Læsetid: 2 min.

SF's Nej har åbnet for en egentlig EU-debat

Debat
24. september 1997

I stedet for skræmmekampagner må vælgerne informeres fuldt ud om mulighederne og konsekvenserne både af et Ja og et Nej

AMSTERDAM
Det er glædeligt for Danmarks folkestyre og fremtid at SF har valgt at anbefale et nej til Amsterdam-traktaten. Partierne er generelt for dårlige til at repræsentere befolkningen i EU-spørgsmålet. Den danske EU-debat har været for topstyret. Nu må der ske en ændring.
Skræmmeudtalelser fra toppolitikere i bl.a. Socialdemokratiet og Venstre hæmmer debatten og skader kun folkestyret. Partiernes repræsentanter bliver nødt til at diskutere Amsterdam-traktaten og EU-medlemskabet på en fair måde og som ligeværdige med resten af befolkningen. Første skridt i denne retning er spørgsmålet om saglig information.
Skal vi få en fair debat, er det nødvendigt at også konsekvenserne og mulighederne af et dansk nej eller ja til Amsterdam-traktaten fremstilles ud fra saglige argumenter.
Ugebrevet Mandag Morgen har gjort et fornuftigt forsøg. Efter et nej er der tre muligheder: genforhandling, danske særordninger eller en dansk frihandelsordning f.eks. lignende Norges.
Jeg mener at alle tre muligheder bør analyseres, så vælgeren kan danne sig et grundlag for valget mellem ja og nej til Amsterdam-traktaten.
Genforhandling er dog den sværeste at kunne udtale sig om før afstemningen, men det kan godt være en politisk strategi. En særordning eller en norsk løsning er ikke en katastrofe som nogle af EU-tilhængerne påstår.
Siger Danmark nej til Schengen (som en del af en dansk særordning) så påstår statsminister Nyrup at Danmark siger farvel til den nordiske pasunion. Men statsministeren glemmer at fortælle at alle nordiske regeringer har lovet, at de vil prioritere den nordiske pasunion over Schengen-samarbejdet og Sverige har skrevet den nordiske prioritering ind i ansøgningen som en forudsætning for svensk Schengen-medlemskab. Der er derfor en stor sandsynlighed for at hele Norden vælger at sige nej til Schengen såfremt Danmark gør det. SF's særordning betyder derfor ikke at vi skal vise pas til Norge og Sverige.

Som Norge
Vælger Danmark efter et nej at gå samme vej som Norge - så kan vi formentlig alligevel finde en god handelsaftale og vi får desuden friheden til bl.a. at indføre lavere told over for de fattige lande samt muligheden for at føre en anden udenrigs- og sikkerhedspolitik end EU. Vi kan f.eks. frit kritisere det europæiske våbensamarbejde og udviklingen af en europæisk atomvåbenstrategi. Det er nogle af fordelene. En ulempe er at vi mister de 3 ud af de 87 stemmer i EUs ministerråd.
På samme måde som det bør være muligt for vælgeren at kende muligheder og konsekvenser efter et nej, bør det være muligt for vælgeren at danne sig et reelt indtryk af muligheder og konsekvenser efter et ja.
Det bør være muligt og gratis for vælgeren at kunne læse Amsterdam-traktaten og ikke kun Udenrigsministeriets pjece om "Det åbne Europa". Det er jo ikke udenrigsministeriets pjece vi skal stemme om. Amsterdam-traktaten bør derfor komme gratis ud til alle der ønsker at læse den på samme måde som Maastricht kom ud til vælgerne i 1992. Desuden bør alle Folketingets partier fortælle hvordan de forholder sig til Danmarks forbehold efter et ja - og hvilke perspektiver de ser i disse forbehold.
SF's nej og respekten af mindretallet har åbnet op for en egentlig EU-debat. Nu må der arbejdes for at denne tendens breder sig - i stedet for skræmmekampagner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her