Læsetid: 3 min.

Hvid mands tjener

Debat
29. september 1997

Det er beklageligt, at Naser Khader misbruger sin danske akademiske uddannelse og oven i købet tjener tykt på at 'oplyse' uvidende danskere om, hvor primitive indvandrere er

POPULISME
Informations journalister er kendt for deres kritiske og dybdeborende journalistik. I mange år har jeg læst og nydt avisens seriøse analyser af samfundet. Derfor var jeg skuffet og rystet, da jeg så forsiden 18.9.97 med et interview med den palæstinensiske forfatter til bogen "Ære og Skam", Naser Khader.
Det undrer mig, at et så tamt, ensidigt, totalt ukritisk og holdningsløst interview har fundet vej til denne avis, netop nu, hvor der er behov for en saglig, men kritisk formidling om etniske minoriteters vilkår i det danske samfund. Hele interviewet minder mig om gratis kommunal valgpropaganda for Naser Khaders kandidatur for Det Radikale Venstre, udført af en beundrende kvindelig journalist. I stedet for at stille ham de nødvendige spørgsmål til hans overfladiske observationer om alle indvandrere og flygtninge, fungerer Lisbeth Davidsen i dette tilfælde udelukkende som mikrofonholder.
Hvor er den kritiske journalistik, som journalisterne normalt retter mod Den Danske Forening, Glistrup eller Søren Krarup, når de udtaler sig nedladende og diskriminerende om etniske minoriteter? Er det fordi anti-indvandrerholdninger er meget populære i dag, og nu også har fundet vej til Naser Khader og Mehmet Umit Necef? Det er beklageligt, at disse to herrer misbruger deres danske akademiske uddannelser og oven i købet tjener tykt på at 'oplyse' uvidende danskere om, hvor primitive indvandrere er.
Først var det den tyrkiske kultursociolog Mehmet Umit Necef, der har siddet bag skrivebordet og forsket sig frem til diverse tvivlsomme integrationsforslag. Nu er det så Naser Khader, der prøver at promovere sin politiske karrierer ved at søge anerkendelse hos den danske befolkning ved udelukkende at give etniske minoriteter skylden for deres dårlige vilkår og mangel på integration. I USA vil disse to herrer sikkert blive betragtet som "den hvide mands tjener". Jeg er sikker på at hvis de to herrer var hvide danskere, ville de af de samme journalister blive kaldt racister, på baggrund af deres nedladende holdninger.
Naser Khader kommer ofte med løsningsmodeller for unge, ældre eller kvinder med muslimsk baggrund ud fra egne tolke-erfaringer hovedsageligt med palæstinensere og med få andre arabisk talende personer. Man er nødt til at spørge ham, hvilke erfaringer han har med tyrkere, pakistanere, iranere, irakere eller afrikanske muslimer.
Hvordan kan han skrive en bog om muslimers livsmøn-ster i Danmark, når alle disse grupper og nationaliteter har vidt forskellige traditioner, historie, sprog og kulturer? Der findes f. eks. 72 sekter indenfor Islam, og de er uenige med hinanden.

Populisme
Jeg vil aldrig nægte at tvangsægteskaber findes, ligesom jeg heller ikke vil nægte, at der findes muslimske mænd, der forhindrer deres koner i at modtage danskundervisning. Men heldigvis er det en meget lille gruppe, der har disse problemer - og derfor er det meget uretfærdigt at inddrage disse problemer i hele indvandrerdebatten.
Men det er jo en kendt sag at der findes grupper i det danske samfund, som mener at det lige præcis er sådan fat, at alle muslimske ægteskaber er indgået ved tvang, og alle muslimske hustruer bliver hindret i at modtage dansk-undervisning - for disse populistiske grupper er Naser Khaders ord en sand fryd for øret.
I de år jeg har fulgt debatten om de etniske minoriteter, har jeg aldrig hørt Naser Khader udtale sig om minoriteternes rettigheder. Fordi han har udgivet en bog om muslimer i Danmark, har det tilsyneladende gjort ham til ekspert på alt hvad der vedrører etniske minoriteter.
I interviewet hævdes det, at han kommer med "et nyt og længe savnet synspunkt: hverken blindt pro eller døvt contra indvandrerne". Eller sagt på en anden måde: Ved at være dybt holdningsløs, og vente med at mene noget til han hører, hvad forsamlingen mener.
Herfra hvor jeg står, som en humanistisk dansker med rødder i demokratiet, ser jeg intet nyt og savnet synspunkt i hans udsagn. Det har jeg hørt før fra Pia Kjærsgård, Uffe Ellemann og Inge Dahl- Sørensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her