Læsetid: 5 min.

Sådan skulle alle lande være

3. september 1997

Af Af MOHAMED H. GELLE medlem af Dansk Flygtningehjælps asyludvalg bestyrelsesmedlem i INDSAM samt i Den Somaliske Ressource Gruppe

ØJENVIDNE
Jeg kom til Danmark en dejlig sommerdag i 1982 som flygtning fra Somalia. Dengang var der ikke ret mange danskere, der vidste hvor Somalia lå på verdenskortet. Når jeg blev spurgt, var det ret morsomt for mig at svare at landet lå mellem Vietnam og Thailand... Jeg gled ganske udmærket og gnidningsfrit ind i den danske hverdag, især fordi jeg følte mig velkommen, selv var motiveret og desuden havde en god kulturel ballast med hjemmefra. Mine forestillinger om Danmark var forbundet med muligheder og retfærdighed.
Efter kort tid i Danmark mødte jeg en aften en lille ældre herre på en park i København, han hilste på alle inklusive mig, og jeg nåede at udveksle et par ord med ham. Senere fik jeg at vide, at manden hed Anker Jørgensen og var Danmarks statsminister. Jeg var ret imponeret og tog Danmark og danskerne til hjertet: Sådan skulle alle lande i verden være! - tænkte jeg.
Denne episode var årsagen til, at jeg og mine andre so-maliske venner lige siden
ukritisk har stemt på Socialdemokratiet. Men jeg er blevet klogere.
Dengang var det tyrkere og pakistanere, som danskerne var trætte af at se på, på grund af deres antal og koncentration i visse områder. Derimod var jeg som afrikaner altid velkommen, klicheen lød på, at det var nemt at omgås afrikanere. De var folk, der kunne lide dans og musik, og som oven i købet ikke var bange for at blive assimileret i det danske samfund gennem sex...
Men god morgen. Så kommer borgerkrigen i Somalia, millioner af somaliere flygter til udlandet, andre er fordrevet i deres eget land. 10.000 af disse flygtninge kommer til Danmark, et land som de forbinder med velstand, og humanisme. 10.000 afrikanere, som er stolte både af at være afrikanere og muslimer. Man opdager, at de ikke alle er vilde med dans og trommer, de assimilerer sig heller ikke, men importerer deres til-slørede kvinder fra Afrika.

Socialdemokratiets dilemma
Efter et turbulent magt-skifte i Socialdemokratiet er partiets elite fast besluttet på at holde fast ved magten, for man ved godt, at de borgerlige ligger på lur efter revanche. Et parti som er kendt for sin soldaritet med samfundets marginaliserede grupper befinder sig lige pludselige på en skillevej; magten eller principperne.
Man bliver enige om ikke at miste stemmer, i hvert fald ikke på grund af disse vildfarne afrikanere. Nu gælder de om at udkonkurrere højre-fløjen med Somalia-fjendtlige holdninger for at tilfredsstille vælgerne. Kyniske politikere og embedsmænd manipulerer med danskernes frygt for det ukendte og uprøvede, en smitsom sygdom spreder sig hos en stribe socialdemokratiske borgmestre, som tidligere har bedt Dansk Flygtningehjælps fordelingskontor om at få somaliske flygtninge i stedet for arabiske.

Lavine af propaganda
Nu er der ingen grænser for, hvad man må sige om somalierne, medierne deltager i debatten på en unuanceret måde, med Ekstra Bladets mål-rettet fjendtlige kampagne i spidsen.
Jeg vil gerne slå fast at danskernes humanistiske grundholdning stadig er intakt. De små racistiske bemærkninger som 'Rejs hjem dit sorte svin' kan man godt blive immun overfor, men det er en helt anden sag, når nogle politikere manipulerer sitiuationen.
En misforstået bistandssag der bygger på et forkert grundlag kommenteres af både statsministeren og en række andre ministre, en lavine af propaganda udløses. Danmark går bananas om somalierne. DNA-loven vedtages i Folketinget, og ingen siger 'Stop. Nu er det nok'.
Meldinger fra socialdemokratiske borgmestre lyder ens: Den afrikanske kultur er fundamentalt forskellig fra vores kristne kultur, og afri-kanerne giver kommunerne svære integrationsproblemer. Pludselig er bonden fra bjergene i Mellemøsten er nærmere kulturel slægtning end nomaden fra den afrikanske savanne.
Regeringen er meget tilfreds med sin præstation, den psykiske udmygelse og tortur mod somalierne i medierne fortsætter. Myndighederne, som har til opgave at hjælpe dem, er kilde til en del urigtige oplysninger. Alle snakker om dem, men ingen snakker med dem, de kloge Somalia-eksperter holder uendelige møder og seminarer, tilfældige somaliere inviteres engang imellem som en slags krydderi. En tilstand er opstået, hvor 'systemet' optræder som somaliernes modspillere.

Fact finding operation
Regeringen sender en fact finding mission til Somalia, Operation: af med de besvær-lige somaliere er begyndt.
Udlændingestyrelsen er det organ, der skal koordinere operationen, og det hele skal være på plads inden valget i november.
Missionen kommer til et land i anarki, kaos og lovløshed, hvor en stærk krigsherre hist og pist har etableret sig med noget, der ligner fast kontrol med et landområde, ikke mindst i de nordlige egne.
I rapporten beskriver man de selvbestaltede magthavere som myndigheder og betegner dem, man har talt med som president, governor, police commissioner, director, mini-ster, forman, program administrator etc. Men egentlig kan udtrykkene erstattes med titler som klanleder, militsleder, general eller måske ligefrem 'warlord' (krigsherre).
Denne rapport, som er bestilt af regering for at stoppe tilstrømningen af afrikanske flygtninge til Danmark, skrues sammen på en måde, der ikke giver et sandt billede af forholdene i Somalia. Men det er heller ikke meningen. Raporten ser, ud som den gør, for at for at legitimere tilbagesendelsen af somaliske flygtninge, og på baggrund af rapporten fastslår Udlændingestyrelsen, at der er fred og ingen fare i Somalia, så man trygt kan sende asylsøgerne hjem.
Denne vurdering fulgte flygtningenævnet enstemmigt, og dermed er ankemulighederne formelt udtømt.

Klan-kampe
Den eneste, der manglede for at gennemføre operationen, er en aftale med landet, der skal modtage de afviste flygtninge. Missionens medlemmer, som blandt andet består af folk, der er uddannet som historikere og antropologer, går i gang med at læse de medbragte historiebøger og konstaterer, at landet Somalia i dag befinder sig nøjagtig i et tilstand, der minder meget om dengang, europæerne første gang kom til Somalia i 1800-tallet, hvor man indgik separate aftaler med stammehøvdinge for at nå deres mål.
Resultatet var, at man forstyrrede den traditionelle magtbalance mellem stammerne, og forpestede deres interne rivaliseringer. Præcis som det nu er sket. Efter at nyheden om aftalen er nået til Somalia, er mindst 17 mennesker blev dræbt i klan-kampe i det nordlige og sydlige So-malia.
Den 9. juli proklamerede indenrigsminister BirteWeiss, at kongeriget Danmark har indgået aftaler med to ud af 26 rivaliserende klanledere i Somalia. Endelig slipper vi af med de besværlige somaliere.
Men de borgerlige vil ikke gå med. Regeringen er ufor-stående og man spørger sig selv: Hvad nu? Vi har gjort nøjagtig som de borgerlige altid har ønsket!
Realpolitikken i Danmark er i total forvirring, og ingen ved, om alle akterne i denne sag er lagt frem endnu.
Til sidste vil jeg gerne slå fast, at somalierne i Danmark er taknemmelige over danskernes gæstfrihed. De har brug for en tilvænningsperiode, men det er unfair at skjule en dagsorden i en altomfattende hetz i medierne og i en rapport, som ikke giver et dækkende billede af forholdene i Somalia.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu