Læsetid: 3 min.

Skolen forfra

1. september 1997

Børn er små forskere, båret frem af en ufattelig kraft. Men et stift skolesystem forhindrer os i at udnytte den

SKOLESTART
Hvis vi forestiller os, at vi for første gang skulle planlægge, hvordan børnenes skolestart skulle være, ville vi mon så:
nFinde det rigtigt at børnene starter i skolen, når de fylder et bestemt år, fremfor når de er parate til at få udbytte af skolens aktiviteter?
nFinde det naturligt at hakke dagen op i 45 minutters moduler, fremfor at lade opgaverne styre tiden?
nFinde det forsvarligt at kalde formiddagens aktiviter for undervisning og eftermiddagens for leg?
nFinde det naturligt at de voksne som omgiver og kender børnene i skolen skal holdes adskilt fra hinanden?
nFinde det forsvarligt at fastholde den store adskillelse mellem børnenes to verdener, hjemmet og skolen?
Retoriske spørgsmål - javel, men alligevel. Det forekommer absurd, når det forenkles, det medgiver jeg, men omvendt ville der næppe kunne findes fortalere for at planlægge skolestarten som den foregår i dag.
Hvis vi kunne starte helt forfra, ville vi for det første lade os styre af den viden, vi i dag har om læringsprocesser, om udviklingspsykologi, om nødvendige kompetencer i videnssamfundet etc. Vi ville forberede en skolestart, som byggede på børnenes behov og ikke på skolens behov. En skolestart som byggede på, at skolens monopol som videnscenter og kundskabsautoritet er slut, nu hvor medieudbuddet griber aktivt ind i skabelsen af børnenes bevidsthed allerede fra fire-fem års alderen.
På en konference på Danmarks Lærerhøjskole i anledning af hjerneåret dette forår, forelæste den finske fysioneurolog, professer Matti Bergstrøm om hjernens funktion i læreprocesser. Han sagde bl.a. (her citeret fra dagbladet Information den 21.april d.å.)
"Hjernen fungerer efter to principper. Kaos og orden, Kaos er den oprindelige kraft, vi kalder det kaos, fordi det er en kraft, som ikke er styret. Børn bruger kraften i deres leg. De er i virkeligheden små forskere, som hele tiden er i gang med at udforske, sammenligne, vurdere, skabe helheder, og udvikle deres fantasi."
Matti Bergstrøm fortsætter: "Der findes ingen genvej til udvikling. Alle børn er nødt til at gå den lange vej gennem sammenstødet mellem kaos og orden. Sammenstødet udvikler evnen til at se muligheder, kreativitet, vurderingsevne, helheder, visioner og følelser" og videre "For børn som får lov til det under opvæksten sker udvikling gennem ikke-styret leg. Men så lærer de også så hurtigt. Man forsker stadig i, hvordan det kan lade sig gøre, at det kan gå så stærkt. Det er en ufattelig kraft som bærer barnet frem. Men skolesystemet har ikke fået den kraft med".
Matti Bergstrøm slår til lyd for en skolegang uden de regler og opdelinger, vi kender, med en anderledes lærerrolle, børnene i centrum, projektorienteret og med anerkendelse af børnenes kompetence.
Uden at gøre vores finske professor til guru, er det for mig indlysende, at vi må accceptere, at børns udvikling ikke foregår liniært, og der findes næppe teoretisk baggrund for at fastholde en indskolingsstruktur, som skabtespå et tidspunkt, hvor pædagogisk faglighed var ensbetydende med indlæring af eksakt viden.
Med den kraft alting forandrer sig med, er der mere end nogensinde brug for løbende debat, der først og fremmest implementerer vores viden og erfaringer.
Lige her og nu er der brug for at fjerne de barrierer, som forhindrer skolerne i at tilrettelægge aktiviteterne efter faglige mål, og som fastholder strukturer for strukturernes egen skyld.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu