Læsetid: 3 min.

læserdebat

4. september 1997

Skueproces
i Tyskland
28. AUGUST - Landsretten i Berlin har den 25. august 1997 idømt det tidligere statsoverhoved i DDR, Egon Krenz, seks et halvt års fængsel for påstået
medansvar, ved nedskydning af flygtende ved den grænse, der før Tysklands genforening, delte landet.
Dommen vækker ubehag, ikke mindst i Tysklands mindre nabolande, hvor erindringen om politiske skueprocesser og en følgagtig dommerstand, i en ikke fjern fortid, fik omfattende og tragiske følger for det tyske folk.
Egon Krenz var stats-overhoved, omend i en kort periode, for et land, der var anerkendt af De forenede Nationer og af mere end hundrede lande i verden, og hvis forgænger, Erich Honecker, blev modtaget på officielt besøg af forbundskansler Kohl i det daværende Vesttyskland. I dag eksisterer DDR ikke længere, men det er en kendsgerning, at bl.a. Egon Krenz medvirkede til at den tyske genfor-ening foregik fredeligt. Alligevel ser vi, Tysklands naboer, at hævnens time nu er inde, småligheden og naget er, som så ofte før i historien, kommet i højsædet, sejr-herren vil kriminaliserer sin tabende modstander. Egon Krenz, der, som polit-bureaumedlem, næppe kan siges at have haft større indflydelse på den militære beslutningsproces over Warszawa-pagtens grænseområder, hentes ind på scenen. Her har magten fundet et passende offer.
Vi er mange her i landet der sætter kulturnationen Tyskland højt, men som ser med skepsis på vor store nabos evne til at realisere politisk tolerance, for ikke at tale om en fremtidsvision med Tyskland som den dominerende magt i et forenet Europa. Med dommen over Egon Krenz vil antallet af skeptikere i Tysklands nabolande ikke blive færre.
Tyskland bør stoppe den politiske proces mod sine tabende modstandere og frigive Egon Krenz.
Jørgen Lindgreen
Ærtebjerggårdvej 23,
5270 Odense N

Strider mod Grundloven
1. SEPT. - Niels I. Meyer foreslår, at der i tilfælde af et nej ved folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten udskrives en række vejledende folkeafstemninger for at pejle sig ind på, hvad befolkningen egentlig vil. Jeg skal ikke underkende det smukke i Niels I Meyers stræben. Men forslaget strider mod Grundloven og kan derfor ikke bruges.
Danmark er et repræsentativt demokrati. Landets forfatning er følgelig skruet sammen efter dette princip. Folkeafstemninger kan siden 1953 bruges i visse, nøje specificerede tilfælde til at be- eller afkræfte beslutninger, Folketinget har vedtaget.
Man skal holde Grundloven, både når det gælder forholdet mellem dens paragraf 20 og Romtraktatens artikel 235 og når det gælder dens bestemmelser om folkeafstemninger.
Jens Maigård
Skovskellet 2,
3220 Tisvildeleje

Nordisk pas-union bliver
31. AUG - Pasfriheden i Norden vil bestå efter et dansk nej til Amsterdam-traktaten.
Efter nej'et må Danmark forlade Schengen-samarbejdet, som er en del af Amsterdam-traktaten. Men Sverige og Finland, hvor der i begge lande er en meget stærk EU-modstand, hverken kan eller vil acceptere en genoprettelse af
pasgrænsen til Danmark. Og Norge og Island, som ikke er medlemmer af EU, vil være uden nogen som helst begrundelse for at forblive i Schengen-samarbejdet, idet deres begrundelse for at tiltræde det var Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet.
Efter et dansk nej tegner der sig derfor en genoprettelse af den nordiske pas-union og en særstilling i forholdet til EU helt på linje med Storbritanniens og Irlands. Begge disse lande er jo uden for Schengen og det overstatslige retlige samarbejde. Danmark vil således kunne bevare sin grænsekontrol og udbygge den, og vi vil selv være herre over hvem og hvor mange, der må bo i vort land.
Ib Christensen
Fhv. MEP & MF
Gørtlervej 26,
8900 Randers

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu