Læsetid: 2 min.

Små lønstigninger garanterer ikke bedre konkurrenceevne

Debat
1. september 1997

En producent vil altid sætte sin pris præcis så højt, som markedet kan bære, og hvad eksportmarkederne vil betale, ændres jo ikke af de danske lønninger

OVERENSKOMST
Det lyder besnærende, at hvis lønningerne stiger for meget, så bliver danske varer for dyre i udlandet. Og så går der hul i opsvinget. Og når økonomen Claus Vastrup i Information den 27. august giver udtryk for, at han er bekymret for, at resultaterne ved overenskomstforhandlingerne i '98 skal give for høje lønstigninger sammenlignet med vores vigtigste samhandelspartnere, så lyder det rigtigt.
Men der er problem ved synspunktet. Nemlig, at virksomhedsejeren naturligvis ikke er forpligtet til at lade sine eksportpriser følge lønudgifterne. Så hvis lønnen stiger mindre, kan han i stedet vælge at lade sit overskud stige.
Teoretisk set rigtigt nok, vil mange sige. Men hvad med praksis?
Ja, hvis man ser på de tal, som Det økonomiske Råds formandskab har offentliggjort i sin nyeste rapport om dansk økonomi fra maj måned, så viser den følgende (s. 85):
I perioden 1991-96 er lønningerne kun én gang steget mere end rådighedsbeløbet til ejerne. Så hvis der havde været problemer med for høje priser, så kunne man roligt have sat dem ned. Også uden at sætte overskuddet over styr.
Men hvad så med i år? Der er måske et problem? Næ. Her forventer vismændene, at lønningerne vil stige 5% og ejernes rådighedsbeløb med 8%. Så ...

1991 '92 '93 '94 '95 '96 '97
Lønstigninger i pct:
3 3 -1 4 7 4 5
ejernes rådighedsbeløb i pct.:
5 7 5 8 3 4 8

Løn og pris
Hvis man siger, at lave lønninger automatisk gavner eksporten, så bygger det på en forestilling om, at en producent altid vil sætte sin pris så lavt som muligt. Det er naturligvis ikke rigtigt. En producent vil altid sætte sin pris præcis så højt, som markedet kan bære. Alt andet ville være dumt. Og hvad eksportmarkederne vil betale, ændres jo ikke af de danske lønninger.
Så lønstigninger bliver først et problem, når ejerne ikke har råd mere. Men tallene herover tyder på, at det har de nok. Så skulle fagforbundene have succes ved forhandlingsbordet i '98, så går det ikke ud over prisen, eksporten og beskæftigelsen. Men over ejerne. Og det er en helt anden historie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her