Læsetid: 4 min.

Læserdebat

9. september 1997

Perfide skriverier
1. SEPT. - Peter Tudvad har i dagens Information formuleret et svar på mit indlæg, hvor jeg forsvarede Pia Fris Jensens forsøg på at "afdæmonisere" en enkelt nynazist.
Hendes indlæg havde fremprovokeret mange kommentarer, deriblandt også fra Tudvad, men det var nu ikke i første omgang hans kommentar, men i højere grad den fra en repræsentant fra "Rød Ungdom", jeg blev irriteret over (hvilket også fremgik af, hvad jeg skrev).
Ikke desto mindre har Tudvad åbenbart følt sig så truffet, at han har skrevet et omfangsrigt svar (dobbelt så langt som mit indlæg), der egentlig kunne være forkortet ned til syv ord: "Æv bæv, det kan du selv være." Tudvads indlæg er præget af den karakteristiske, kluntede formuleringsevne og manglende evne til at læse indenad, der tit har fået mig til at undre mig over den megen spalteplads, Information stiller til rådighed for ham, og hvis det ikke var, fordi Tudvad undervejs får fremsat nogle til det injurierende grænsende - betragtninger, ville jeg nok ikke have orket at svare, men okay, lad mig da så klippe det ud i pap.
Jeg mener ikke, at nazister og antinazister kan være et fedt. Jeg mener heller ikke, at man ikke skal bekæmpe nazismen, når man møder den. Hvad jeg tillod mig at sige, var, at visse kampmetoder (censur, vold og mødeterror) kan betegnes som nazimetoder, og at det forekommer mig yderst betænkeligt, når er-klærede antinazister benytter disse metoder. Prøv nu at forstå det, Tudvad: Jeg siger ikke, at alle antinazister bruger disse metoder, heller ikke, at de kun bruger disse metoder, men det faktum, at nogle antinazister blandt andet benytter disse metoder, som jeg vil betegne som nazistiske, vil du vel ikke benægte?
Ligeledes tillader jeg mig at nævne, at nogle antinazister i deres fremtoning og brug af symboler og retorik (den med at hakke politiske modstandere til medister) kan være svære at skelne fra nazisterne. Alle andre end Tudvad kan sikkert godt indse, at jeg ikke mener, at han eller hans ligesindede vil køre Johnny gennem en kødmaskine, men kan Tudvad afvise, at nazister har fået tæv af
antinazister? Og mener han, at afbankning af politiske modstandere er en acceptabel kampform i et demokratisk land (eller hvor som helst?).
Det mest uanstændige i Tudvads indlæg er dog hans brug af min afvisning af at gå i demonstration sammen med hætteklædte.
Det får ham til at sammenligne mig med en samarbejdspolitiker, der er forarget over, at sabotørerne ikke vil opføre sig ordentligt. At Tudvad bagefter undskylder denne "proportionsforvrængende erindring" (erindring om hvad? Eller har Tudvad bare endnu engang ikke kunnet skrive ordentligt dansk? For "erindringer" om besættelsestiden har han vist næppe.) gør egentlig kun udtalelsen så meget mere perfid. Det svarer til, når ugepressen dydigt 'dementerer' et selvopfundet rygte: Man kan få de grimme ting sagt uden at skulle stå til ansvar for dem.
Tudvad slutter med at kalde det fejt, at jeg "putter mig i den trygge forargelse" i stedet for som han modigt at gå på barrikaderne. Nu kan hr. Tudvad for det første ikke vide noget som helst om, på hvilke barrikader, jeg befinder mig hvornår. Grunden til, at jeg ikke var til stede i Roskilde, kunne jo være, at jeg ligesom så forskellige personer som Erik Clausen og overrabbiner Melchior mener, at det er at gøre Johnny-drengene for megen ære at demonstrere imod dem - og at jeg foretrækker at bruge den energi, jeg har, til politisk arbejde på at bekæmpe langt farligere tendenser i samfundet, såsom den del af racismen og fremmedhadet, der har sæde i Folketinget.
Jeg har valgt at kæmpe med argumenter, ikke fordi jeg tror, at man kan overbevise dem, der allerede er blevet nazister, men fordi man måske gennem oplysning kan forhindre, at flere lader sig narre af for eksempel Ekstra Bladets løgnekampagner.
Den skingre tone i Tudvads indlæg minder mig faktisk mest af alt om de (anonyme!) breve, jeg tidligere har modtaget, når jeg har tilladt mig at stille spørgsmål ved det rimelige i at bære masker under demonstrationer i - et demokratisk land.
Per Vadmand
Degnebakken 7,
4100 Ringsted

Dianas død
Så fik de hende
til sidst de sataner;
ombyttere af guddomme-
lighed
til penge;
udnyttere af folkets
behov
for henrivelse.
Fanget i deres
utallige øjebliksbilleder
af ubegribelighed
trak hun sig tilbage
fra verden.
For vi vidste det jo
hele tiden: lysende
hun havde antaget
menneskelig skikkelse,
og som jægeren Aktæon
belurede de hende
respektløst,
badede sig i hendes
forsvarsløshed
og blev forvandlet til dyr
ved hendes jomfruelige
raseri.
Nu er hun på vej,
utæmmelig og nådesløs:
Barmhjertige beskytter af
moder jords børn
og samtidig dræberen,
når det er nødvendigt.
Snart trænger hendes
pile
ind og smadrer de
tusinde teleobjektivers
linser
så hundene kan
sønderrive
jægernes øjne.

1) Ifølge en myte forvandlede Dianas græske søster, gudinden Artemis jægeren Aktæon til en hjort, da han så hende bade nøgen i en sø. Han blev derefter angrebet og sønderrevet af sine egne hunde.

Niels Ishøj Christensen
Gladsaxevej 100,
2860 Søborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu