Læsetid: 5 min.

Paparazzi i forfølgelsens ring

11. september 1997

Paparazzierne er arbejderne i en lighedsindustri, som på læsernes vegne stjæler de kendtes verden fra dem. Overvågning og forfølgelse kan forvandle enhver banal tilværelse
- og banalisere det usædvanlige

BAUDRILLARD
Paparazzierne - en ny tids djævle? De er umennesker. De lever af forfølgelse og forfølger til døden indtræffer. De fotograferer alt hvad de møder på den kendtes vej. De gennemgår et utal af vanskeligheder for at forblive på sporet af de kendte. De iscenesætter endda forestillinger, hvor de kendte og deres familie og venner manipuleres med største instruktør-talent, som skuespillere i deres eget drama. Men mest af alt fotograferer de, og de fotograferer alt, rub og stub, fra nøgenhed til affaldsstumper fra de kendtes skraldespande. Alt har interesse - eller er det interessen, som styrer dette spil? Hvad handler spillet i bund og grund om? Dette spil på liv og død, det forfølgelsens spil, er nu bevist i virkeligheden, det som den franske sociolog og filosof Jean Baudrillard allerede i 1983 analyserede i sin bog Det Fatale.
Her skrev han: "Det er rigtigt, der sker noget morderisk for den som forfølges. Drabet er mere subtilt end man lige skulle tro, for mordet består i at forfølgeren efterhånden udvisker den forfulgtes spor." Det er derfor at man, når man forfølges uvilkårligt vender sig om efter et stykke tid. Man kan ikke undgå at mærke den trolddomskunst der pludselig omgiver en. Forfølgeren til gengæld, eksisterer kun på sporet af den anden. Faktisk følger han eller hun sit eget spor, det lyder mærkeligt, men det er Baudrillards hypotese.
Han mener, at forfølgelsen faktisk ikke handler om at opdage noget om den anden, i dette tilfælde den kendte. De bliver ikke forfulgt, for at man skal finde ud af, hvor de går hen. Tænk bare på alle de billeder i ugebladene af kendte folk, som går ind og ud af biler, man er egentlig ligeglad med hvor de skal hen... Det er heller ikke for at opsnuse et spor i en forklaringsrække, selvom forfølgelsen og interessen ofte går under netop dette dække. Det er simpelthen for at stjæle stjernens spor, kolonialisere det og gøre det til sit eget. Man er selv forført af ikke at være andet end et spejl for den anden, som Kierkegaard skriver: den unge pige tænker ikke på det, men spejlet tænker derpå. Samtidig og i kraft af at man er den forfulgtes spejl, er man også forført af at være den andens skæbne. Man er gentagelsen af den andens vej. Den vej, som har mening for den pågældende kendte, men som i fordoblet tilstand ikke har det mere. På den måde stjæler man målet og meningen med det, som den forfulgte gør, fra hende eller ham. En ond ånd kommer og glider lige så fint ind mellem den pågældende og den pågældende selv. At blive forfulgt efterlader på den måde, som sagt så stærk en fornemmelse, at det tydeligt føles, at noget er trængt ind i ens rum, og at det har forandret ens personlige rum.

Billeder af et fravær
Paparazzien fotograferer uafbrudt. Fotografierne er ikke souvenirbilleder fra en tilstedeværelse, men billeder af et fravær. De er billeder af dem, der bliver fulgt efter af den, der forfølger vedkommende, af fraværet imellem dem. For, som i ethvert spil er der en grundlæggende regel, at intet må ske, som kan skabe kontakt eller et forhold mellem den som forfølges og her paparazzien. Hemmeligheden må ikke afsløres, som straf ville man da havne i en banal historie.
Når man læser analysen af forholdet mellem forfølgeren og den, som bliver forfulgt, kunne man indvende, at det her ikke bare er en almindelig forfølgelse af et almindeligt menneske. En prinsesse er noget særligt og hendes liv mere interessant en hvilken som helst husmors. Og billederne som paparazzierne knipsede af hendes dødskamp har en funktion, i hvert fald en pervers funktion, måske endda en arkiveringsagtig funktion. At netop disse billeder ikke er så fulde af fravær. Folk, som ser dem i ugebladene føler endda, at de har et nært forhold til den afdøde og skal have krisehjælp, for at komme gennem sorgen. Måske viser disse ting tværtimod at Baudrillard har ret i, at forfølgeren kun eksisterer på sporet af den anden, og at det derfor er et stort tab, når den forfulgte dør, både for forfølgeren, men også for tilskueren, som Baudrillard ikke har med i sin analyse.

Lighedsmaskine
For læserne af bladene, som bringer paparazziernes produkter, billederne fra forfølgelserne, er måske bare papa-razzier i anden potens. Læserne nyder samme glæde og spænding som paparazzien, de følger paparazziens spor. Paparazzien tilbyder endda også den forfulgte en glæde, forførelsens fryd går alle veje. Paparazzien tilbyder et mærkeligt spejl, hvor man endelig bliver befriet fra at være noget som helst, for sin frihed, for sit billede, for sin lighed: alle de ting, som i al hemmelighed tynger en.
Baudrillard mener at i forfølgelsens spil er det i virkeligheden uinteressant at opdage at en eller anden fører et dobbeltliv eller bader nøgen i sin baghave. Det vigtige er, at det er selve skygningen som er vedkommendes dobbeltliv. Han skriver, at en hvilken som helst banal tilværelse kan blive forvandlet på denne måde, mens en hvilken som helst usædvanlig tilværelse kan blive banaliseret på denne måde. Det er måske vores fælles fryd og den fryd, som ligger til grund for dette forfølgelsens marked. Det er magi og samtidig en demokratisk form for magi, en lighedsmaskine. Paparazzierne er arbejderne i en lighedsindustri, som fungerer som socio-bulldozere, vi i fællesskab sender ud. Ikke bare forstået på den måde, at det er de kendtes pris eller aflad for at være kendte, rige og berømte, at vi så til gengæld skal have lov til at kigge ind i deres verden. Nej, det er meget mere fatalt, vi vil stjæle deres verden fra dem, og vi gør det ved hjælp af konstant overvågning og forfølgelse. Vi tømmer dem systematisk. Vi er den onde ånd som lister sig ind mellem dem og dem selv og efterlader en underlig fornemmelse af tomhed. Og det er i hemmelighed vores personlige fryd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu