Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

Debat
15. september 1997

Miljøet må have en 'Miljøret'
11. SEPT. - På en måde forstår jeg godt landbrugernes vrede reaktion over at blivegjort til syndebukke i forbindelse med drabet på Mariager Fjord. De har jo bare fulgt de gældende regler - og det er sikkert i langt de fleste tilfælde troligt nok.
Problemet er bare, at reglerne jo så åbenbart hidtil har været alt for stormaskede til at yde havmiljøet nogen effektiv beskyttelse mod alt for stor udledning af næringssalte, og det bør der selvfølgelig snarest gø-res noget ved. Men mon lige afgifter på kunstgødning er sagen?
En sådan ordning vil ganske vist være nem at administrere, men vil forringe indtjening/konkurrenceevne over en bred kam og optræde som en uretfærdig straf overfor de, der er tilbageholdende med forbrug af kunstgødning, samtidigt med at gødskning med husdyrgødning jo friholdes, selvom netop denne i høj grad er medvirkende til svineriet.
Den fornuftigste løsning må være, at de enkelte bedrifter slet og ret tildeles årlige gødskningskvoter alt efter areal, jordbundforhold og dyrkningsform fastsat på et så pas lavt niveau, at det - selv i tilfælde af lejlighedsvist usædvanlige vejrforhold - må skønnes at være miljømæssigt forsvarligt, bedømt af den til enhver tid bedst opdrivelige uvildige miljøsagkundskab.
At det så kan tage mange år, før effekterne af en sådan øget ansvarlighed for alvor vil kunne mærkes på havmiljøet og grundvandskvaliteten, det må man nødvendigvis leve med, men det kan selvsagt aldrig betyde, at man af hensyn til kortsynede pengeinteresser ikke skal reagere handlekraftigt på en sådan lærestreg som tilfældet Mariager Fjord.
Hvad med forresten at lave en helt ny retsinstans 'Miljøretten' til på lige fod med andre juridiske personer' at varetage miljøets interesser versus diverse miljøskænderes interesser?
Når miljøet umiddelbart står så relativt svagt, er det jo netop fordi miljøet ikke er hverken et firma, en person, eller en offentlig myndighed og derfor ikke som sådan kan gøre erstatningskrav gældende, men så at sige alene er henvist til nødtørftige 'almisser' som kompensation, når det synligt for enhver er gået rygende galt, og den folkelige opinion tvinger politikerne til at gøre et eller andet, der dog helst ikke må koste ret meget.
Søren Blaabjerg
Rosenvænget 135,
8362 Hørning

Den afskyelige snemand
5. Sept. - Atter har Uffe Ellemann slået sine egne rekorder som danmarksmester i demagogi.
Først i forbindelse med EU-debatten ved at fremtræde som "renlivet liberalist" - samtidig med at han altid har været fortaler for EUs landbrugsordninger, der intet har at gøre med frihandel eller liberalisme, men er renlivet planøkonomi til fordel for de rige lande og deres store landmænd.
Og dernæst i sagen om udliciteringer af kommunale opgaver. Efter at forslaget blev skudt ned at Venstres lokalpolitikere, valgte han at tage afstand fra det og med et fiffigt smil at erklære, at "det nok ikke var en blomst, der var vokset i vores have", underforstået, at det nok var ukrudt, der var føget over hegnet fra de konservative.
Men se nu, om der er nogen konservativ politiker, der har hår nok på brystet til at sige "sådan leger vi ikke", selv om det nu er åbenbaret, at Uffes egne løveunger Fogh Rasmussen og Thor Pedersen var dybt involveret i forslaget.
For mig står 1980'ernes Danmark som en afskyelig istid med de borgerliges stormløb mod fornuftige fremtidsrettede initiativer som Hovedstadsrådet, Bertel Haarders krigsførelse mod universiteterne og folkeskolen (bl.a. nedskæringen af danskundervisningen), Fogh Rasmussens invitationer til selskabstømninger etc.
Gudskelov, at det trods alt var Schlüter og ikke den afskyelige snemand Uffe, der sad ved roret. Tænk, hvilke ulykker det kunne have bragt ned over vores hoveder!
Helge Seidelin Jacobsen
Kongelundsvej 91,
2300 Kbh. S.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her