Læsetid: 4 min.

Et nej på et farligt grundlag

Debat
5. september 1997

Amsterdam afviger bla. fra Maastricht ved, at der skabes et bedre grundlag for at kæmpe imod arbejdsløsheden. Hvorfor f.... skal vi sige nej til det? - Et svar til Jesper Jespersen

EU I BREDDEN
Under overskriften - Østlande bør ind før ny traktat - argumenterer Jesper Jespersen i Information d. 14.8. for, hvorfor han er ved at ændre standpunkt fra ikke at blande sig i den aktuelle EU-debat, fordi der kun er tale om mindre ændringer, til at argumentere kraftigt imod og agitere for et nej til Amsterdam-traktaten.
Et sådant hamskifte fra en slags overbærende ligegyldighed til et klart nej bør påkalde sig en betydelig opmærksomhed. Især hvilke argumenter og bevæggrunde, der styrer dette skifte.
Et af Jesper Jespersens hovedargumenter er, at en ny afstemning bare handler om at bekræfte Maastricht. Et ganske leddeløst argument. Des-uden er det forkert. Det viser sig bl.a. ved, at Jesper Jespersens hovedargument er knyttet til ØMU'en.
Kritikken af ØMU'en er jeg enig i. SF har stædigt kritiseret den. Jeg er således helt enig med Jesper Jespersen, når han skriver: "...EU sidder handlingslammet og kan blot passivt se til, at arbejdsløsheden stiger, og spekulanterne boltrer sig".
Men hvordan forholder det sig så til Amsterdam-traktaten, som vi jo skal stemme om?
For det første har regeringskonferencen ikke diskuteret ØMU'en. Den er besluttet i Maastricht, og SF sikrede Danmark en undtagelse. I øvrigt humper projektet afsted bl.a. fordi en ny venstreorienteret regering i Frankrig oplever udviklingen ud fra samme grundsynspunkt som både Jesper Jespersen og SF.
Det der derimod skal tages stilling til med Amsterdam-aftalen er, om der skal rettes op på den underordnede rolle beskæftigelsen i dag har i EU - netop som Jesper Jespersen selv kritiserer. EU-landene forpligtes nu til at drøfte sam-ordning af beskæftigelsesstrategier m.m på grundlag af, at beskæftigelse stadig er et nationalt anliggende.
Altså et traktatmæssigt grundlag for at presse de 18 millioner arbejdsløse ind på EU's dagsorden. Et politisk redskab, der kan få betydning, hvis der er tilstrækkeligt socialt bevidste regeringer. Amsterdam afviger altså fra Maastricht ved, at der skabes et bedre grundlag at kæmpe imod arbejdsløsheden, end det vi har i dag.
Hvorfor f.... skal vi sige nej til det?

Forbedret miljø
Et andet argument handler om miljø, og guderne skal vide, at vi er på vej imod miljøafgrunden. Både i Danmark og resten af verden. Det er utroligt beklageligt, at EU-landene endnu ikke har kunnet beslutte sig for en fælles CO2-afgift. Men det skyldes ikke EU-kommissionen (som faktisk har foreslået en sådan) og det skyldes ikke EU-parlamentet, men derimod medlemslandene, der vogter over deres suverænitetet. SF har kæmpet for at få flertalsafgørelser på CO2. Det har vi desværre ikke fået, men i stedet en samlet forbedring af miljøet i traktaten på en række andre områder.
Alt for svagt i forhold til de kæmpemæssige udfordringer vi står overfor de kommende år. Akkurat ligesom de love, der vedtages i Danmark, i Norge osv. er alt for svage! Mange forstår jo ikke, at det økologiske sammenbrud nærmer sig! Men ligesom SF i Danmark stemmer for de love, der rykker i den rigtige retning, når det gælder miljøet - så er det svært at se perspektivet i at opføre sig fuldstændig anderledes, fordi der står EU på afsenderen.
For øvrigt er det faktisk muligt, at Amsterdam-bestemmelsen om "forstærket samarbejde" (om fleksibilitet) vil kunne bruges til at indføre en fælles CO2-afgift for en del af EUs medlemslande. Jeg vil arbejde for, at Danmark vil foreslå det, når Amsterdamtraktaten bliver vedtaget.
For øvrigt virker det som om Jesper Jespersen slet ikke har bemærket, at det i dag er EU, der globalt arbejder for fremskridt på CO2-området op til Kyoto-topmødet i december.

Politisk kamp
Det sidste afgørende argument for Jesper Jespersen er Østeuropa. Her griber letsindigheden for alvor Jesper Jespersen: "Er det ikke en tænkepause de forjagede EU-politikere har brug for? En pause som heldigvis ikke på nogen måde (min fremhævning) behøver at sætte processen mod Øst i stå", skriver han.
Det synspunkt er efter min opfattelse decideret farligt, fordi det overhovedet ikke bygger på den politiske virkelighed. Som om åbningen af EU er en let proces, som alle kræfter i hele EU er vældig positive overfor. Jesper Jespersen burde vide bedre. Det er en knaldhård politisk kamp. Bare at være kommet hertil, hvor vi er i dag. Jeg ved det. For det var mig, der først rejste kravet om åbning straks muren faldt. Det var et af SF's afgørende betragtninger i forhandlingerne op til Maastricht, at åbningen skulle i gang i stedet for ØMU og forsvarsdiskussioner. At EU skal åbne sig i bredden.
Derfor er det helt afgørende, at EU åbner sig. Både lande, erhvervsinteresser (f. eks. i landbruget) og fagforeninger (f.eks. i tekstilindustrien). Det har således været en kamp at få vedtaget, at forhandlingerne skal gå i gang senest 6 mdr. efter Amsterdam-traktaten blev færdigforhandlet.
Det eneste sikre resultat af et nej i forhold til Østeuropa er en pause og udsættelse, samt en genoplivning af de politiske slagsmål om ændring af stemmevægte m.m.
Derfor forstår jeg godt Jesper Jespersens lyst til skrive sig ud af virkeligheden, når han skriver at pausen ikke behøver at sætte processen i stå. Det er ren skrivebordsteori. Enhver bare lidt grundig analyse vil føre til at 'pause-strategien' er direkte farlig for udvidelsen. Hvis Jesper Jespersens synspunkt skal forstås som en udsættelse af traktaten til efter Central-og Østeuropa er blevet medlemmer, er jeg endnu mere skræmt. For det burde dog være fælles gods for folk på venstrefløjen, at netop det EU de nye lande skal være medlemmer af skal være et samarbejde, hvor hegnspælene er flyttet i retning af mere styring af udviklingen til fordel for miljø, lønmodtagerrettigheder og bekæmpelse af arbejdsløshed. Det totalt frie indre marked og den fri kapitalisme bør være et begravet stadie i Europa med Margaret Thatchers konservatismes nederlag i år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her