Læsetid: 4 min.

Miljø- og energi-politikken hænger godt sammen

Debat
16. september 1997

Regeringens mål er, at mindst 35% af energiforsyningen skal være baseret på vedvarende energikilder i år 2030

PLANLÆGNING
Dansk miljø- og energipolitik er på kollisionskurs, skrev Informations leder d. 6.-7. september med udgangspunkt i Enhedslistens sammenkædning af de danske olie-/gasaktiviteter i Nordsøen med det danske naturgasprojekt.
Det er naturligvis to vigtige elementer i dansk energipolitik: olie- og gasproduktionen i Nordsøen, der i disse år gør Danmark selvforsynende med energi, og naturgasprojektet, der forsyner en stadig større del af Danmarks befolkning med miljøvenlig opvarmning.
Men det er også to emner, der egentlig ikke har noget med hinanden at gøre. Lederen forsøger at slå bro for at få et af sine budskaber frem: at det forholder sig med Nordsøen og naturgasprojektet som med gyngerne og karrusellen. Eller med andre ord: Statens indtægter på olien i Nordsøen er blevet hældt direkte over i naturgasprojektet i form af afgiftsfritagelse. Men forbindelsen hænger ikke sammen.
Energibesparelser og forsyningssikkerhed har været to af de centrale elementer i dansk energipolitik lige siden energikriserne i 1970'erne. Skiftende regeringer har satset på efterforskning og produktion af olie og gas og på udvikling af vedvarende energi-kilder for at mindske Danmarks afhængighed af importeret energi. Strategien har været en succes. I dag udnyttes energien langt mere effektivt, og Danmark er i 1997 for første gang blevet selvforsynende med energi.
Da naturgasprojektet blev iværksat i slutningen af 1970'erne var det primært for at forbedre selvforsyningen. Alternativet ville have været at sælge den danske naturgas til udlandet.
I de senere år, hvor der er kommet øget fokus på drivhuseffekten og de globale klimaproblemer, er en væsentlig del af den danske energiforsyning blevet omlagt fra CO2-tunge fossile brændsler til den mere miljøvenlige naturgas. Det havde ikke været muligt uden naturgasnettet.
Den nuværende regering har fremlagt sin politik på energiområdet i energihandlingsplanen Energi 21. Her fremgår det klart, at regeringen ikke satser enøjet og kortsigtet på olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Regeringen har forpligtet sig internationalt på at reducere CO2-udslippet betragteligt og ønsker endda at gøre Danmark til et foregangsland på dette felt.
Det indebærer, at fremtidens energikilder er vedvarende energikilder.
Udviklingen på energiområdet skal naturligvis være bæredygtig. Målet er at mindst 35% af energiforsyningen skal være baseret på vedvarende energikilder i år 2030. Det betyder bl.a., at regeringen ser de næste ti år, hvor produktionen af olie og gas i Nordsøen vil være på sit højeste, som et 'pusterum', der skal bruges til at udvikle nye og renere vedvarende energikilder, der kan tage over, når olien slipper op.

Bæredygtig strategi
I modsætning til så mange andre olie- og naturgasproducerende lande har Danmark ikke ladet sin egenproduktion styre den nationale energiforsyning: trods den store olieudvinding i den danske del af Nordsøen, har dansk energipolitik igennem mange år løbende omlagt forsyningsstrukturen bort fra olie - og nu kul - for at imødekomme de stærke miljømålsætninger, som dansk energipolitik også bygger på. Der er intet grundlag for den skizofreni, Information prøver at fremmane.
På den måde sikrer vi i øvrigt også, at vi ikke bliver afhængige af stadigt stigende olie- og gaspriser fra de resterende forekomster i først og fremmest Mellemøsten.
Denne strategi er den mest bæredygtige på lang sigt, selv om det umiddelbart kan lyde besnærende enkelt at bremse udvindingstakten i Nordsøen for at sikre vore efterkommere en del af kagen. Men virkeligheden er mere kompliceret end som så.
For det første er der jo ingen der reelt ved, hvor meget olie og naturgas, der findes i den danske undergrund; end ikke Enhedslisten eller Informations lederskribent.
Som Kierkegaard formulerede det: "Livet må leves forlæns, men forstås baglæns." Eller sagt med andre ord: Havde vi ingen efterforskningsaktiviter i Nordsøen, ville vi heller ikke have haft noget grundlag for at vurdere de olie-/gasreserver, undergrunden kan gemme dybt nede. Det er jo kun på grund af de aktiviteter, at vi igennem årtier har fået den nødvendige for-ståelse af olie-/gasgeologien i Nordsøen. Og på den baggrund skabt en interesse for det danske område, som har muliggjort nye fund og yderligere produktion. Men også større reserver. Tingene hænger sammen.
For det andet 'konkurrerer' det danske område naturligvis med andre områder i Nordsøen og andre steder i verden, som olieselskaberne finder tilsvarende interessante eller mere. Derfor må de danske efterforsknings- og produktions-vilkår naturligvis tilpasses de vilkår, der gælder for konkurrerende områder. Hvis ikke de internationale olieselskaber kunne producere på acceptable vilkår, ville de næppe operere på dansk område. Og så havde virkeligheden i Nordsøen set væsentlig anderledes ud fra St. Kongensgade.
For det tredje gælder det samfundsøkonomisk også om at udnytte den eksisterende infrastruktur i Nordsøen bedst muligt. Den er designet til en vis levetid, og det vil være ekstremt dyrt at forlænge levetiden i flere årtier eller etablere en ny infrastruktur, medmindre der gøres nye store fund.
Normalt får Information skudt i skoene, at problemstillingerne fremstilles for kompliceret, indviklet og intellektuelt. Men ingen regel uden undtagelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her