Læsetid: 4 min.

Et solidarisk nej

26. august 1997

Af Af MADS NIKOLAJSEN medlem af SF's internationale udvalg og aktiv i Østeuropa-projekter i oplysningsforbundet SFOF

AMSTERDAM
Igen en EU-traktat til debat og folkeafstemning i Danmark. Atter skiller debatten på kryds og tværs. Atter slår den kraftigt ned i SF, hvor Europa-politikken er hjerteblod. Men diskussionen i Danmark om østudvidelse er ny.
Internationalt politisk arbejde på græsrodsplan i SF og i miljøbevægelsen har givet mig mange impulser fra Østeuropa.
I 70'erne og 80'erne blev jeg inspireret af demokratiske socialister og andre oppositionsfolk fra Østeuropa, sidst i 80'erne oplevede jeg Solidarnosc folkelige gennemslagskraft i undergrunden. Jeg kom tæt på - og imponeredes af - en miljøbevægelse, der endte med at stoppe A-kraft i Polen, fornemmede presset for åbning af sluserne i det daværende Leningrad (nuværende St. Petersborg), blev påvirket af balteres sang og kamp for frihed. Siden fulgte begejstringen over diktaturernes fald, parret med bekymringen over kapitalismens sejr.
Der er én oplevelse som for mig illustrerer magtændringen i Europa: Mødet i foråret 1992 med en soldat som stoppede os (et lille hold miljøaktivister) i vores bil på havnen i Rostock. Skulle denne Kalachnikov-bevæbnede soldat - som viste sig at være russer - stoppe os i Tyskland på vej hjem? Men soldaten ville såmænd bare tigge en pakke cigaretter, og hans enheds opgave på havnen var at rykke sovjetisk militær ud og væk. Europas jerntæppe er væk. Moskva dikterer ikke længere, og regeringslederne i de fleste lande i Østeuropa beder nu om at komme ind i EU; på de vilkår EU tilbyder.
Jeg har prøvet at vende bøtten, og spørge på ny: Når nu østeuropæerne søger ind i EU, er det så ikke forkert at bremse unionsprocessen? Skal vi så ikke droppe egne nej-standpunkter og egne demokrati-krav og sige skidt-pyt! Vi må tage Amsterdam-traktaten, som den er. Nyrup er-klærede, da Amsterdam-topmødet var slut at: "Et ja til Amsterdam-traktaten er også et ja til, at vi får et Europa, der er helt". Men statsministerens erklæring er falsk. Amsterdam-traktaten stopper, der hvor den skulle tage fat. Den flytter sølvtæppet i Europa længere mod øst, men gør sølvtæppet sværere at fjerne. Nyrup har medvirket til vestlig del-og-hersk politik overfor Østeuropa. Derfor er det solidariske nej til Amsterdam-traktaten væsentligt.

Traktat med østbremser
Jeg mener ikke, det tjener noget formål at udtræde af EU. Men processen henimod en stadig stærkere overnational union er et meget farligt og udemokratisk svar på den globalisering verden oplever. Fort Europa er ikke svaret. Svaret er derimod et stadig bredere, udadvendt og åbent samarbejde mellem Europas forskellige folk. Indenfor EU, udenfor og på tværs af EU. Derfor er der brug for en EU-traktat, der giver plads til et fleksibelt samarbejde. Hvor hver enkelt land selv vælger, hvor dyb og bred en integration landet vil gå med i. Europa rummer store forskelle, de østeuropæiske lande er meget forskellige. De skal kunne finde deres egen vej og selv vælge hvilke rum i Europa og i EU, som de ønsker at indgå i. De skal alle kunne tilsluttes hurtigt i et glidende medlemsskab i dele af EU; med mulighed for at gå med eller blive udenfor forskellige elementer af samarbejdet. Traktaten skal rumme fleksibilitet.
Danmark står udenfor væ-sentlige dele af samarbejdet. Den ret har en EU-skeptisk dansk befolkning til dels kunnet sikre. Samme ret skal Litauen, Rumænien, Tjekkiet og de andre østlande også have. Enkeltvis, gruppevis og regionalt. Får de den ret, så kommer der et mere åbent og fleksibelt EU, i et mere helt Europa. Men her svigtede Amsterdam-topmødet grundlæggende.
For det første er den eneste fleksibilitet traktaten rummer den, at en gruppe på mindst et flertal af medlemslandene kan etablere "et forstærket samarbejde" under visse nærmere angivne betingelser. Det er muligt for nogle lande at gå videre, længere og dybere i integrationsprocessen. Men der er ikke skabt rum til at en gruppe lande kan gøre det modsatte, at holde sig udenfor dele af samarbejdet. Fleksibilitetsparagraffen passer godt til Tyskland og Frankrig, men ikke til østudvidelsen og ikke til de EU-skeptiske lande.
For det andet er topmøde-aftalen om et loft på max. 20 medlemslande (EU har i dag 15) er også farlig. Den åbner for, at nogle østlande kommer med i begyndelsen af næste årtusind, mens alle de andre - de fattigste - må vente på ubestemt tid på store struk-turændringer i EU. Her kommer vestlig del-og-hersk politik for alvor frem. Der peges (udenfor traktatteksten) på Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland og Slovenien. Nu skal der forhandles med dem enkeltvis om at komme indenfor sølvtæppet.

På den igen, men
skynd jer
Hvad skal nej'et til traktaten så føre til? Hvad skal vi sige ja til? Hvad skal Danmark gøre, og hvad skal SF nu pege på:
For det første, at der stemmes nej til Amsterdam-traktaten for at få en genforhandling. Fleksibelt medlemskab, muligheden for glidende medlemskab, og inddragelse af alle demokratiske lande, der søger skal i stedet for udelukkelsen af de fattigste Øst-divisioner.
For det andet, at den danske regering straks - hellere før end efter folkeafstemningen - foreslår, at der holdes en regeringskonference om EU's fremtidige opbygning med deltagelse af alle de lande i Europa, som ønsker EU-medlemsskab, samt, at der holdes parlamentarikerkonference for alle Europas lande om hvordan EU udvides og åbnes.
For det tredje, at det danske folketing åbner for en international folkeoplysningspulje, som giver hjælp til selvhjælp til debat mellem danskere og østeuropæere om fremtidens rum i Europa. En "Europapolitikkens demokratifond". I dag støttes kun debat i Danmark om dansk tilknytning til EU. Det er i østeuropæiske medier og i forsamlingshuse med litauere, russere, slovakker og andre, at debatten fornys. Dansk debat om fire danske forbehold for Danmark har ikke bragt noget nyt.
På den igen traktatskrivere! Fri os for de falske meldinger! Inddrag østeuropæerne i processen både på regeringsplan og på det folkelige plan. I stedet for bare at tale om dem! Lyt til jeres kritikere hjemme! Men skynd jer!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu