Læsetid: 5 min.

Russerne kommer, russerne kommer

Debat
8. september 1997

Østeuropas storby-kultur er ved at blive oversvømmet af narkotika. Og nu rykker det russiske gangstervælde ind

SET FRA PRAG
"SÅ ER RUSSERNE her. Med deres organisation har de slået araberne og jugoslaverne af banen. Det er som katten efter musen, og de er ikke til at stoppe. De er rablende gale."
Ja, det handler om narkotikahandel, østeuropæisk stil.
Ud over sine andre attraktioner har Prag nu en omtåget atmosfære; alt det heroin og marihuana, alt det ecstasy og kokain må jo komme et eller andet sted fra.
Mange tjekkere dyrker stadig hash i baghaven, som de gjorde det under kommunismen. Og de bruger deres egen form for speed, Pervitin, et specielt ondartet industrikemikalie, som stadig er populært blandt teenagere. Det er lige så billigt, som det er giftigt.
Men i kølvandet på den stadig større kapitalistiske pengestrøm er kommet en endnu dyrere vane: heroin. Indtil fornylig var det almindeligt at se et par teenagere stå med bøjede hoveder over en bænk på gaden og ryge heroin af et stykke stanniol. At det ikke længere er en hverdagsscene, skyldes udelukkende lovmæssige indgreb, som giver politiet beføjelse til at udstede bøder på stedet. Teenagerne fortsætter som vanligt; de er bare blevet mindre synlige i gadebilledet.
Heroinen blev introduceret fra udlandet. Den kom ikke direkte fra vesten, men indførelsen af det vestlige system har også her i landet kostet unge menneskeliv.
Så nu er der oprettet et Drop-in center, hvor de brugte sprøjter kan byttes til nye for at forhindre overførsel af HIV-smitte, og her samles de sørgelige menneskelige rester af denne uskønne handel. En forklaring er fremmedgørelsen af de unge - et begreb, Stalin-generationen har svært ved at forstå, da det var ukendt i det tidligere Tjekkoslovakiet.

ECSTASY ER et andet middel til virkelighedsflugt. Det er en vare med stor fortjeneste og lille risiko for forhandlerne, fordi det bliver betragtet som en harmløs festkolorit, ligesom kokain blev det i Vesten, indtil det efterhånden blev et gaderusmiddel for fattige.
Orgier, techno-musik og ecstasy er altsammen symboler for en særlig gruppe i det nye samfund: Fremadstormende unge kapitalister og medietyperne, som sværmer omkring den grådige økonomiske elite. Yuppier, med andre ord.
Marihuana er overalt. Den er blevet et vigtigt symbol for ungdommen, ikke kun selve marihuanaen, men der sælges nu marihuana-T-shirts, marihuana-ørenringe og marihuana-kasketter. Der er endda opstået en tjekkisk reggae- og rastafari-kultur, om end den ikke virker særligt overbevisende.
Den ældre generation drikker stadig meget, som der er tradition for i østblokken (og Tjekkiet har stadigt verdens højeste øl-forbrug pr. indbygger).
De unge er opdelt i grupper med et udseende, man kender: No Future-punkere, Skatere, Tecno-freaks og New Age'ere med dreadlocks og ring i tungen.

INDFØRSLEN af hårde stoffer afstedkommer altid visse moralske dilemmaer. Ud over virkningen af selve stoffet er der spørgsmålet om de adfærdsnormer, som er forbundet med brugen af narkotiske stoffer.
På dette område har det velstående Vesten oplært tjekkerne. Det narkoinfluerede 'alternative' vesten - the Beatles, the Velvet Underground, Heavy Metal - var i årtier den glamourøse forbudne frugt, så at få adgang til de narkotiske stoffer var som at få en computer eller en mobiltelefon; et spændende og næsten uvirkeligt luksusgode.
Der foregik ikke nogen egentlig narkotikahandel: hjemmedyrket marihuana og pervitin blev uddelt gratis blandt grupper af venner, og de lærte at bruge stofferne ved at betragte og efterligne udlændingene, hvad enten der var tale om smarte amerikanske forretningsmænd, som forærede kokain til potentielle forretningsforbindelser eller italienske turisters køb af hash, eller skrupskøre belgiere som organiserede distribution af ecstasy. Vi har gradvist adopteret en narkoinflueret modkultur, som kun er ændret en smule af de lokale forhold.

BRUGEN AF narkotiske stoffer er reelt en målestok for graden af vestliggørelse. Det er mere udbredt i Prag end i andre mindre succesrige byer og lande i det tidligere Østeuropa. Men det siges, at selv Rusland, hvor tingene udvikler sig langsomt, er ved at hente ind.
Udbredelsen af narkotika næres af grådighed, og ny-russernes kultur bygger ikke på meget andet, så det er vel ikke overraskende, at de er meget positivt stemt over for denne nye profitkanal. Med opiummarker til rådighed i de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien og hele hære af soldater til at varetage gadesalget, kan de ikke lade handlen forblive i den russisk-talende verden ret længe. Det potentielle marked er simpelthen for stort.
Så derfor er russerne også her. Det er ingen spøg. Narkotika udgør kun en del af deres operationer. Bevæbnede mænd med stenansigter spadserer ind i forretninger og truer enhver, som måtte opholde sig og arbejde på stedet, til at udlevere penge. Men de er ikke dumme. De er bare blevet hårdføre af hverdagen i dagens Rusland.

SOM PÅ SICILIEN er der også i Rusland byer, hvor liv er så billigt, at det næsten er gratis, og vejen op ad rangstigen går via underverdenen.
Ethvert sted har sine egne kriminelle, men inget sted har kriminelle som disse. De er et produkt af den sovjetiske hær og det sovjetiske fængselsvæsen og er blevet 'befriet' af kapitalismen, de er intelligente, velorganiserede og om nødvendigt ekstremt voldelige.
Mærkeligt nok er Prag ikke væsentligt farligere i det daglige. Som turist er der en større risiko for at blive bestjålet af lommetyve eller taxi-chauffører end tidligere, men det er stadig sikkert at bevæge sig omkring selv om natten.
Den eneste undtagelse er handlen med unge piger, særligt piger som er løbet hjemmefra. De bliver snuppet fra gaderne af bilbander, som prostituerer og videresælger dem til andre illegale netværk, som kan bringe dem hvor som helst hen (størstedelen forbliver i Tjekkiet, hvor sex-industrien er eksploderet). Og de prostituerede bruger også heroin, ikke at for-glemme.

HELE DETTE sociale møn-ster er selvstøttet og selvfor-stærkende, og afhænger i sidste ende af en ændret moral. Nye moralkodekser skal ikke kun komme fra politikere og avisredaktører (selv om de spiller en vigtig rolle). Pop-musik, mode, teenage-blade - al den glamour, som omgiver det vestlige image - er bygget op omkring en kompleks subkultur af ungdomsværdier.
I den vestlige verden har dette gjort sig gældende i så mange år, at vi efterhånden har opbygget et solidt for-svarsværn. Det har lange udsigter i de tidligere kommu-nistlande. Og til den tid vil de have tillagt sig nogen meget dårlige vaner.

Oversat af Runa Trosborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her