Læsetid: 5 min.

Danmark som foregangsland - i stenalderen

13. september 1997

Stenalderen var et teknisk og kulturelt højdepunkt for Danmark, hvor man hvert år i 300 år byggede én stendysse om ugen - 1000 år før egypterne startede på pyramiderne

ARKÆOLOGI
Danmark skal være foregangsland. Det har regeringen proklameret. Omend under lydelig munterhed fra de danskere, der ikke føler sig som denne verdens avantgarde. Men faktisk var der engang, da Danmark var førende i Europa - både teknologisk, økonomisk, samfundsmæssige og kulturelt. Der er bare 5.500 år siden.
Myten om 'det lille Danmark' er kun 150 år gammel. Den opstod efter de militære nederlag i 1800-tallet og ikke mindst katastofen ved Dybbøl i 1864. Tabet af flåden, Norge og Schleswig-Holstein reducerede Danmark til et lille, fattigt land højt mod nord. Men så sent som i 1700-tallet var Danmark en europæisk magt som man regnede på linie med f. eks. Rusland.
Og omkring år 3500 f.v.t. skulle man til det danske område for at finde Europas dynamiske centrum.
Landbruget var kommet til landet nogle få århundreder før, ca 3900 f.v.t. Driftige stenalderbønder havde ryddet lysninger i urskoven med økse og ild. Her dyrkede stenalderfolkene hvede og andre korn mens husdyrene græsse i skovtykningen og på strandengene.
Det nye erhverv betød voldsomme ændringer for den enkelte og i samfundet.
Som bønder måtte man planlægge tilværelsen nøjere. Det gik ikke an at leve fra den ene dag til den anden. Tiderne for såning og høst skulle holdes og efter vinteren skulle der være korn nok til udsæd. Man måtte så småt specialisere sig. Nogle skulle passe svinene og okserne. Andre måtte tage sig af lerkarfremstilingen. Det var nok nogle af kvinderne. Derimod var det mandearbejde at skaffe flint og lave redskaber. I fælleskab byggede man huse, hegnede markerne og bjærgede høsten når tid var.
I bondestenalderens første århundreder får nogle personer mere magt end andre. Danmarks første sociale ledere dukker op. De har magt til at lede og fordele arbejdet indenfor stammen. De kan disponere over det fælles produktionsoverskud på gruppens vegne. Skal der forhandles med nabostammer eller skaffes ting udefra er det også dem. Vigtigst af alt er dog at disse mænd forestod kulten og fortolkede traditionen. Forbindelsen med det overnaturlige gav dem en særlig status. De blev stenalderhøvdinge.

Høvdingedømme
Arkæologer og etnologer kalder denne form for samfundsorganisation for et høvdingedømme. I de enkelte dele af landet er der en central myndighed (høvdingen) som forestår og organiserer samfundet.
Det er et organisationsniveau, som man andre steder i Europa først når i bronzealderen, eller ca. 1-1500 år senere. I den turbulente samfundssituation omkring agerbrugets indførelse sker det i Danmark omkring år 3500 f.v.t. Til gengæld holder 'Det danske høvdingedømme' sig kun i nogle få århundreder. Ca 3100 år f.v.t. går høvdingesamfundet i opløsning. Høvdingene mister deres magt og ledelsen i de enkelte små-stammer falder i hænderne på stammens gamle mænd. Iøvrigt med en ekstrem konservatisme til følge.
Sporene efter vort første høvdingedømme kan stadig ses i landskabet. Det er de store stendysser. En gennemsnitligt dysse omfatter et stort, stenbygget gravkammer og en stenomkranset jordhøj; ca 40 m lang, 10 m bred og 2 m høj. Både gravkammerets sider og loft er bygget af store stenblokke. Loftssten på 10 tons er intet særsyn. Så teknologisk er stendysserne rene små mesterværker.
I dag er der bevaret ca. 3000 dysser i landskabet. Men oprindeligt blev der bygget ca 25.000 dysser i hele landet, - eller ca. én dysse færdiggjort om ugen. Hele året rundt. Og hvert år i 300 år. Der er tale om en bygningsmæssig kraftpræstation uden sidestykke hverken før eller siden i vort lands historie. Og vel af mærke gennemført på et tidspunkt, som ligger nøjagtig 1000 år før egypterne startede på pyramiderne.

