Læsetid: 4 min.

Ta' det med foder-roe

23. august 1997

Hvorfor ikke bare sige de forbudte ord om udsætning af gensplejsede organismer i naturen: Ingen kender de miljømæssige konsekvenser, men der eksisterer en risiko. Og det politiske system er magtesløst på et globalt marked

GEN-INDUSTRI
I foråret kom Greenpeace i besiddelse af en rapport, som var forberedt til en konference for den europæiske gensplejsningsindustri i lyset af Europas befolknings voksende modstand mod gensplejsede fødevarer. Rapporten, der er udarbejdet af det internationale PR-firma Burson Marsteller, præsenterer en kommunikationsstrategi for at rette op på genindustriens noget blakkede ry. Rapporten var interessant læsning, og vi lækkede den til pressen i forbindelse med Eurobio's møde den 26. juni i Amsterdam.
Det er måske ikke i sig selv overraskende, at gen-industrien forsøger at betale sig til et bedre image for sine produkter. Men det er i høj grad betænkeligt, at man forsøger at styre en offentlig debat om fordele og ulemper ved gensplejsning væk fra det egentlige indhold, nemlig om befolkningen ønsker at kaste sig ud i et kæmpemæssigt eksperiment med naturen, fordi det anses for profitabelt af den internationale gensplejsningsindustri - som i mange tilfælde i øvrigt er identisk med kemiske industri. Og specielt betænkelig er rapportens indhold på baggrund af det faktum, at opinionsundersøgelser foretaget i de europæiske lande viser, at jo mere en befolkning ved om genteknologi, jo større er modstanden mod brug af genteknologien i landbruget.

Fire råd om kontakt
med pressen
Burson Marsteller har fire centrale råd til industriens måde at tackle pressen på:
Den første hedder: "Stay off the killing fields".
Spørgsmålet om risiko for miljøet og forbrugernes sundhed ved brug af gensplejsning i landbruget er 'killing fields' for industrien, og den bør helt afholde sig fra at gå ind i diskussionen. Befolkningen vil se industriens argumentation som drevet af ønsket om profit, og arbejdet med at forsikre befolkningen om det ufarlige ved brug af gensplejsning i landbruget bør derfor overlades til politikerne.
Den anden hedder: "Create positive perceptions". Accepten af gensplejsning udspringer af positive oplevelser med fokus på, hvilke fordele teknologien giver.
Den tredje hedder: "Fight fire with fire". Fokus skal væk fra teknologien og over på enkelt-historier. Debatten skal ikke tage udgangspunkt i logik men i symboler - fordi symboler er forbundet med følelser. Og politik handler ifølge Burson Marsteller om følelser.
Den fjerde hedder: "Create service-based media relations". Journalisme handler - ifølge Burson Marsteller - om at producere historier, som sælger, og journalister arbejder under tidspres. Derfor skal industrien levere "inspiration" og "information", som er praktisk og "redaktør-venligt".
Mens vi således har ventet på industriens følsomme symbol-succeshistorier om gensplejsede vidunder-organismer, er vi nogen, der har forsøgt at holde debatten fast på spørgsmålet om, hvem der egentlig ønsker denne teknologi indført i landbruget, hvem der får fordele af det, og hvilke risici udsætning af gensplejsede organismer i naturen er forbundet med.
Den debat skulle helst føres med deltagelse også fra industri, forbrugere, forskere og politikere. Og den skulle meget gerne medføre, at befolkningen får det rigtige grundlag for at træffe en beslutning - nemlig viden, viden, viden.

Succeshistorie
Dansk Industris indsats var i denne uge at arrangere en to-dages "studietur om brug af genteknologi i fødevareindustrien". Studieturen var for journalister, der bl.a. besøgte Danisco Seeds laboratorium på Lolland (tirsdag) og som efter indkvartering på Hotel Hvide Hus i Maribo - med efterfølgende middag - afsluttede aftenen med (ifølge programmet) "aftenservering og debat i behagelige omgivelser". Onsdag gik turen (stadig ifølge programmet) til Risø og Chr. Hansens laboratorium i Hørsholm for om eftermiddagen at ende foran Industrien hus, hvor deltagerne blev sat af.
Succeshistorierne udeblev ikke. Allerede onsdag kunne man i dagspressen læse, at et ja til Daniscos gensplejsede foderroe vil åbne et gigantmarked. At genroen vil spare landmændene for millioner af kroner og halvere forbruget af sprøjtegifte på 20 år. Det omtalte ja skal komme fra miljøministeren. Og Miljøstyrelsen har allerede anbefalet at han godkender den gensplejsede foderroe. I sandhed en succeshistorie med appel til følelserne.
Selv hvis EU's kommende mærkningsregler falder ud til det mest positive, bliver det ikke muligt for forbrugerne at få indflydelse på, om foderroerne på markerne skal være gensplejsede eller ej. Animalske produkter fra dyr, som er fodret med gensplejsede afgrøder, skal nemlig ikke mærkes. Man kan spørge sig selv hvorfor.

Forbrugeren sorteper
Og man kan spørge sig selv, hvordan en roe, der er gjort resistent overfor sprøjtegiften Roundup, kan godkendes til dyrkning, når aktivstoffet i Roundup (glyphosat) endnu ikke indgår i den systematiske overvågning af det danske grundvand, og ingen derfor kan vide om det - eller dets nedbrydningsprodukter - ender i grundvandet.
Mens vi stiller os selv og hinanden sådanne spørgsmål kører gensplejsningsindustrien derudad. Og vi venter spændt på veldrejede nyheder den næste gen-succes.
Men hvorfor ikke bare sige de forbudte ord om udsætning af gensplejsede organismer i naturen: Ingen kender de miljømæssige konsekvenser, men der eksisterer en risiko. De er udviklet for tjene penge. De gør fødevareproducenter og detailhandel til gidsler og forbrugerne til sorteper. Og de afslører det politiske system som magtesløst på et globalt marked, hvor de-regulering er et mantra og miljøhensyn et fyord.

Læs også lederen på forsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu