Læsetid: 2 min.

EU tramper på miljøet

18. september 1997

Det kan ikke overlades til EU at agere miljøorganisation

MILJØ-GARANTI
Det er med EU som med gensplejsning. Jo mere befolkningen ved, jo større bliver modstanden. (Citat Svend Auken, Århus Stiftstidende d. 10.9.)
Citatet lyder som en fallit-erklæring i mine ører, og man kan jo ikke lade være med at-spekulere på hvor meget miljøministeren selv ved om EU.
I løbet af de sidste par måneder har miljøgarantien været diskuteret til hudIøshed, og anvendt som et argument for et ja til Amsterdamtraktaten. Det er efterhånden lykkedes ja-sigerne at forvirre velmenende vælgere fuld-stændigt om, hvorvidt et ja vil gavne miljøet eller ej.
Der kan dog ikke være nogen tvivl om, at ordningen er ubrugelig til sikring af miljøet. Miljøgarantien bliver en dispensationordning, - et land skal ansøge EU-kommissionen om lov til at gå foran på miljøområdet, og vil blive nægtet dette, hvis miljøhensynet kommer i vejen for det indre markeds funktion.
Endvidere kræves der videnskabeligt bevis for, at miljøhensyn er særlig vigtige for det land, der søger om dispensation. D.v.s., at vi f.eks. skal kunne fremlægge bevis for, at danskere tager mere skade af pesticidrester i drikkevandet end andre unionsborgere!
Hvem gavner mon disse formuleringer - i hvert fald ikke miljøet eller forbrugerne!

Transport
Helt overordnet er der heller ingen tvivl om, at EU skader miljøet med det transportbaserede indre marked, hvor varer fremstilles der hvor arbejdskraften er billigst og miljøregler dårligst kontrollerede, transporteres hen og sælges hvor priserne er højest, for til sidst at ende som affald i lande der er villige til at tage imod det.
Så længe EU under ingen omstændigheder vil arbejde for at nedbringe omfanget af lang-transport, kan man ikke tage målsætningen om miljøhensyn i traktaten alvorligt!
Det er også spørgsmålet, om ikke øst-udvidelsen blot vil føre til en forværring af transportproblemerne. Udvidelsen skal finansieres af en øget eksport (for øvrigt af bl.a. pesticider og kunstgødning!) til disse lande.
I vækstens hellige navn eksporterer EU sine egne miljøproblemer, og udvider dem til også at omfatte østlandene, med det påskud at de skal effektiviseres. Mon ikke det er på tide, at erkende den fejlslagne og skadelige vækstpolitik, og i stedet opfordre østlandene til - med økonomisk støtte fra vesten - at opbygge et miljømæssigt bæredygtigt lavenergisamfund, der ikke er styret af kravet om hurtig økonomisk vækst.
Under ingen omstændigheder kan vi overlade det til EU at agere miljøorganisation. Miljøhensyn lader sig ganske enkelt ikke forene med liberalistisk vækstpolitik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu