Ord som bestikkelse og menneskehandel har været brugt i flæng. Der er behov for en forklaring. Også fordi selve flygtningepolitikkens troværdighed nu står på spil
FORKLARING
Folketingets finansudvalg skal i dag behandle et aktstykke om 44,5 millioner kroner i bistandshjælp til det nordlige Somalia.
Selv om det er et lille beløb, sammenholdt med de cirka 10 milliarder kroner, Danmark om året giver i udviklingsbistand, har denne sag givet anledning til vældig furore.
Partier, der normalt går ind for, at den danske flygtningeindsats skal ske så tæt på flygtningenes hjemlande som muligt og ikke i Danmark, har kritiseret forslaget.
Ord som bestikkelse og menneskehandel har været brugt i flæng.
Der er behov for en forklaring.
10.000 somaliere
Siden borgerkrigens udbrud i 1988 er der kommet et stort antal somaliere til Danmark så vel som til andre europæiske lande. I Danmark har vi modtaget godt 10.000 somaliere.
Der er heldigvis nu ved at komme fredeligere tilstande, og Flygtningenævnet er siden efteråret 1996 begyndt at give afslag på asyl til personer fra det nordlige Somalia.
Flygtningenævnet har imidlertid i sine afgørelser gjort udsendelsen til det nordlige Somalia betinget af, at der indgås en tilbagetagelsesaftale med de somaliske myndigheder.
Regeringen har derfor haft en pligt til at indgå en tilbagetagelsesaftale, så de afviste asylansøgere kan komme hjem.
Hvis vi skal have en folkelig opbakning til vores flygtningepolitik, hører det med, at de, der ikke er flygtninge, sendes hjem. Det er selve flygtningepolitikkens troværdighed, der står på spil.
Det er baggrunden for de tilbagetagelsesaftaler, regeringen i juli måned har indgået.
Jura kontra virkelighed
Nogle vil hævde, at det at sende afviste asylansøgere hjem er ganske enkelt, for har ikke alle lande en pligt til at tage deres egne statsborgere tilbage?
Sandheden er imidlertid den, at sådanne formelle juridiske synspunkter ikke tæller så meget i virkelighedens verden.
Sagen er jo den, at efter mange års borgerkrig er landet i ruiner. Og det har ikke nogen mening at henvise til juridiske regler, når der ikke er noget, de afviste asylansøgere kan vende tilbage til.
Regeringen har derfor samtidig med, at den har indgået tilbagetagelsesaftalerne, lovet de somaliske myndigheder at overveje behovet for bistandshjælp.
De faktiske forhold
For Somalilands myndigheder har det været vigtigt at understrege, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem aftalen og genopbygningsstøtten.
Heller ikke Somalilands myndigheder ønsker at blive beskyldt for menneskehandel.
Det er derfor heller ikke nogen juridisk betingelse i tilbagetagelsesaftalen, at Danmark yder genopbygningsstøtte, før Somaliland vil tage de afviste asylansøgere tilbage.
Men man behøver ikke at kende ret meget til de faktiske forhold for at forstå, at det i praksis vil være en forudsætning, at der ydes genopbygningsstøtte - i hvert fald for hjemsendelser i større stil - samtidig med, at vi sender afviste asylansøgere hjem.
FN og UNHCR har derfor også støttet den danske idé om at kombinere hjemsendelser til området med genopbygningsstøtte og har sagt,
at de selv bruger samme princip.
Og der vil være en nærliggende fare for, at Somalilands myndigheder ikke vil kunne få den nødvendige tilslutning hos de enkelte klaner, hvis hjemsendelserne ikke følges op med bistandsprojekter.
Tre skrøner
Men er der ikke tale om bestikkelse?
Nej, det er der ikke. Somalilands myndigheder, der har forhandlet disse spørgsmål med den danske delegation på en overordentlig seriøs og troværdig måde, får ikke selv en krone af den hjælp, der tilbydes.
Genopbygningsstøtten formidles via danske og internationale hjælpeorganisationer, således at det sikres, at pengene kommer lokalsamfundene til gode.
En anden sejlivet skrøne har været, at hver enkelt af de afviste asylansøgere, der skulle sendes hjem, skulle have pengene personligt udbetalt som en slags foræring fra den danske stat.
Det er pure opspind. Som nævnt går pengene udelukkende til genopbygningsprojekter.
En tredje misforståelse har været, at aftalen med Somaliland var talmæssigt begrænset til 50 personer. For at udrydde enhver tvivl bad regeringen myndighederne i Somaliland om at bekræfte, at aftalen ikke indeholdt nogen talmæssig begrænsning. Og den bekræftelse har myndighederne i Somaliland givet forrige uge.
Der er altså ikke tale om menneskehandel. Og det er noget vrøvl, når nogle har søgt at fremstille det, som om det er en stykpris på hver hjemsendt somalier.
Undren over Folketinget
Jeg er derfor meget undrende over for den modtagelse, tilbagetagelsesaftalen og aktstykket har fået i nogle af Folketingets partier.
Der er tale om et projekt, der muliggør, at de afviste asylansøgere fra Somaliland kan sendes hjem, og som samtidig sikrer, at et land, der ligger i ruiner efter borgerkrigen, kan genopbygges.
Der er også tale om, at der ydes hjælp på det sted, de afviste asylansøgere skal vende tilbage til, i stedet for, at hjælpen ydes til asylansøgere i Danmark. Og det er en målsætning, et meget stort flertal i Folketinget i hvert fald indtil nu har været enigt om.
Ikke desto mindre har både Venstre og Konservative haft en meget svingende holdning til sagen.
De har i flere omgange udtalt sig både for og imod aktstykket. Det lugter mere af politisk drilleri end af saglig og ansvarlig politik.
Jeg håber, at fornuften må sejre, og at Finansudvalget godkender aktstykket.
