Læsetid: 4 min.

Rusland på vej ind i en helt ny æra

Debat
27. september 1997

En korrespondents farvel til Moskva efter fire år i en politisk og økonomiske verden, der måske nu ændres radikalt

STATUS
Her lige før jeg forlader posten som DRs korrespondent i Moskva, siger Jeltsin, at nu skal der skabes en retfærdig økonomisk orden under statens kontrol. "Det er ikke tilbagevenden til Gosplan" - det kommunistiske statsplan, siger han. Og selv hvis det nu lidet sandsynlige skulle ske, at kommunisterne kom til magten, ville det være umuligt. Det er det blevet i de fire år, jeg har fulgt den russiske udvikling på nært hold.
Kommunisternes sidste chance for overhovedet at komme til var nok ved præsidentvalget i sommeren 1996. Derefter er polariseringsfladerne i russisk politik afgørende ændrede.

Jeg kom til et Moskva i åben krig, oktober 1993, hvor kampen mellem parlamentet og Jeltsin udviklede sig til det blodige opgør ved Det Hvide Hus. Det var et Rusland splittet mellem kommunister og ligesindede på den ene side og på den anden side en blandet skare af anti-kommunister (såkaldte demokrater, selv om de langt fra alle fortjente navnet).
Det forblev den primære politiske brudflade til og med præsidentvalget sidste sommer.
Siden er den kommunistisk-nationalistiske opposition reduceret til pauseklovne i det aktuelt vigtigste politiske slagsmål inden for den tidligere antikommunistiske blok og selve Kreml.
Relationerne mellem de stærkeste i erhvervslivet og finansverdenen og den politiske ledelse har hidtil afgjort de økonomiske spilleregler. Men Jeltsin siger, at statsapparatet ikke længere lader sig afpresse af business og banker. Han siger også, at det er slut med, at statsembedsmænd, herunder ministre, laver spilleregler, der fremmer deres helt egne interesser i den hidtil kaotiske markedsøkonomi.
Om det bliver til det opgør med røverkapitalismen, som den økonomiske superminister Boris Nemtsov har bebudet, er uvist. Men for første gang i Jeltsins Rusland lægges der tilsyneladende alvorlige planer for det.

JeltsinS løfte om en ny økonomisk orden mødes endnu med skepsis. "I begyndelsen var ordet", hedder det f.eks. i en avisoverskrift. Jeltsin har nu 74 gange bebudet opgør med korruption.
Der er imidlertid nu tegn på noget, der kan blive til en økonomisk strategi. Noget sådant har Rusland levet uden i hele ministerpræsident Tjernomyrdins tid ved magten.
Når der hidtil har været voldsom afstand mellem ord og gerning, så skyldes det ikke kun, at Kreml tidligere kærede sig mere om magten end befolkningens velfærd. Det skyldes jo også, at problemerne er så enorme.
Men i de sidste fire år er sket en vis stabilisering. I det første år efter magtopgøret i Det Hvide Hus levede man i Moskva med den fornemmelse, at alt igen kunne ændres på få timer. Dengang slappede man kun af ude i provinsen, hvor folk blot rynkede på næse af al balladen inde i Moskva.

Sådan har det slet ikke været i de sidste par år. Da har de bange anelser om ny vold i luften meldt sig under besøg i regioner med de største sociale problemer som Kemerovo mineområdet i Sibirien, Primorregionen i Fjerne Østen og Nordområder, som Moskva simpelthen glemte og vendte ryggen til.
Når Moskva er blevet centrum for øget stabilisering, skyldes det opkomsten af en mellemklasse.
Da jeg flyttede til Moskva, var det kun nyrige russere og mafiabosser, som ikke altid er samme sag, der kunne tillade sig at gå på restaurant. Derfor blev man som udlænding også helst hjemme. Nu er der masser af steder præget af en mellemklasse, der tjener sine penge på hæderlig vis.
Umiddelbart efter kommunismens fald, lignede de fleste kvinder groft sagt prostituerede, fordi alle makeup-kostene og de frække kjoler kom frem. Nu er det en elegance, der kan måle sig med vestlige hovedstæder, som man omgives af.
Og folk i hovedstaden og andre store byer er begyndt at tage sagen i egen hånd. Det modsvares af politiske passivitet, for det vigtigste er for de fleste nu et normalt og lykkeligt liv på jord, altså stabilitet.
Det er ikke tillid til Jeltsins ledelse, der karakteriserer den nye mellemklasse, det er tillid til sig selv. Her som alle andre steder er en mellemklasse en stabiliserende faktor og den vokser hastigt i Moskva. Den mangler endnu i provinsen, fordi der ikke er omfordelingsmekanismer for rigdomme i centret.

Dertil skal en stat med en økonomisk strategi. Det er dannelse af en retsstat med klare og ens spilleregler for alle, som Jeltsin nu har bebudet i en tale, de afslører en for ham hidtil ukendt strategisk økonomiske tænkning, som reformministrene Tjubais og Nemtsov vel er ansvarlige for.
Det slagsmål, der er indledt i magtens top, hvis planer om en mere retfærdig fordeling af goderne, finansbosser nu forsøger at bremse, er bittert og blodigt. Men det giver samtidig for første gang i Jeltsins tid mulighed for reel stabilitet via forbedring af levevilkårene for den brede befolkning.
Den langt mere perspektivrige polarisering i kampen, end mellem kommunister og antikommunister ville jeg også gerne have fulgt på nært hold.
Men tak for Moskva for nu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her