Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

Debat
16. september 1997

Egenkompetence
9. SEPT. - Efter dansk Grundlov kan dansk myndighed kun overlades til mellemfolkelige myndigheder, hvis de respekterer Folketingets ret til at tilbagekalde overladt kompetence. Dette udelukker, at disse mellemfolkelige myndigheder udbygger egen kompetence i forhold til Danmark. Senere EF-dommer Max Sørensen beskrev også denne afgørende begrænsning i paragraf 20, der kom ind i Grundloven i 1953.
Max Sørensen og Justitsministeriet gentog denne myndighedsbegrænsning ved Danmarks indtræden i EF i 1973, og den blev anerkendt af Statadvokaten i Grundlovssagen ved Østre Landsret, juni 1997. Romtraktaten gav jo også kun EF-myndighederne ret til at handle, når hjemmelen udtrykkelig var nævnt i traktaten. Udenfor traktatens kompetence kunne EF slet ikke handle uden ny bemyndigelse fra medlemslandene. Men Maastricht-traktaten (EU) gav med artikel F stk. 3 en slags generalfuldmagt til at udbygge sin egen kompetence, den siger: "Unionen tilvejebringer de nødvendige midler for at nå sine mål og gennemføre sin politik".
EU udvider hele tiden sin kompetence f. eks. gennem artikel 235 (Gummiparagraffen) eller ved at udvide fortolkninger af eksisterende paragraffer. EF-domstolen er desuden, ved sine afgørelser, mere lovgivende end dømmende ud fra EF/EU-artikler.
Den tyske Forfatningsdomstol har klart afvist, at EU har kompetence til at udvide sin egen kompetence. Tyskerne kalder dette for Kompetenz-Kompetenz. Denne Generalfuldmagt (art.F stk. 3) er gået over i Amsterdam-traktaten, godt gemt i kapitel 9 under Subsidiaritetsprincippet.
Den tyske Regering prøvede under forhandlingerne at få generalfuldmagten fjernet, men det lykkedes ikke. EUs egenkompetence bryder med den danske Grundlovs myndighedsprincipper og er klart overstatslig.
Fra at være et samarbejde mellem selvstændige stater, har den europæiske Union mere og mere udviklet sig til en Unionsstat med egenkompetence, og bryder De dem ikke om denne udvikling, kære Læser, så gå til foråret hen og stem Nej ved Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten.
F. Mathiesen
Lunden 16 Bullerup,
5320 Agedrup

Tanker ved en begravelse
8. sept. - Det halve af verden sørgede, da Prinsesse Diana af Wales for en uge siden kun 36 år gammel døde i sin sorte mercedes sammen med kæresten Dodi Al Fayed. Og jég sørgede vel også - dog i en vis afstand fra forsider, dokumentarprogrammer og ekstra tillæg til sladrebladene. Hun var utvivlsomt den kommercielle verdens største kæledægge og hvor er det trist, at der ikke mere vil kunne skrives om en kvinde, som forsøgte at udnytte sin position og gøre en forandring i denne til tider håbløse verden. Desværre tror jeg, at den gode mening ofte forsvandt i nyerhvervede hatte, fittnesklubber og sexede telefonsamtaler.
Fred være med hende og med andre som forsøgte at gøre en forandring.
Nu sørger jeg så igen, men denne gang omhandler det ikke en af de kommercielle trækplastre, og derfor er jeg bange for at gravmæglet, ironisk nok, vil drukne i alle Dianas blomster. Mariager Fjord er i weekenden erklæret for død, hvilket i mine øjne er så frygteligt, at jeg kunne græde og lægge blomster ved indsejlingen af denne engang så smukke fjord. Sommeraftener har jeg siddet og betragtet dette sceneri fra den yderste kant af fjorden og tænkt adskillige gode tanker om livet.
Men ligesom William og Harry ikke længere skal inspireres af deres moder, skal jeg i mange år fremover mærke smerten, når jeg tænker på en fjord, som måtte lade livet i industriens navn.
Carina M. Rømer
2500 Valby

Ideosynkrasier
7. Sept. - Jeg spørger mig selv: Hvordan kan det være, at man gider læse artikler, hvor man bliver så rasende. Som nu i dag, her 6.9. over dr's artikel om JuniBevægelsens møde? Den artikel er så modbydelig, hensynsløs, nedladende og idiotisk at man jo for helvede bare kan springe den over eller/og får stor lyst til at sige sit abonnement op. Beslutter at skrive til dig i stedet for.
For når du åbenbart finder det vigtigt, at spilde din tid på noget, du finder idiotisk, bør vi vel som læsere af en avis, vi stort set finder brugelig vel også kvinde os op til at brokke os når den går for vidt. Og her er det så jeg spørger: Hvornår begynder du og dine kolleger at skrive artikler, som for alvor beskæftiger sig med de konsekvenser, vi også ser af vort medlemskab af EU, og dermed giver os stof til de svære beslutninger vi hele tiden tager i vores hverdag? Nu for min part, jeg arbejder i sundhedsvæsenet og med økologi.
Hvordan kan det for eksempel være, at der på børneafdelingerne her i Københavnsområdet råder så kaotiske, forfærdelige, ja rædselsfulde forhold for børn, deres forældre og personalet og hvad er sammenhængen til harmoniseringen til EU normeringsmæssigt og uddannelsesmæssigt?
Når de markedsmæssige interesser er bestemmende for produktion, distribution og omsætning på de kontinentale og interkontinentale niveauer og ikke de regionale, hvor ender så miljø og bæredygtighed?
Hvornår bliver sådanne kriterier afgørende for jeres prioritering og valg af emner og vinkler, ikke bare i enkelte velmenende artikler, men i jeres grundholdninger - perspektiveringer?
I stedet for at stjæle vores opmærksomhed med en række mere eller mindre velbegrundede sarkasmer og inferiøre ideosynkrasier.
Inga Axelsen
Sdr. Boulevard 53, 1720 V.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her