Kronik

Historien uden nørder

22. september 1997

Danmark er bagud med Internet-arkivering. I udlandet gennemfører offentlige myndigheder og private organisationer omfattende arkivering af indholdet på Internet. I Danmark er det offentlige endnu ikke begyndt at overveje spørgsmålet

RET BESET
For historikere med interesse for dansk middelalder var branden på Christiansborg i 1794 skæb-nesvanger. Den dårlige brandsikring og elendige redningsindsats medførte, at samtlige danske ridderbiografier forsvandt med røgen.
Fremtidens forskere, der vil vide, hvordan Internet startede, vil stå uden det væsentlige kildemateriale, nemlig alle web-siderne. Hvad lavede alle disse nørder, hvem brugte Internet og til hvad?
Forskernes vigtigste kilde til indsigt i Internets pionertid bliver dagblade og andre etablerede mediers behandling af Internet. Og skulle man tage de traditionelle mediers behandling af Internet for pålydende, så handler det kun om børnesex, nazister, aparte religiøse sekter, momssnyd og kriminelle grupper.
Alle nye medier har været mødt med denne mistro til hvad der nu kunne ske: Og ja: verdenslitteraturen indeholder saftig erotik, rockergrupper bruger telefoner til at koordinere angreb, støjende og umoralsk musik kan høres i radioen, og fjernsynsstationer bliver brugt af fanatiske religiøse grupper. Medierne bliver nemlig aldrig bedre end de mennesker, der bruger dem.
De danske dagblade lader stort set kun journalister med stærk edb-interesse behandle indholdet på Internet. Edb-interesserede skriver til edb-interesserede i særskilte sektioner. Tænk, hvis tv-anmelderen skriver, hvilken skærmstørrelse hun har, eller hvilken type fjernbetjening hun bruger. De traditionelle mediers konstante fokusering på enten teknologi eller frygten for Internets ekstreme sider er logisk, når der skal sælges aviser - selv om man snart skulle tro, at mængden af reelle nyheder fik danske chefredaktører til at forlange denne nyhedskilde anvendt på lige fod med andre kilder.
I USA har den private organisation Internet Archive siden 1996 arbejdet på at tage såkaldte øjebliksbilleder af hele indholdet af det globale world wide web. Ved hjælp af avanceret søgeteknik, programmerede robotter til at hente materialet, fysiske robotter til at håndtere båndkopieringen, billige løsninger på lagring og masser af gå-på-mod har de tolv medarbejdere indtil nu kopieret mere end 1,5 Terabyte (svarer til 1,5 million MB). Grafik, lyd, video og software til at downloade bliver hentet. Fremover vil Internet Archive hente disse totale øjebliksbilleder et antal gange pr. år.
I løbet af få år vil Internet Archive rumme en enestående dokumentation, som også har store kommercielle muligheder. Web-siderne skifter i gennemsnit hver 44. dag. Og hvor mange af de kommercielle og offentlige web-steder har selv indarbejdet velfungerende rutiner for arkivering af web-siderne? Blot tanken om fremtidige retssager om produktansvar eller vildledende reklamer på Internet viser behovet for dokumentation. Og Internet Archive skal nok vide at tage sig betalt, når de stridende parter vil have materiale til at underbygge påstandene.
I samarbejde med den centrale amerikanske museumsinstitution, Smithsonian Institute har Internet Archive lavet en kopi af alle internetsider, der handlede om den amerikanske præsidentvalgkamp 1996.
Det var den første valgkamp, hvor Internet blev brugt som medie på lige fod med andre elektroniske medier. Valgkampnyhederne kom på Internet, inden de kom i andre medier. Men en stor del af indholdet blev taget ned efter valgkampen; især de tabende kandidater manglede lyst og penge til at vedligeholde serveren!
For fremtidige vælgere, kandidater og journalister har Smithsonian Institute/Internet Archive nu en omfattende og væsentlig dokumentation. Man kan se kandidaternes egne sider, generelle valgkampssider, partiernes sider, materiale om primærvælgene, følge delstaternes debatter og selvfølgelig også de Internetsider, der var helliget satire og skandaler. En del af materialet kan i dag ses på www.si.edu.
I Sverige har nationalbiblioteket, Kungliga Biblioteket, i løbet af juni og juli taget deres første øjebliksbillede over samtlige svenske internetsider. Det er blevet til 2,4 millioner sider med tekster og billeder. Derefter vil Kungliga Biblioteket tage kopier af alle svenske sider fire gange årligt. Svenskerne kalder projektet Kulturarw3 (w3 er bogstavleg for www - world wide web).
Kulturarw3 er sat i gang for hurtigst muligt at få en dokumentation af Internet. Kungliga Biblioteket har taget et stort skridt uden have fast grund under fødderne. De har ikke afklaret, hvordan materialet skal gøres tilgængeligt. Som minimum skal de mange sider lagres i ét-to år inden videre offentliggørelse - først og fremmest for at hindre for stor belastning af serveren. Kulturarw3 henter websider uden tilladelse fra producenterne.
Spørgsmål som ophavsret, krænkelse af privatlivets fred, bevaringstid, adgangskriterier er slet ikke afklaret endnu. Kungliga Biblioteket opfatter sig som et frivilligt brandkorps, der redder genstandene ud af ilden for eftertidens skyld - og så må andre træffe beslutning om, hvad der skal ske med den omfattende dokumentation.
Det danske folketing vedtog en ny pligtafleveringslov inden sommerferien. Formålet med loven er at tilpasse pligtafleveringen til den digitale tidsalder. Video, cd-rom og Internet er omfattet af loven, som træder i kraft fra 1998.
Men inden der ligger en bekendtgørelse for loven, må man konstatere, at loven slet ikke er tilstrækkelig til at sikre den danske kulturarv fra Internet-starten.
Pligtafleveringsloven skal sikre, at elektroniske udgivelser bevares og arkiveres på lige fod med trykte medier. Kulturministeriet har travlt med at tage stilling til, hvordan "elektroniske udgivelser" skal fortolkes, hvornår net-sider er omfattet, hvor hyppigt de skal afleveres, hvordan de skal afleveres, hvilke sider der er omfattet - samt ikke mindst: hvordan man skal forberede den stigende globalisering på nettet.
Udgivere, som ikke vil pligtaflevere i Danmark, kan jo bare lægge deres websider på en udenlandsk server og placere masser af reklamer på danske indeks-sider. Eller det modsatte: risikoen for overbelastning af pligtafleveringen, efterhånden som 'spejlinger' (kopier) af udenlandske servere bliver mere almindelige.
En væsentlig del af Internet er de mange tilhørende programmer med alt fra små skærmbilleder f.eks. screensavers til komplekse kommercielle produkter f.eks. browsere. Det er udtryk for en ny og selvstændig del af Internetkulturen. Her er måske Internets mest originale udtryk, programmerne på Internet, som slet ikke kan genskabes eller genfortælles gennem andre medier. Og her kan man være ret sikker på, at ophavsmændene sletter de tidlige versioner, når de laver forbedringer. Så masser af originalt stof er forlængst slettet. Det er end ikke muligt at lave opgørelser over mængderne af software.
Det er en helt almindelig misopfattelse, at Internet er homogent, alt er tilgængeligt for alle, der er ikke nogen forhindringer. Men Internet består af masser af forhindringer: passwords, sprog, betaling af telefonregning, betaling for særtjenester, domainenavne, uddannelse og forståelse af mediet. Det at mange kan deltage interaktivt, det at strukturen er uoverskuelig, at man aldrig kommer til en 'slutning' som i en bog, giver Internet en anarkistisk og demokratisk myte. Men det er en myte, for anarkiet møder liberalismen. Kulturkampen raser for fuld kraft. Sådan har det været ved udvikling af andre medier: nogle gange vinder public service-synspunkterne, andre gange den rendyrkede kommercialisme.
Det demokratiske og anarkistiske element består i, at alle og enhver kan offentliggøre materiale på Internet. Det liberalistiske ses i de store og øgede kapital- og magtkoncentrationer: de stærkes ret til at få næsten al trafik. Du kan udgive din egen digtsamling, men Microsoft gør næppe noget for, at dine potentielle læsere skal finde dig.
De danske myndigheder har travlt med at tilpasse Internet til øvrig lovgivning: forskningsministeriet med at styrke det demokratiske aspekt ved alles adgang til Internet, kulturministeriet med en række vanskelige tekniske afklaringer, biblioteksorganisationer med styring af forbrug, og masser af jurister har svært ved at hitte rede i nye globale problemstillinger.
Men Internet venter ikke på de danske myndigheder. Danmark risikerer et alternativt 'år 2000-problem' - vi ved ikke, hvad der foregik på Internet før årtusindskiftet.
Indtil videre har ingen danske myndigheder beskæftiget sig med dokumentation af indholdet på danske websider. De danske biblioteks- og kulturinstitutioner har ikke hørt om Internet Archive's omfattende kopiering af også alle danske sider og kender end ikke de praktiske forberedelser til den omfattende svenske dokumentation.
Og lur mig: når debatten starter herhjemme, så vil den koncentrere sig om de retlige problemer: tør nogen, som Internet Archive eller Kungliga Biblioteket, bare kopiere løs uden lovhjemmel? Det er stærkt sandsynligt, at fremtidens forskere ikke kan finde dokumentation for 90'ernes danske internetkultur.
Nørderne er muligvis uddøde, inden man har materiale til at beskrive deres liv på nettet. Danmarkshistorien kan så skrives både uden riddere - og uden nørder!

Tom Ahlberg er konsulent og tidl. skoleborgmester i København.

APROPOS
Pligtaflevering - kultur og den private post
Pligtafleveringsloven startede som en censurlov i 1697, for at den enevældige regent skulle have kontrol med befolkningens spredning af ord og holdninger. I 1997 hedder det fortsat pligtaflevering med tilhørende smag af censur. Selv om det væsentligste formål i dag er at have en kollektiv hukomelse, at bevare kulturarven for eftertiden.
Det kan virke som et forsøg på at sminke at hævde, at loven i 1997 burde kaldes Lov om dansk kulturarv. Men lovarbejdet har først og fremmest handlet om, hvilke krav man kan stille til udgivere af materiale. Udgivere af elektroniske medier kommer til at opleve den nye pligtafleveringslov som et indviklet sæt regler, der bekræfter statsmagtens ret til at gribe ind overalt. Perspektivet: hvordan sikrer vi, at nutidens kultur bliver tilgængelig for eftertiden - så der er noget at arve - er ikke det dominerende i loven.
En Lov om dansk kulturarv kunne vende censurvinklen på hovedet og få udgivere af elektroniske materialer til at glæde sig over dokumentationen.
De første elektroniske tidsskrifter, de første mange private og offentlige hjemmesider, de mange debatter på nyhedssiderne samt store mængder software er for længst tabt.
Det kongelige Bibliotek sætter en ære i at have de ældste bøger, ikke blot fordi deres handelsværdi er
i mangemillionsklassen, men fordi de repræsenterer en historisk og intellektuel kapital, som vi i fælleseje opfatter som en del af vores kulturarv.
End ikke i budgetfattige tider ville Anders Fogh-Rasmusen drømme om at sælge Det kongelige Biblioteks eksemplar at Gutenberg-biblen.
Den umiddelbart mest rationelle del af Internet er den elektroniske post. Der er masser af myter om det globale brevskriveri. De jeg kender bruger især e-posten internt på arbejdspladser - og så til den nærmeste familie. Vi kan kommunikere med hele verden, men vi gør det slet ikke - er min påstand. Men vi har slet ikke materiale til at belyse det. For e-posten arkiveres ikke.
På mindre end et år, fra 1913 til 1914, skrev Bertrand Russell næsten et tusinde breve til sin forelskelses genstand, Ottoline Morrell. Dette gemte materiale giver alle med interesse for nobelpristageren en mulighed for at nuancere billedet af ham. Hvis Russell havde skrevet brevene som e-post, er det ikke sikkert, vi havde haft kilden idag.
Ville en H. C. Andersen i dag lade storken tale egyptisk i et hurtigt formuleret digital-eventyr? Eller, hvis H. C. Andersen havde brugt elektronisk kalender: så ville vi næppe have fået det indblik i hans egen opfattelse af kroppens behov.
Vi kan selvfølgelig ikke lave 'pligtaflevering' af private elektroniske breve. Bertrand Russells breve og H. C. Andersens kalender er jo heller ikke bevaret som pligtaflevering. Men heldigvis har en del personer fornemmelse for bevaringen - de færreste dog så omfattende og perfektionistisk som Richard Nixons egne båndoptagelser! Frivillige indsamlinger og omfattende stikprøver kunne være nogle af midlerne til at få denne dokumentation.

Tom Ahlberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu