En NGO behøver ikke at være uenig med regeringer i ét og alt
ASYLPOLITIK
I en leder d. 26.8. har Information bl.a. beskæftiget sig med Dansk Flygtningehjælps forhold til regeringen i spørgsmålet om Somalia-aftalerne og spørger ironisk om organisaitionen er en Non-Governmental Organisation (ikke-statslig organisation) eller en regeringsorganisation.
Det vil jeg gerne kommentere. Men først lidt om Informations egen analyse af de somaliske afviste asylsøgeres mulighed for at vende hjem.
Journalist Niels Rohleder skriver i en nyhedsanalyse den 6.8.: "Der er kun to andre muligheder end den somaliske asylhandel. Enten giver man de afviste asylansøgere opholdstilladelse i erkendelse af, at man ikke kan sende dem ud på grund af de kaotiske forhold og mangel på statslig myndighed i deres hjemlande.. Eller også kan man på Rambo-manér flyve afviste somaliere ind på øde airstrips og slippe dem løs i ørkenen. Det har hollænderne prøvet - med det ubehagelige resultat, at både asylsøger og hollandske udsendinge blev taget som gidsler".
Der kan således være mange gode grunde til at mene, at aftaler som de indgåede i So-malia kan være absolut rimelige i den foreliggende situation. Dansk Flygtningehjælp udfører en række selvstændigt forhandlede opgaver for myndighederne - men vi er ikke under myndighedernes indflydelse, når vi konkluderer, at det er hensigtsmæssigt at regeringen prøver at opfylde Flygtningenævnets betingelse for tilbagesendelse af asylsøgere, der har fået afslag.
Det vil slide på selve asylprocedurens og flygtningepolitikkens troværdighed - hvis man blev nødt til at acceptere afviste asylsøgeres forbliven i landet på efterhånden samme vilkår som anerkendte flygtninge. Det vil på længere sigt ikke gavne flygtningesagen, som Dansk Flygtningehjælp har til formål at værne om på vegne af sine medlemsorganisationer.
Flygtningehjælpens erfaringer fra besøg i Somaliland gjorde det nemt, at støtte ideen om at bidrage til det totalt ødelagte lands genopbygning (hvad enten denne idé blev fremført af regeringen eller ej). Genopbygningshjælp er en forudsætning for, at afviste asylsøgere og - på længere sigt - anerkendte flygtninge kan vende hjem fra nær og fjern.
Enestående situation
Dansk Flygtningehjælp har gennem det sidste 3/4 år arbejdet med mulighederne for at bistå FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, med at få repatrieringen af de hundredetusinder af flygtninge i lejre i Ethiopien til at lykkes ved at være med til at give flygtningene noget at vende hjem til.
Lederen af Flygtningehjælpens internationale projektafdeling rejste med Udenrigsministeriets og Udlændingestyrelsens mission til området på grund af hans kendskab til FN-systemet og private organisationer i Somalia. Dansk Flygtningehjælp deltog ikke i forhandlingerne mellem myndigheder om tilbagetagelse af afviste asylsøgere. Derimod kan vi godt deltage i overvejelserne om, hvilke humanitære programmer og genopbygningsprojekter, der kan iværksættes og gennemføres for danske midler for at skabe bedre forudsætninger, for at afviste somaliere kan vende hjem. Også anerkendte somaliske flygtninge, der har planer om senere repatriering på frivillig basis, kan hermed støttes i deres genoptagelse i landet.
Informations leder prøver at påvise at undertegnede skulle have ændret holdning og først have haft noget reserverede og senere meget imødekommende holdninger til de indgåede aftaler. Somalia-situationen er indtil videre ganske enestående. Der er derfor ikke noget mærkeligt i, at jeg udtrykker håbet om, at det ikke skulle blive nødvendigt at indføre sådanne bilaterale aftaler som almindelig fremgangsmåde. Der er tale om en pragmatisk tilgang til en konkret situation.
Før sommeren blev jeg anmodet om at være gæsteskribent i Indenrigsministeriets nyhedsbrev "Danmarks Udlændinge". Der skrev jeg - uden i øvrigt konkret at henvise til aftalerne - at midler fra miljø- og katastroferammen (MIKA) åbner helt nye perspektiver for flygtningeindsatsen og kan være med til at skabe afstemte og sammenhængende løsningsindsatser. Det er der intet nyt i. Jeg henviste hermed til behov, Flygtningehjælpen har peget på helt tilbage fra 1989.
Sammenhæng i indsatsen
Flygtningehjælpen har med introduktion af ideen om en Europæisk Flygtningekommission argumenteret for, at flygtningemodtagelse i Europa, asylpolitik, indsats for flygtninge i nærområderne og forebyggende indsatser og menneskerettighedsarbejde alle skulle ses i en større sammenhæng i stedet for politisk og bevillingsmæssigt at blive behandlet isoleret som adskilte emner. Det er synspunkter, der har været interesse for i NGO-samarbejdet blandt flygtningeorganisationer i Europa og hos visse regeringer og myndigheder. Bl.a. var der henvisning til vor tankegang om en Europæisk Flygtningekommission i Poul Nyrup Rasmussen-regeringens tiltrædelsestale i 1993. Det viste sig dengang vanskeligt at skabe den fornødne brede opbakning.
Men hvis der nu med anvendelsen af MIKA-midler kan gennemføres konkrete initiativer, hvor sammenhængen mellem flygtninge- asylpolitik og indsatser i flygtninges hjemlande kan afprøves i praksis, er det muligt der efterhånden kan blive større forståelse for disse sammenhænge.
Information skriver, at Dansk Flygtningehjælp udvikler sig til at blive mere en GO end en NGO. Hertil vil jeg blot anføre, at fantasien, engagementet og paratheden til hele tiden at prøve nyt bekræfter, at der fortsat er tale om en sprællevende NGO, uanset at Flygtningehjælpen udfører en række opgaver for det offentlige, regering, amtskommuner og kommuner.
Hvis nogen engang imellem finder at organisationen i holdninger og udsagn om planer og prioriteringer ligger tæt på nogle myndigheder, så hænger det nok sammen med at den yderst konkrete involvering i mange forskellige aspekter af flygtningearbejdet (fra asylafgørelser over flygtningemodtagelse og integration, til omfattende projektindsatser for at hjælpe flygtninge ude i verden - i asyllande og ved tilbagevenden til hjemlande - og vores fortrolige og tætte samarbejde med FNs Flygtningehøjkommissariat) forpligter os på en meget realistisk forståelse af sammenhænge, nødvendigheden af hensynet til det internationale flygtningearbejde og dermed også på en pragmatisk tilgang til de forskellige aspekter af flygtningearbejdet.
Stadig NGO
Når vi på ansvarlig vis gør erfaringerne med helt ud i de yderste konsekvenser vil vi lejlighedsvis også komme til nogle af de samme overvejelser, konklusioner og betragtninger som myndighederne. Det er vi blevet kendt for, også ude i verden, og dermed også for at være en konstruktiv og pragmatisk organisation, der især bidrager til at udvikle samarbejdsstrukturer mellem myndigheder og civilsamfund på flygtningeområdet.
I andre sammenhænge er vi som NGO med til at fastholde myndigheder på overordnede principper for arbejdet, deres humanitære forpligtelser og respekten for menneskerettigheder og internationale asyl-retsprincipper
Dansk Flygtningehjælp er fortsat en NGO - både i vort idégrundlag og tankesæt, i struktur og ledelsearbejdsmetode - et NGO-samarbejde mellem 23 selvstændige organisationer.