Flintproduktion
Det teknologiske niveau indenfor flintproduktionen står heller ikke tilbage. Flint er næsten livsnødvendig for stenalderfolk. Det findes i rigt mål i den danske undergrund, hvor der er meget mere flint end f. eks. naturgas. På steder med god flint anlagde stenalderfolkene regulære flintminer. Mineskakterne var indtil fire meter dybe og ud til siderne i de flintførende lag fandtes et net af minegange. Her gravedes flinten frem med hjortetakshakker og fik den første tilhugning. Derefter blev den i barre-form distribueret rundt til Nordeuropas landsbyer. Fra de danske flintminer forsynedes store dele af Nordeuropa med flint. Samtidig blev de danske vande og lande det centrale punkt i tidens nordeuropæiske kommunikations- og distributionssystem.

Keramik og kobber
Tidens keramik betegner kunstnerisk et højdepunkt i vort lands pottemagerproduktion. Det er Skarpsalling-karrets tid, hvor den kunstneriske stræben komme til udtryk i keramikken. Teknisk er potterne fuldt på højde med al anden oldtidskeramik. Måske lidt tyndere og mere porcelænsagtig. Kunstnerisk skabes der en af rette linier opbygget, geometrisk kunststil. I modsætning til den senere geometriske stil i Grækenland arbejder de danske kunstnere meget med at komponere mønstrene og karrenes form sammen til en helhed. De gør det med sjældent smukke resultater.
Mest overraskende er det dog, at danskerne allerede omkring år 3500 f.v.t. begyndte at støbe redskaber og smukker i kobber.
Metalteknologien blev udviklet i slutningen af 5. årtusind f.v.t. på det nordlige Balkan (Bulgarien, Rumænien, Serbien). Det er en rent europæisk opfindelse og et af vor verdensdels første bidrag til den tekniske udvikling.
Fra Balkan spredte metalteknologien sig i første omgang til Karpaterne og endnu før år 4000 f.v.t. arbejdede der kobbersmede i Slovenien, Østrig og Ungarn. Derefter 'hopper' metalteknologien fra Østrig direkte til Øst-og
Midtjylland. Her begynder de danske stenalderfolk tilsyneladende at støbe metaløkser og spiralsmykker af importeret kobber allerede omkring år 3500 f.v.t. Det er mere end 1500 år før den egentlige bronzealder begynder i Norden. Og helt enestående i Nord- og Centraleuropa.
Verdens største kobberfund fra den tid er fremkommet ved Bygholm Sø i Horsens. Som offer til ånderne i brak-vandet har stenalderfolk her nedlagt økser, spiralarmringe og en dolk; allesammen lavet af kobber. Den ene økse er ved nakken ornamenteret med en zig-zaglinie; et mønster, som netop dengang var på mode i Nordeuropa. Kobbertingene lå i et lerkar. Det er ligesom kobbersagerne lavet lokalt i Østjylland ca år 3500 f.v.t. Et andet sensationelt fund af kobberøkser fremkom ved Viborg i midten af forrige århundrede.
Stiftamtmand Bretton fik fat i fundet og forærede det til kongen, Frederik VII, som han vidste var interesseret i arkæologi. Kongen indlemmede sagerne i sin store oldsagssamling og de små papirlapper med numre, som kongen klistrede på økserne, sidder stadig på dem.
Det er to tungeformede, ca 12 cm lange og 1-1 cm tykke økseblade; begge lavet af næsten helt rent kobber. Ingen af økserne er særlig kønne. Den ene er ligefrem mislykket i støbningen. Det er netop det, som giver stykket ekstraordinær videnskabelig værdi. Økserne er forsøgt lavet i Jylland. Måske står vi ligefrem overfor det første danske forsøg overhovedet på at støbe i metal.
Tilsammen vejer de danske kobberfund fra midten af 4. årtusind f.v.t. godt 22 kg. Det gør sammenlagt Danmark til det kobberrigeste land i datidens Europa. F. eks. vejer alle kobberfundene fra Alpeområdet kun 18-19 kg. Så der er tungtvejende argumenter for at sige, at det danske område i dyssetiden eller ca 3500 f.v.t. indtog en ganske særlig stilling i Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu