Læsetid: 5 min.

LÆSERDEBAT

27. september 1997

Kongeå eller landegrænse
20. SEPT. - Elisabeth Møller Jensen, centerleder, Kvinfo påpeger - senest i Inf. fredag den 12. september, at også kvindesag og ligestilling har en interna-
tional og EU-dimension. Hun anbefaler, at vi dropper andedamsmentaliteten og f.eks. anerkender at Amsterdam-traktaten har ligestillingen indskrevet, og at man kan lære noget om ligestilling også andre steder end i Danmark. Fint, fint, og helt enig.
Og så tilføjer hun: "Jeg kan fortsat kun opfordre enhver til med åbent sind at interessere sig for de kvindepolitiske initiativer, der finder sted også syd for Kongeåen" - og så er det jeg bliver så smigret på os sønderjyders vegne.
Men er det ikke alt for meget? Kunne det ikke osse være interessant hvad der foregår syd for lande-grænsen?
Jørgen Stærmose
tidl. ligestillingskonsulent i Sønderjylland
Asserballevej 6,
6470 Sydals

Billigere busser og S-tog
20. SEPT. - Nu bliver det billigere at køre med bus og S-tog. Fra den 28. september er taksterne på bus og S-tog sat ned. SF fik i for-året afsat 400 mio. kr. til lavere takster. For Københavnsområdet betyder det bl.a. at prisen på månedskort og klippekort i gennemsnit falder ca. 10%., og aldersgrænsen for børne-taksterne er hævet fra 12 til 15 år. Dette er resultatet af, af SF vil gøre det lettere for folk at vælge kollektiv trafik frem for at tage deres bil.
Men det er som sagt kun et lille skridt i den rigtige retning. Der er ca. 470.000 biler som passerer københavns kommunegrænse i dagtimerne. Hvis vi for alvor vil vende trafikforureningen, er vi nødt til at gøre den kollektive trafik så god, at den bliver en reel valgmulighed for bilisterne. Det skal simpelthen være bedre og billigere at køre kollektivt.
Det koster penge vil nogen sikkert sige. Men de penge det koster, kan med lethed tages fra bilisternes befordringsfradrag. Hvorfor skal det offentlige uddele næsten 3 mia. kr. om året til bilisternes befordringsfradrag - det er mere end det samlede tilskud til busdrift! Denne gave til bilisterne burde i stedet bruges til at udbygge den kollektive trafik. Men det har ikke været muligt at få Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen til at omlægge trafikken fra biler til busser og S-tog. Socialdemokratiet vil ikke støtte SF's ide om en betalingsring rundt om København.
I SF har en styrkelse af den kollektive trafik for at begrænse biltrafikken og forureningen en topprioritet. SF vil ikke acceptere mere trafik i byen - så enkelt kan det siges - og så enkelt kan det gøres.
Jan Larsen
kandidat til BR for SF
H/F Sundbyvester 128, 2300 S

Forfatterskolen
25. SEPT - I Information (17.9) har jeg anmeldt det seneste nummer af KRITIK og bl.a. omtalt nummerets tre artikler om Forfatterskolen.
Jeg skrev bl.a.: "Man bliver klogere af at kigge på Forfatterskolen gennem dette tresidede prisme. Det første man bliver klogere på, er graden af den fundamentalisme, der præger diskussionen om skolen."
I Niels Franks læserbrev (24.9) er det blevet til: "Birgitte Hesselaas anklager i Information om at Forfatterskolen gennemstrømmes af fundamentalisme (...)". Der er pokker til forskel.
KRITIKs hovedartikel om Forfatterskolen er skrevet af Anne Toft og Dorte Øberg, som har skrevet danskspeciale om skolen ved Odense Universitet, baseret på en omfattende research og på stor gæstfrihed bl.a. fra Forfatterskolens side. Øberg og Toft skriver om skolens optagelseskriterier. "Debuterede forfattere er ifølge Borum og Brandt for optagede af mindre væsentlige ting som anmeldelser og forlag og bliver med udgivelsen så sikre på deres eget talent, at de ikke er modtagelige for kritik." Forfatterne kommenterer: "det synes paradoksalt, at man kan være overkvalificeret".
Niels Frank "mindes ikke, at der nogensinde har eksisteret sådanne principper". I så fald burde hans kritik være rettet ikke mod mig, men mod Øberg og Toft. De har åbenbart ikke gengivet Borum/Brandt rigtigt?
Niels Frank gør opmærksom på, at praksis "dementerer alle rygter": blandt de otte ny elever er en debuteret forfatter. Det kunne jo være, fordi en ny leder, Niels Frank, har ændret på kriterierne?
Diskussionen synes lille. Hvis den skal blive større, må selve argumentationsformen rettes ud af den frontkæmperstilling, som interesserede åbenbart søges bragt i, hvis de ytrer sig om Forfatterskolen. Det var det, jeg mente med fundamentalismen i selve diskussionen om skolen.
Birgitte Hesselaa

EU som kvindepolitisk platform
24. SEPT. - Elisabeth Møller Jensen gør i kommentaren den 12.9 endnu en gang et stort nummer ud af EU som en politisk platform for fremme af ligestilling, fremskridt og solidaritet. Det er forstemmende at iagttage, hvorledes de euro-vakte og EU-fixerede kvindepolitiske bannerførere lader sig forblænde af formalia, juridiske paragraffer og lobbyisme og reducerer ligestillingsproblematikken til et spørgsmål om traktatfæstelse, direktivvedtagelser og succesrig bearbejdelse af kommissionsembedsmænd på bedre restauranter i Bryssel & Luxembourg.
De selvsikre business
class-kvinder vælger i deres lobhudling af hensigtserklæringerne om ligestilling i Amsterdamtraktaten åbenbart at overse, at EU med andre midler og via andre tiltag systematisk lægger bestræbelserne på at sikre velfærd, arbejdsmiljø, ydre miljø, sundhed og børns vilkår og udfoldelsesmuligheder m.m. hindringer i vejen. De har åbenbart ikke blik for, at EU i mangfoldigheden af programmer og direktiver konstant arbejder for, at varetænkningen kommer til at gennemsyre så mange aspekter af samfundslivet som overhovedet muligt, og at kommercielle aktiviteter på tværs af landegrænserne i unionen sikres de bedst tænkelige betingelser (markedsbestemt el-forsyning, vand som grænseoverskridende handels-vare i unionen m.m.).
Når det gælder udformningen af den fysiske infrastruktur i 'Europa' og opbygningen af transeuropæiske net, er kvinder stort set lukket ude fra beslutningsprocesserne. Tilsvarende med magtfulde, mandsdominerede og lukkede fora som the Round Table of European Industrialists.
Også euro-feministernes fremhævelse af EU's solidaritet med Østeuropa klinger hult. Amsterdam-traktaten vil tværtimod cementere den nye mur gennem Europa.
Man(d) kunne anbefale eurofeministerne feltstudier og interviews med kvinder i eksempelvis den østlige del af Tyskland og Baltikum. Det ville formentlig give syn for sagen og formidle et rimeligt præcist indtryk af, hvad der sker, når EU's og Vestens markedskræfter rigtig tager over og får magt som de har agt.
Der ville herigennem kunne skaffes rigeligt med dokumentation for, at ligestilling og anstændige levevilkår for nogle kvinder er en by i det spaltede Belgien
Leif Kajberg
Klirevænget 31,
2880 Bagsværd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu