Læsetid: 2 min.

Dødsfælde for insektlivet

6. september 1997

Den miljøvenlige teknologi vil først for alvor blive udviklet, når vi stopper brugen af sprøjtegifte

BIO-TECH
MILJØMINISTER Svend Auken har netop godkendt, at Danisco kan markedsføre en gensplejset foderroe, der i modsætning til alle andre planter kan tåle sprøjtemidlet Roundup.
Det er problematisk af mange grunde. Et af argumenterne for den gensplejsede roe har været, at den ville reducere antallet af sprøjtninger, fordi sprøjtningen nu først behøver at finde sted, når ukrudtet er blevet stort. Det vil imidlertid betyde, at mange af de vilde insekter vil lægge deres æg på ukrudtsplanterne i roemarken, og at deres larver vil dø, når alt ukrudtet bliver slået ihjel af Roundup. På den måde kan roemarkerne blive en dødsfælde for insektlivet.
Og jo senere roemarken sprøjtes med Roundup, desto færre ukrudtsplanter vil få mulighed for at spire efter sprøjtningen og nå både at blomstre og sætte frø. Den gensplejsede roe vil derfor ikke give et rigere plante- og dyreliv. Den vil derimod føre til en yderligere tilbagegang for både de vilde planter, insekter og fugle.

SELV OM Roundup er mindre miljøskadelig end de plantegifte, der hidtil er anvendt i roemarkerne, så vil overfladevandet og grundvandet ikke blive fri for sprøjtegifte.
Danisco, der har udviklet den gensplejsede foderroe, anser det kun for et spørgsmål om tid, inden Roundup vil blive fundet i grundvandet.
For at få grundvand og drikkevand uden sprøjtegifte er vi derfor nødt til at erstatte sprøjtegiftene med alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse f.eks. intelligente 'hakkejern', der kan skelne det skadelige ukrudt fra af-grøderne.

EN SÅDAN mekanisk ukrudtsbekæmpelse vil kunne holde det skadevoldende ukrudt nede på et niveau, der ikke skader afgrøden væsentligt, men uden at fjerne alt ukrudtet.
Hermed vil der blive føde og skjulesteder for mange forskellige slags insekter, der både kan holde skadevoldende insekter som bladlus i skak og være føde for mange andre dyr i agerlandet bl.a. agerhønekyllinger, lærker og padder.

DEN GENSPLEJSEDE foderroe er kun det første skridt i retning af at gøre afgrøderne resistente over for sprøjtegifte. Når korn også er blevet gjort resistent over for
Roundup, vil det blive et ukrudtsproblem i roemarkerne, fordi det kan tåle
Roundup.
Erfaringerne viser, at også noget af ukrudtet efterhån-den vil udvikle resistens over for Roundup, så der skal benyttes større doser eller andre mere miljøskadelige midler.
Eksperterne forventer iøvrigt, at foderroen vil miste sin resistens om to til ti år. Så skal den udvikles påny.

GENTEKNOLOGIEN er en god forretning for den landbrugskemiske industri. Industrien kan hvert år tjene penge på salg af både sprøjtemidler og gensplejset såsæd - men uden at skulle betale de omkostninger, som sprøjtegiftene påfører samfundet.
Det er nemlig samfundet, der må betale for undersøgelser for sprøjtegifte i overfladevand, grundvand og drikkevand, og for lukning af boringer og brønde, der er forurenet med sprøjtegifte. Det er også samfundet, der må betale prisen i form af mindre natur og ringere naturoplevelser.

DET MEDFØRER en konkurrenceforvridning, der gør det urentabelt at udvikle miljøvenlige teknologier, der kan erstatte sprøjtegiftene, selv om de kunne spare samfundet for store omkostninger og give os et bedre miljø og en rigere natur.
Den miljøvenlige teknologi vil først for alvor blive udviklet, når vi har besluttet at stoppe brugen af sprøjtegifte.
Den gensplejsede foderroe vil hverken sikre os rent grundvand eller skabe bedre vilkår for det vilde plante- og dyreliv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu