig ofte hovederne sammen på deres vej gennem indsnævringen til flaskehalsen af faste stillinger. Mange får så ondt i hovedet, at de falder fra og finder ansættelser uden for forskningen. Andre ansættes i midlertidige projektansættelser. I bedste fald finder den yngre forsker ansættelse som seniorstipendiat, seniorforsker eller adjunkt. Og trods den officielt modsatte hensigt sker dette i visse tilfælde efter øremærkede stillingsopslag, der er skræddersyede til en enkelt ansøger, idet stillingens forskningsområde, speciale og metodekendskab udelukker de fleste andre potentielle ansøgere. Og her er vel nok sagens kerne.

Kønne(t) bedømmelsesudvalg
For mens der er modstand mod stillinger øremærket til kvinder generelt, er det i praksis, hvad der af og til sker for især adjunkt- men også lektorstillinger - blot er de ofte øremærkede til mandlige yngre forskere. Sociologerne kalder det for homosocial reproduktion eller slet og ret Rip, Rap og Rup effekten.
Mandlige chefer søger mandlige ansatte, mandlige bedømmelsesudvalg indstiller mandlige ansøgere - og dette mønster skinner paradoksalt nok tydeligst igennem i universitetsverdenen hvor henholdsvis 95% og 88% af alle professor- og lektorstillinger i 1994 var besat af mænd. Det kan næppe blive værre. Problemet er, at det ikke er blevet bedre op gennem 80'erne og 90'erne!
Hvor øremærkede stillinger og positiv særbehandling af kvinder generelt møder stor modstand både i ligestillingsrådet, og blandt kvindelige forskere, som ikke ønsker at blive skudt i skoene, at deres køn, og ikke kvalifikationer var afgørende for ansættelsen, mon så ikke faste regler om, at begge køn skal være repræsenterede i bedømmelsesudvalg til universitetsstillinger og offentlige fondsbevillinger, vil være mere fordøjelige?
Ved stillingsbesættelser har både DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og RUC (Roskilde Universitets Center) i løbet af de sidste par år iværksat initiativer på dette område, og på for eksempel RUC har indsatsen medvirket til en fordobling af andelen af kvinder i faste videnskabelige stillinger fra cirka 12% i 1993 til 22.5% i dag. Lad os få nogle centrale retningslinjer på dette område, så det ikke er op til de enkelte læreanstalter at få det med i deres handlingsplaner for ligestilling.

"Women stay younger
for longer"
I forordet til "Hvorfor Forsker" under en overskrift af samme navn står der: "I en dynamisk forskningkultur skal talentfulde og lovende forskere af begge køn have de bedste vilkår og muligheder". Senere i debatoplægget peges der på, at tiden med barselsorlov og småbørn gerne falder tidsmæssigt sammen med opbygningen af forskerkarrieren.
Én måde at bidrage til gode og lige vilkår ved bevilling af offentlige midler og ved stillingsbesættelser er at alderskompensere personer, der har brugt tid i deres karrierer på barsel og orlov, således at opnåede videnskabelige resultater og meritter, og dermed kvalifikationer, sættes i forhold til faktisk arbejdstid.
Schweiz, et land som ellers ikke er kendt for sin vilje til ligestilling, har i flere år haft gode erfaringer med en politik under mottoet: Women stay younger for longer.
Ideen er at kompensere kvinderne for den tid, de har brugt på barsel og orlov. Fondsmidler øremærket yngre forskere kan derfor søges af mandlige forskere under for eksempel 35 år, men af kvindelige under 40.
I praksis kunne denne idé videreudvikles, så der tages hensyn til den faktiske arbejdsperiodes længde, og dermed til den faktiske videnskabelige produktionshastighed, når ansøgere til danske universitetsstillinger og offentlige fondsmidler bliver vurderet. Og i Danmark ville der jo ikke være noget i vejen for, at også mænd med barselsorlov drager fordel af en sådan regel - i ligestillingens navn naturligvis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu