Læsetid: 2 min.

Kulturpolitik må være mere end forsvar for bestående ordninger

26. september 1997

Den redegørelse, som jeg på regeringens vegne kommer med i løbet af efteråret, vil indeholde klare visioner for dansk kunst og kultur

SKYTTEGRAVSKRIG
Jeg glæder mig naturligvis over, at Information i lederen den 22. september giver opbakning til mine planer om at se grundigt på hvordan de statslige midler til kunst og kultur anvendes. Mit hovedbudskab er netop, at vi er nødt til løbende at overveje, om de naturligvis begrænsede kulturkroner anvendes på den bedst mulige måde.
Lederen udtrykker samtidig skepsis overfor, om jeg kan komme igennem med mine ideer. Det er her, at jeg synes, der er behov for at sætte mit udspil ind i den rette sammenhæng.
På Det Radikale Venstres landsmøde i weekenden kom jeg med et længere kulturpolitisk indlæg. Det gjorde jeg fordi jeg synes, at jeg som radikal kulturminister har en særlig forpligtelse til at bidrage til formuleringen af mit partis kulturpolitik. Jeg fornemmede da også stor opbakning til mine tanker om at gøre op med automatikken i støtteordningerne, og om at se kritisk på opgavefordelingen mellem staten og kommunerne. Selvføgelig har jeg ikke noget imod, at min tale også giver anledning til en større offentlig kulturpolitisk debat. Det er jo også en af mine opgaver som kulturminister.

Forudsigelig reaktion
Den grundige journalist vil imidlertid bemærke, at jeg ikke kom med nogen nye, konkrete forslag, og vil samtidig vide, at f.eks. spørgsmålet om arbejdsdelingen mellem staten og kommunerne er genstand for de regionale kulturforsøg, som afsluttes i 1999. Det ligger ligesom ikke i kortene, at der skal ændres afgørende på arbejdsdelingen, før forsøgene er afsluttet. Det gælder også tanken om at lade kommunerne overtage musikskolerne mod kompensation over bloktilskuddene og ændret lovgivning.
Når der nu er så god tid til at diskutere det, er det selvfølgelig endnu mere forstemmende at opleve, at alle reagerer fuldstændig forudsigeligt. Det er en glimrende illustration af, hvor vanskeligt det er at ændre på fordelingen af kulturbevillingerne. Alle graver sig ned i skyttegrave. Det er desværre de færreste repræsentanter for kulturlivet, der bidrager konstruktivt til en generel kulturpolitisk diskussion. Det går tilsyneladende kun ud på at forsvare de bestående ordninger, når der sættes spørgsmålstegn ved deres nødvendighed. Og det er jo, som Information også påpeger, også min rolle på denne måde "at springe op".
Jeg kan forsikre om, at den kulturpolitiske redegørelse, som jeg på regeringens vegne kommer med i løbet af efter-året, vil indeholde klare visioner for dansk kunst og kultur. Forhåbentlig giver den anledning til andet end den sædvanlige skyttegravskrig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu