Læsetid: 2 min.

DR2's start ligner ikke P3's

25. september 1997

Da DR i 1962 åbnede den tredje radiokanal, udnyttede man en teknologi, som lytterne havde haft i ti år. Tilmed havde man lukket kanalens nærmeste konkurrent

SVAR TIL NISSEN
I sit forsvar for, hvad han kalder DR2-nødløsningen (Information 20.9), anfører Christian S. Nissen, at folk uden at kny købte nye FM-radioer, da DR i sin tid oprettede P3.
Det gør naturligvis indtryk, når generaldirektøren 35 år tilbage i radiohistorien kan finde et fortilfælde, der kan undskylde den nuværende tv-situation. Men jeg husker dog forløbet anderledes, og DR har formentlig stadig folk ansat, der kan give en præcis skildring.
I begyndelsen af 50'erne (jeg er fra 47) købte mine forældre ny radio. Den var født med FM - og jeg tror ikke, at de kunne have sparet noget videre ved at vælge en model uden. Den indbyggede FM-antenne bestod af en stump el-ledning, som var viklet gennem hullerne i radioens masonit-bagplade. Vi brugte dog ikke FM-delen. Shiva-skriget og lignende store radiooplevelser fungerede godt på langbølge, selv om FM muligvis havde givet lidt flere overtoner.
Først da Radio Mercur omkring 1960 dukkede op på FM-båndet, opdagede jeg, at vi udmærket kunne tage denne station på vores radio. Efter nogen tid satte myndighederne en stopper for Radio Mercur, som omgik radioloven ved at sende fra et skib i Øresund.
Efter endnu nogen tid og en del pres fra offentligheden var DR klar med en erstatning inden for murene, Musikradioen, som også kun sendte på FM. Altså ser det ud til, at DR i 1962 åbnede den tredje kanal ved at udnytte en teknologi, som allerede i et tiår havde været til rådighed hos de lyttere, der havde købt ny radio i perioden. Og det skete med et program, der med et moderne udtryk var målrettet et segment, som Radio Mercur og andre kommercielle radioer havde påvist eksistensen af.
Ydermere blev transistorradioerne, som var billige, transportable nr. 2-radioer, moderne netop i disse år, og de var også født med FM.
Derfor forløb den tekniske side af P3's indførelse nogenlunde fredeligt. Det kunne DR2-indførelsen muligvis også have gjort, hvis man havde lagt sig tæt op ad programfladen i det satellit- og kabelbårne TV3 - og samtidig havde fået forbudt TV3.

Flyttedag for "Bogart"
Men det er Kulturen, der må holde for. I et indlæg i Information og flere andre dagblade opfordrer Stefan Samsøe Petersen til at lade debatten om kultur på tv tage udgangspunkt i DR's faktiske programpolitik. Han nævner udtrykkeligt programmet om "Film skal ses i biografen" som et passende sted at begynde.
Dette program - Bogart - er det nærmeste vi herhjemme kommer til et kulturprogram, der er indarbejdet så godt, at det er blevet en institution.
Bogart er nu flyttet fra DR1 til DR2 - i øvrigt imod studievært Ole Michelsens vilje, jvf. Lolland-Falsters Folketidende 28.6. 97. Det er sandsynligvis sket ud fra en slags køb-mandsfilosofi om at have nogle slagvarer på hylden i den nye butik. Genudsendelserne på DR1 er derimod kun for natteravne og folk med video.
Et passende spørgsmål til Stefan Samsøe Petersen kunne da være: Hvor mange ser Bogart i dag - samlet og totalt set - sammenlignet med før deportationen? Er der kommet flere seere, er det jo godt nok. Er der kommet færre, fortjener det en kommentar både fra kultur- og salgsafdelingen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu