Læsetid: 5 min.

Kvalme

Debat
18. september 1997

- en følge af iltsvind og bortforklaringer

MARIAGER
Jeg har flere gange taget tilløb til at blande mig i den aktuelle debat om iltsvind og fiskedød i Mariager Fjord. Men hver gang jeg har forsøgt, er det endt med, enten at min skærm blev fyldt med skældsord, eller at jeg er blev overhalet med flere længde af Sønderriis & Rehling, som har leveret en ypperlig journalistisk indsats i denne sag. Men nu er fjorden død for denne gang, og temperaturen i vandet og debatten er dæmpet så meget, at jeg forsøger igen.
Man skulle tro, at fru Brundtland havde levet forgæves. I hvert fald er det fantastisk, så totalt ubæredygtigt denne sag er blevet behandlet, af de der har ansvaret. Den lille del af kloden Danmark har at passe på, er hovedsageligt dækket af hav, og det behandler vi kortsigtet, snæversynet og skammeligt.
Iltsvind og fiskedød er et fænomen, der har været kendt i århundreder. Især i lukkede farvandsområder, som i Limfjordens inderste forgreninger har man kendt til, at bunden kunne 'vende' og fiskene forsvinde eller dø. Det skete især i år, hvor vejret om sommeren og det tidlige efterår havde været særlig varmt og roligt, så forrådnelsen af dødt organisk materiale i bundvandet uforstyrret havde kunnet gå for sig i ugevis. Da kunne der opstå iltsvind og fiskedød. Passerede et lavtryk, kunne det få gasserne i fjordbunden til at boble op og eventuelt rive det iltfattige bundvand og lidt af det øverste bundslam med op.
Siden er fænomenet blevet et både mere udbredt og hyppigt problem. Det er, fordi landbrugets svinagtige omgang med gødning fører til en øget organisk produktion i vore farvande. En produktion som siden går i forrådnelse, med det resultat at vi nu har iltsvind hvert år og over langt større områder. Den geografiske udbredelse kan dog variere, alt efter hvordan vejret i det enkelte år arter sig i den kritiske periode. På den måde er naturen på store dele af det danske territorium i bogstaveligste forstand ødelagt. Dvs. lagt øde i hvert fald for flerårige bundorganismer.

Set i globalt perspektiv er Danmark således et foregangsland, hvad angår natur-ødelæggelse. Med samme effektivitet som landbruget inden for blot 40 år med pesticider har undertrykt den vilde flora og fauna på landjorden, har det med sin ustyrlige omgang med gødning undertrykt den vilde natur på havbunden. Ikke mange andre lande, har kunnet gøre os det efter!
Danskerne er dog ved at vænne sig til den forandring. Det er kun i særligt ekstreme tilfælde, som nu sagen med Mariager fjord, at debatten når op i nærheden af tidligere højder. Og selv da kan landbrugspræsidenten slippe afsted med i sagligt tonefald at udrede, hvorledes det ikke er landbruget, men den særlige vejrsituation, der har givet os problemet.
Imens slås stadig større svinebrug med stadigt større jordhunger, om den dyrk-
ningsjord, der engang var landbrugets grundlag, men som nu er forvandlet til en recipient for affald. Dyrenes gødning er forvandlet fra værdifuldt hjælpestof til besværligt affald, og dyrkningsjord er blevet til gyllejord. Det er den omvendte verden, f.eks. i forhold til Indien. Her holder man køer for at få fat i de kostbare kokager, som både kan bruges til brændsel og gødning. Derfor er den danske landbrugssituation næsten ikke til at bære, og den er i hvert fald ikke bæredygtig i et globalt perspektiv.
Det er den næppe heller set ud fra en økonomisk betragtning, i hvert ikke fald hvis man ser lidt længere frem end den almindelige tre-årige afskrivningstid. For en af grundene til at landbruget, på trods af sit svindende befolkningsmæssige underlag, stadig er så svær at danse med, er som bekendt, at de producerer så helvedes mange svin lige for tiden. Men hvor længe? En af grundene til, at det går så godt for de danske svineavlere, er at det går så skidt for de hollandske. De har nemlig svinepest, og det giver markedsproblemer. Hvor længe vil pesten mon holde sig fra de danske besætninger?

Den buket af tiltag, som regeringen nu har sendt til overvejelse i en lang række udvalg, virker vissen allerede inden den er afleveret: En gødningsafgift som man kun vil lægge på landmandens 'overforbrug', defineret ud fra hvad der er økonomisk optimalt. Hvis den skal have effekt, skal udgangspunktet ligge væsentligt under. Desuden vil en forbrugsafgift meget let kunne drukne i bureaukrati. Der er nemlig utallige måder at manipulere med gødningsnormer på. Det så vi med de nylige retssager. En stribe sager rejst mod overgødskende landmænd faldt stort set på gulvet.
Et andet punkt der overvejes, er reglerne for transport af gylle over store afstande. Det er næppe realistisk og slet ikke bæredygtigt at fragte gyllen over store afstande. Man skulle hellere sprede svinefarmene, og i øvrigt lægge loft over deres størrelse. Et tredje punkt er støtte til miljøvenlige driftformer (Læs: Udbetalinger til landmænd for ikke at fortsætte med at ødelægge miljøet helt så meget som hidtil).

Hvorfor alle de foranstaltninger, omsvøb og forhalinger. Hvorfor al det ævl om, at vi ikke må handle i panik. Vi har kendt problemet i årevis, og ved hvad der behøves. Vi skal snarest se at få opfyldt vandmiljøplanens moderate mål om en 50% reduktion af den hidtidige mængde udledt nitrat. Men det er ikke nok. De 50% var et foreløbigt mål, en indledning præget af de kompromiser, der var nødvendige i 1987. I den næste handlingsplan skal vi længere ned. Der må en yderligere halvering til.
Sagen må ses i en større sammenhæng. Når det er så svært for landbruget at skære ned på nitraten, er det ikke kun på grund af det alt for store svinehold. Andre dele af forklaringen skal søges i hele det koncept som det konventionelle landbrug udgør. Den gældende praksis på pesticid- og gødningsområdet forudsætter hinanden. Derfor må der også gribes mere regulerende ind overfor pesticiderne. Og i stedet for alle de halve løsninger burde regeringen skære igennem nu, og stile direkte mod en samlet omlægning til økologisk jordbrug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her