Læsetid: 3 min.

Hvem kan man stole på?

Debat
26. september 1997

Var miljø-organisationerne også en del af systemet, da de kritiserede Miljøgarantien, eller er de kun en del af systemet, når de er uenige med Holger K. Nielsen?

EU-MILJØ
Stud. techn. soc. Hans Peter Hansen har haft et overordentligt interessant indlæg i Information den 18. september, som jeg absolut synes er værd at kommentere. Noget så sjældent som et indlæg der bakker Holger K. Nielsens 'desperate' angreb på miljøorganisationerne op skal man lede længe efter. Dette er de facto hvad der gør indlægget interessant.
Hans Peter Hansen mener, at Holger K. Nielsen rammer ned i den egentlige og væsentlige del af EU-debatten omkring Amsterdam-traktaten. Han fremhæver således, at netop den diskussion (omkring miljøorganisationernes institutionalisering nationalt såvel som i EU-regi) som Holger K. Nielsen tager op, i "årtier har tiltrukket samfundsforskernes interesse". Jamen, det er da fint. Så har Hans Peter Hansen jo noget at lave.

Et udmærket spørgsmål
Det væsentlige spørgsmål, Hans Peter Hansen stiller, og som endda er fremhævet som underrubrik til indlægget, er efterfølgende: "Hvordan kan borgerne vide, at miljøorganisationerne handler på borgernes vegne, i deres interesse og med deres vilje?". Et udmærket spørgsmål, som Hans Peter Hansen selv indirekte besvarer: Det er der ingen, der kan vide. Tilbage har vi så spørgsmålet om indretningen af vores demokrati.
Vores verden er - specielt siden industrialiseringens start blevet stadig mere og mere kompleks - og dette har ikke ændret sig med den internationalisering som for alvor satte ind fra og med 1970'erne. Vi har i vores del af verden valgt at indrette os som repræsentative demokratier, hvor vi vælger folk til parlamenter, der så tager beslutninger for os. Grundtanken er smuk. Vi vælger nogle ganske almindelige borgere som vi har tiltro til, og beder disse mennesker handle på vores vegne. Men vores verden bliver som sagt mere og mere kompleks. På mange områder er fagkompetence nødvendig for at forholde sig fornuftigt til konkrete problemstillinger. Således har vi i lang tid haft en velfungerende arbejdsmarkedsmodel, hvor mange beslutninger er direkte overladt til arbejdsmarkedets parter.

Svar udbedes
Sådan er det ikke på andre områder, som f.eks. miljøpolitikken. Der er det de folkevalgte (bl.a. Holger K. Nielsen), der tager beslutningerne. Til gengæld har vi også indenfor miljøpolitik en lang række organisationer, der beskæftiger sig med miljøproblemer - og som har forstand på det. De har selvfølgelig forskellige vurderinger af ting - ligesom de forskellige fagforeninger har forskellige vurderinger. Og de er selvfølgelig ikke altid enige med Landbruget eller Industrien - ganske som LO og DA heller ikke altid er enige.
At Hans Peter Hansen sætter spørgsmålstegn ved om miljøorganisationernes "velsignelse" af Amsterdam-traktaten er pålidelig under de forhold, som disse organisationer nu engang er underlagt, er vist i virkeligheden et udtryk for at Hans Peter Hansen ikke selv synes at Amsterdam-traktaten er god nok. Det er udmærket at prøve at skjule en sådan antagelse under dække af, at Hans Peter Hansen udtaler sig om noget videnskabeligt, der er indenfor en stud. techn. soc.'s gebet.
Godt forsøgt! Jeg vil hermed straks forsøge at skjule min anbefaling af et Ja til Amsterdam-traktaten bag en række juridiske argumenter omkring Danmarks forbehold, som jeg som stud. jur. har en helt vildt stor forudsætning for at komme med.
Til slut vil jeg gerne have lov til at bede Holger K. Nielsen om et svar på følgende spørgsmål: Var miljøorganisationerne også en del af systemet, da de kritiserede Miljøgarantien, eller er de kun en del af systemet når de er
uenige med dig?
S.U. snarest.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her