Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

13. september 1997

At hytte sig?
6. Sept. - I Bjarke Møllers dobbeltinterview af Drude Dahlerup, Junibevægelsen, og Christine Antorini, SF, i Information 30.8. afslutter Antorini med følgende konklusion: "at Drude ikke skal tro, at vi kan viske tavlen ren og hytte os i vores egen nationale selvtilstrækkelighed." Det siger Antorini efter at Drude har fremsat den vision, at vi skal nedlægge EU og lave en europæisk konference, hvor alle øst- og cen-
traleuropæiske lande skal inviteres med. Vi skal lave andre rammer om det europæiske samarbejde, og vi skal opgradere den europæiske sikkerhedskonference OSCE og Europarådet.
Antorini! Er det at hytte sig i national selvtilstrækkelighed?
Inger Bjørn Andersen
Buegården 9,
2880 Bagsværd

Wto/Codex
9. Sept. - Lederskribenten (ryb) til bagsidelederen i Information den 8. sept. efterlyser gennemskuelighed i FN-arbejdet med levnedsmiddelstandarder (Codex og WTO), men bidrager heller ikke til den. Arbejdet med Codex Alimentarius foregår i Joint FAO/WHO Food Standards Commission, der oprettedes 1962 som globalt modtræk mod EF's planer om harmonisering af levnedsmiddellovgivningen. Som medlem af denne kommission anses enhver regering, som er medlem af FAO eller WHO, og som har tilkendegivet sit ønske om at deltage i Codex-arbejdet. Forskellige industriorganisationer og den (den eneste eksisterende) internationale forbrugerorganisation har observatørstatus ved Codex-møder, men ingen stemmeret.
Information ville gøre læserne en tjeneste ved at påpege dette og vel især ved at påpege Verdenssundhedsorganisationens partnerskab, der garanterer den sundhedsmæssige side af levnedsmiddelstandarderne.
Søren C. Hansen
tidl. FAO/WHO Liaison officer, Food Standards Commission
Alrøvej 104, 8300 Odder

P3 er ikke truet - tværtimod
11. SEPT. - Tak til Inger Hørup for indlægget "Lad P3 være i fred". Det skal vi nok! Vi har ingen som helst planer om at fjerne ungdommens kanal fra DR Radio, tværtimod: DR's ønske om at få en 4. landsdækkende radiokanal går jo netop ud på, at P3 derefter fuldt og helt kan helliges det ungdommelige publikum (op til ca. 35 år).
De fire kanaler er tænkt sådan: P1: Taleradio for videbegærlige. P2 for lyttere, der holder af seriøs musik. P3 for de ungdommelige og P4 som regionalradio (især for lyttere fra 40 år og opefter). Altså: Hver kanal rendyrket i sit indhold i forhold til målgruppen.
Lad DR få den 4. kanal. Så bliver ikke kun P3, men også de tre andre kanaler endnu bedre. Det tør jeg garantere for - og jeg tør love én vigtig ting mere: Vi vil klare det uden at bede om mere i licens!
Hans Jørgen Skov
radiodirektør

6. Sept. - Selvfølgelig vil den nordisk pasfrihed be-stå. Det er ikke kun be-sværgelse, når Ib Christen- sen (Inf. 4.9.) hævder, at pasfriheden i Norden nok vil fortsætte, selv om det skulle blive et nej til Amsterdam. Nordboerne vil simpelthen ikke af medden. Det viste de allerede. da de alle mand af hus valgte at ville tilslutte sig Schengen-aftalen.
Selv om denne nu er optaget i traktaten, vil den jo ikke være mindre gældende for Norge og Island, end det hele tiden har været tænkt. Det vil heller ikke være tilfældet for Danmark medmindre vi vælger at træde ud efter et evt. nej til Amsterdam. Men det gør vi jo nok ikke, for vi har det sikkert lige som vore brødre og søstre: Vi vil ikke acceptere en genoprettelse af pasgrænsen mod øst og mod nord.
Løsningen er ligetil: Vi forbliver sammen med Norge og Island i det mellemstatslige arrangement, som Finland og Sverige deltager i qua EU-stater. Derimod vil Ib Christensens forestilling om at Norden samlet vender tilbage til fortiden og vender Schengen ryggen ikke have nogen som helst chance. Men måske viser det noget om, hvilke tåger nej-sigerne befinder sig i, når de tvinges til at udmale alternativet til et ja til Amsterdam.
Lavst Riemann Hansen
Rosenørns Alle 4,
1634 Kbh. V

Demokrati er
for voksne
2. Sept. - De pinger, der på det årlige Sorø-møde var åh så enige om, at skolens undervisning skal organiseres demokratisk, må lægge ud med at forlange alle elementer af tvang fjernet fra skolen, herunder undervisningspligten. Så længe skolebørnenes 'demokratiske' valg er be-grænset til at vælge, om de vil tage medicinen stående, siddende eller liggende, er der tale om misbrug af ordet demokrati.
Man kan ikke lave børneskole som man laver højskole. Vi kan lytte til børn og måske lære dem at tale sammen, men giver vi dem myndighed som voksne, bliver resultatet junglelov. Demokrat bliver man som følge af en lang dannelsesproces. Demokrati er uegnet for børn.
Niels Chr. Sauer
Avderødvej 50 A,
2980 Kokkedal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu