Læsetid: 5 min.

Russisk sammenbrud

29. september 1997

Den Internationale Valutafond har gjort sit bedste for at sikre, at den russiske stats højeste politiske organer er blevet reorganiseret på en måde, der imødekommer mafiaens behov

SET FRA PRAG
Mens jeg spiste en pizza på en restaurant i Prag i sidste uge, blev ejeren - en serbisk gangster - skudt ned med maskingevær på gaden udenfor. Mine ledsagere og jeg overværede ikke drabet, fordi vi sad nede i kælderen, men det gik op for os, at der var noget galt, da servitricen begyndte at græde, mens hun talte med os.
Da vi kom op på gadeplan, så vi, at alle servitricerne græd, mens bestyreren - en ung tjekke - forsøgte at få tingene til at fungere trods det store politiopbud og den atmosfære af chok og tragedie, der pludselig havde indfundet sig.
Næste dag læste vi i avisen, at manden var blevet skudt fra en forbikørende bil, som senere blev fundet forladt med mordvåbenet i. Politiet havde ikke de store forhåbninger om at finde frem til gerningsmændene.
Restauranten er et roligt og ikke særlig spændende sted, men den blev tilsyneladende brugt til pengevask. Den var derfor en del af den sorte økonomi, som selv ifølge officielle skøn nu konkurrerer på nogenlunde lige fod med den officielle i Østeuropa.
Hele det tidligere Jugosla-vien er naturligvis dybt involveret i denne parallelle økonomi, og det retfærdiggør Radovan Karadzic og hans venner - f.eks. Slobodan Milosevic i en tidligere fase - over for deres tilhængere ved at hævde, at de driver deres mafiavirksomhed for det serbiske folks skyld.
I en situation, hvor den lokale økonomi ligger i ruiner, er det kun det sorte marked, der får bilerne til at køre, sørger for den whisky og de cigaretter, som mændene på Balkan synes at leve af, og i det hele taget holder dollarstrømmen flydende.

Bulgarien er, omend på et lavere plan, endnu et land, hvor der er et umiddelbart synligt modsætningsforhold mellem den officielle statistik - ifølge hvilken folk næppe har råd til det daglige brød - og den Mercedes- og Gucci-livsstil, der kendetegner de mere succesfulde mafiakredse.
Men denne østeuropæiske aktivitet virker næsten ubetydelig, når man sammenligner med det, der foregår i Rusland.
Den Internationale Valutafond (IMF) har gjort sit bedste for at sikre, at den russiske stats højeste politiske organer er blevet reorganiseret på en måde, der imødekommer mafiaens behov.
Mekanismen i denne omstrukturering er ret enkel: Medlemmerne af den nye nomenklatura opdagede til deres overraskelse, at IMF blev ved med at uddele millioner af dollar til dem, så længe de kunne demonstrere, at visse økonomiske nøgletal var tilfredsstillende.
Med andre ord taler IMF samme sprog som de selv; for sovjetøkonomien gik jo ud på at forfalske økonomiske måltal. Og da ingen har lyst til at indrømme fejl i IMF-systemet, er det ikke engang nødvendigt at holde sig alt for strengt til måltallene: Washington udviser en generøs forståelse for, at russerne står over for midlertidige vanskeligheder.
Det fører til den mirakuløse situation, at de officielle tal rutinemæssigt - trods det åbenbare sammenbrud inden for industrien, landbruget og servicesektoren - viser "positive tendenser". Det er godt nok for IMF.
Efter hævdvunden sovjettradition forsvinder IMF-pengene på mystisk vis ind i systemet, så snart de kommer frem, og ingen kan rigtig finde ud af, hvad der sker med dem. Men da de økonomiske nøgletal stadig viser "positive tendenser", er der ingen, der bekymrer sig over det.

Velinformerede kommentatorer antyder, at dette system er blevet en af hovedhjørnestenene i det politiske spil i Moskva. Det skyldes ikke kun de enorme summer, IMF opererer med; det afgørende er, at der er tale om uforpligtende penge i hård valuta, og at de er tilgængelige for enhver, der befinder sig højt nok oppe i hakkeordenen. Man behøver ikke gå ud og skyde folk på gaden eller sådan noget.
Og fordi pengene indløber regelmæssigt og administreres centralt, er de med til at skabe en vis orden i det almindelige kaos. Præsident Boris Jeltsins apparat og "magtministerierne" konkurrerer om kontrollen over statsbudgettet, og den dollar-'fløde', de skummer, kommer fra IMF.
Noget nær det eneste håndgribelige gode, der er kommet ud af dette tyveribaserede system, er sammenbrudet af de væbnede styrker, mens deres budgetter omdirigeres til forskellige generalers og deres venners bankkonti. Alt, hvad der kan stjæles, er blevet stjålet - fra køretøjernes dæk og opad - og vestlige analytikere regner ikke med, at den russiske hær kan gennemføre en offensiv operation på andet end lokalt niveau.

Det militære apparat i Rusland - ikke blot hæren selv, men også indenrigsministeriets og andre organers væbnede styrker plus hele den tilhørende industri og infrastruktur - har imidlertid et så enormt omfang, at generaliseringer i bedste fald er vildledende. Det er stadig en meget farlig organisation, og kriminaliseringen af Rusland - som støttes af national og international politik - er mest ekstrem i hæren.
Men Rusland er ikke kun et land af kriminelle, det er også et land af intellektuelle -
skakmestre og digtere. Faktisk retfærdiggøres den vestlige 'hjælp' til Rusland normalt med en henvisning til fælles værdier og Ruslands bidrag til Europa.
Det er derfor et grusomt paradoks, at det system, vi er med til at skabe - det nye Rusland med mafia og kleptokrati - netop intet har at tilbyde de millioner af russiske intellektuelle, der har indset, at de aldrig kommer til at fungere som kapitalister under disse omstændigheder.
Ruslands kulturelle og intellektuelle traditioner er gået op i røg, og de nye russiske værdier er dem, mafiaen overalt dyrker: hurtige biler, dyrt tøj, skydevåben, narko og prostitution.
Hvorfor betragter Vesten det som den bedste - ja, den eneste - løsning? Dels fordi der ikke foregår nogen kommunikation mellem IMF's og Verdensbankens lukkede verden og alle os andre; dels fordi de vestlige regeringer ikke har nogen anden politik.
Men uanset hvad grunden er, er det en holdning, der med garanti fører til, at mange flere kommer til at ligge og forbløde på fortovet.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu