Læsetid: 3 min.

Bare borgerdyd og fast arbejde

3. september 1997

INTELLEKTUELLE
Serien om "De intellektuelle" var et ualmindeligt godt ini-tiativ. Om interviewene kan bruges som pilekvist til at finde moralen - sådan som der lagdes op til i introduktionen til serien - får stå hen. Men man fik da et bud på, hvor de intellektuelle var blevet af i debatten.
Selv om alle tog afstand fra postmodernismen og holdt fast ved, at der eksisterer rigtigt og forkert, så var der kun to der gav konkrete eksempler på egne holdninger: Frederik Stjernfeldt, der i det fjerde interview bekendte sig til borgerdyderne og savnede opbakning omkring Nato-intervention i Bosnien, og Peter Kemp der i det sidste savnede hurtige og klare udmeldinger fra de intellektuelle til begivenhederne den 18. maj 1993 og generelt holder på, at der er folk, man ikke kan tale med - først og fremmest de kyniske og desillusionerede.
Kan man være intellektuel og tilhænger af det etablerede? Det hævder Morten Ougaard i det tredie interview og det er netop denne opfattelse Peter Kemp går så stærkt imod: angsten for at kritisere institutionerne. For Henrik Kaare Nielsen i det andet interview er der nok ikke længere plads til den sartreske intellektuelle: "... rammebetingelserne for intellektuel virksomhed har været ikke-demokratiske eller mangelfuldt demokratiserede forhold. Spørgsmålet er, om man kan finde dem i dag".
Alt afhænger jo af, hvordan den intellektuelle defineres, men at kun én blandt de fem intellektuelle tager 18. maj begivenhederne op, når talen er om holdning og moral, tyder enten på en ekstrem kort hukommelse eller på at engagement i det samfund, man lever i ikke nødvendigvis er en intellektuel dyd.
Nu er intellektuelle - uanset definition - folk der gang på gang tager ordet. Det er folk, der lyttes til, og det giver dem magt - om de så ønsker den eller ej. Lad os nu lade de mere spektakulære holdninger ligge og se på hvad konsekvenserner er af at en intellektuel - eller i hvert fald én der er villig til at lade sig interviewe i serien - går ind for noget så umiddelbart rigtigt som høflighed i stedet for ligegyldighed og aggression, vilje til at argumentere for sine synspunkter, anerkendelse af argumenter og et universalistisk perspektiv, kort sagt borgerdyder.

Tre spørgsmål
For det første kræver borgerdyd ressourcer. Den der har ressourcer og magt har mere overskud til at være høflig, bedre uddannelse til at kunne argumentere for sine synspunkter og mindre behov for krav på særbehandling. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvem der har størst mulighed for at udøve borgerdyder, højesteretssagføreren eller somalieren, der venter på sin opholdstilladelse.
Nu vi er ved somalieren, så er der grund til at kigge på kravet om universalitet. Universalitet er p.g.a. sit krav om konsistens et godt filosofisk håndtag, som passer i mange greb. Det var en dyd for det borgerskab der i slutningen af det 18. århundrede kæmpede deres klassekamp mod adelens privilegier og i perioder, hvor 'samfundet' bestod af en relativ homogen masse, men dets eurocentriske undertoner kommer klart frem, når begrebet bruges på et samfund hvor medlemmerne har væsensforskellige værdinormer. Så bliver det nemlig et spørgsmål om at sikre sig, at debatten aldrig når ud til andre end dem der er enige med hinanden.
Det skal siges til Frederik Stjernfelts ros at han melder klart ud: Nato og borgerdyder. Det får de tre første interviewofre, Rikard Schönström, Henrik Kaare Nielsen og Morten Ougaard til at blegne og efterlader podiet til ham og Peter Kemp. Tilbage står følgende spørgsmål, som bør stilles til alle intellektuelle:
Skal den intellektuelle tage klar stilling til retfærdighed?
Skal den intellektuelle være en praktiker, d.v.s. en der handler?
Skal den intellektuelle tage alle hævdvundne værdier op til kontinuerlig revision?
Der er grund til at fortsætte debatten - også for dem der ikke opfylder seriens krav: akademikere i faste stillinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu