Læsetid: 3 min.

Etik og argumenter

9. september 1997

Svineproducenter skal tilsyneladende bedømmes efter andre etiske regler end dem, der gælder for erhvervslivet i øvrigt - Svar til Knud Vilby

Griseri

Information bragte 29.8. et indlæg af journalist Knud Vilby som reaktion på mit svar på et tidligere debatindlæg af ham om svineproduktion.
Knud Vilby kan (stadig) ikke lide de landmænd, der producerer svin. Derfor er han vidt omkring i argumentationen imod. Det vender vi tilbage til. Knud Vilby siger, der handler om etik. Det er jeg enig i, men jeg forstår bare ikke, at danske svineproducenter skal bedømmes ud fra et sæt etiske regler, når man i samfundet anvender anderledes tolerante regelsæt i bedømmelsen af det øvrige erhvervsliv. Hvad galt er der i at producere fødevarer til hjemmemarked og eksport, når det i øvrigt foregår på de betingelser, som samfundet selv har skabt? Er det kun forbeholdt industriens virksomheder at drive forretning og tjene penge?
Det skinner kraftigt igennem, at Knud Vilbys grundholdning er, at vi ikke skal spise kød. Velsagtens fordi Knud Vilby mener, at foderet gør bedre nytte som menneskeføde i den tredje verden. Den holdning respekterer jeg (omend jeg ikke er enig), men skal vi så ikke diskutere det, i stedet for mere eller mindre søgte argumenter mod dansk og europæisk svineproduktion?

'Støtten' er én procent

Knud Vilby forsøger hårdnakket at bevise, at svineproducenterne er 'på støtten'. Dels via eksportsubsidier. Dels gennem EU's kornpolitik.
Knud Vilby er faldet over, at der i 1996 blev udbetalt 263 millioner kr. i eksportrestitutioner til svinekød. For det første andrager beløbet stort set kun forarbejdede varer (konserves. pølser, m.m.), for det andet udbetales det til de eksporterende virksomheder som kompensation for de relativt høje råvarepriser.
Beløbet skal ses i lyset af en årlig omsætning på 28 milliarder kroner og er derfor under en procent heraf. Desuden reduceres udgifterne til eksportrestitutioner løbende, og må i år forventes at komme ned på 130 millioner kr.
I øvrigt kan det oplyses, at EU's omkostninger til svinekødsektoren ligger omkring 0,6 pct. af det samlede landbrugsbudget, mens EU's svineproduktion omsætningsmæssig andrager godt 10 pct.

Kornpolitik

Den tredje verden sulter, fordi EU hindrer eksport af korn, fordi europæiske hus-dyrbrugere skal sikres lave priser, siger Knud Vilby.
Som u-landsekspert burde Knud Vilby vide, at man ikke hjælper landbruget - og dermed befolkningen i u-landene ved at oversvømme dem med billigt korn (her ser vi naturligvis bort fra katastrofetilfælde). En høj kornpris er den bedste stimulator for at opbygge en kornproduktion, så u-landene kan blive selvforsynende.
Dernæst skal man bemærke sig, at EU's landsbrugspolitik er af social karakter, for at beskytte og hjælpe de mindre producenter. Som jeg tidligere har sagt, er det ikke de moderne danske svineproducenter, der vil have mest imod, at EU's kornordninger bliver fjernet.

Livet på landet

Knud Vilby lægger megen vægt på, at han er opvokset på landet, om som følge heraf ved meget om landbrug. Det sidste må jeg medgive Knud Vilby, men landbruget har altså udviklet sig siden Knud Vilby påbegyndte sin journalistgerning. Imidlertid er hans holdning kendetegnende for den, som findes hos mange 'børn af det gamle landbrug', nemlig at de forventer, at alting er som dengang, de forlod landsbyen. Det er det ikke. Landbruget har lige som det øvrige samfund gennemgået en udvikling på godt og ondt, men hvorfor er landbruget det eneste erhverv, der i nostalgiens navn skal udsættes for disse fordømmelser?
Tænk hvis man i det øvrige samfund havde forlangt, at man skulle bevare ledvogterhusene, de bemandede telefoncentraler, ismejerierne og de hestetrukne sporvogne.

Vi lytter til kritikken

Når det er sagt, vil jeg pointere, at vi som et dynamisk erhverv altid lytter til kritikken. Det er ikke hver gang, vi finder den berettiget; men gør vi det, sætter vi også handling bag.
Som eksempler kan jeg nævne vores opfordring til at undlade brugen af vækstfremmere, salmonella-handlingsplanen, vores økologiske svinekødsprojekt og udviklingen af nye staldsystemer med bedre dyrevelfærd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

De eneste, som har råd til at købe landbrugsjord for tiden, er de såkaldte svinebaroner.
Jørgen Lauersen nævner slet ikke hektarstøtten, som overgår de andre former for subsidier og som er afgørende for prisdannelsen på jord sammen med de internationale kødpriser og den europæiske kornpris.

Jeg har kun lidt viden om den samlede støtte, som landbruget modtager, men kan se at når man inddrager hektarstøtten, så er dansk landbrug det tungest subsidierede af alle erhverv her i landet. Støtten gives primært pr hektar og derfor med mest til de store! (ikke til de små som JL skriver).

Når baronerne sætter sig på mere og mere jord i større og større bedrifter er det fordi de kan betale mest, og fordi de skal bruge jorden til gylde.

De seneste prisstigninger på korn kan måske vende billedet, og indvarsler helt nye vilkår for landbruget. Det er derfor det helt rigtige tidspunkt at slette støtten til svin og andre korn- og proteinfordærvende industrier. Der kan blive brug for det hele i anden og bedre form. Soja og korn frem for svin betyder mere mad til hele verden, mindre transport af soja fra Argentina til danmark, og af kød fra os til Japan, mindre gylle, mindre af andre former for gas (metan og CO2), mindre hykleri hos landmændene, der kun i princippet er liberalister, når de skriger op om flere subsidier til de konkurrencedygtige osv.