Læsetid: 2 min.

Et spørgsmål om sund skepsis

3. september 1997

AMSTERDAM
Det er sundt med skepsis. Det har op til flere politikere slået fast i debatten om Amsterdam-traktaten. Jeg er også særdeles skeptisk - ja, jeg er faktisk imod traktaten. Men min skepsis drejer sig i denne sammenhæng om noget helt andet, nemlig 'de borgerlige nej-sigere'.
En stor del af de danske medier med TV2 i spidsen har travlt med at skabe en myte. Myten går ud på, at de borgerlige vælgere er blevet mere EU-skeptiske i forhold til tidligere.
Socialdemokratiets og SF's ja-sigere har grebet dette i luften og proklameret, at SF's venstreorienterede nej ikke har en chance, hvis nej'et bliver en realitet, og regeringen skal til Bruxelles og finde en løsning med de andre EU-lande. Regeringen vil være mere lydhør over for de borgerliges krav end overfor SF's, påstås det frejdigt.
Men er den borgerlige skepsis større nu end tidligere? Hvis man kigger på meningsmålinger, er det særdeles tvivlsomt, om man kan konkludere ligeså entydigt, som eksempelvis TV2 har gjort. I følge BT søndag den 24. august stemmer 8% af de konservative vælgere og 9% af Venstres vælgere nej til Amsterdam-traktaten, mens henholdsvis 12% og 9% overvejende hælder mod et nej - dog uden at have besluttet sig.
I følge bogen "Det blev et nej" af Karen Siune m.fl., stemte et sted mellem 11% og 20% af V's og K's vælgere nej til Maastricht-traktaten i 1992 - alt efter hvilken meningsmåling, man konsulterede. Derfor er det noget af en tilsnigelse at konkludere, at der er blevet væsentligt flere borgerlige nej-sigere end sidst.

Flest lytter til Holger K.
Naturligvis kan vi ikke få en statskontrolleret garanti for, at SF's nej bliver det dominerende. Men det kunne vi jo heller ikke i 1992, hvor hele SF jo som bekendt stemte nej.
Situationen er præcis den samme. Det er de samme partier, der siger henholdsvis ja og nej, og der er cirka den samme fordeling af ja og nej-sigere blandt de enkelte partiers vælgergrupper. Eneste ændring er, at der nu er to fremskridtspartier, og at Mogens Glistrup har meldt sig under den blå-gule fane med sin støtte til Europas Forenede Stater.
Derfor skal SF gøre nøjagtigt som i 1992. Vi skal være ligeglade med, hvem der stemmer ja eller nej og fastholde, at vi har vore egne bud på, hvad et nej skal bruges til. Vi skal tro på, at vi har styrke til at få sat netop vores nej på dagsordenen. Det kunne vi i 1992. Det kan vi i dag.
I parentes bemærket bragte Politiken mandag den 26.8. en undersøgelse, der viste, at Holger K. Nielsen er den nej-politiker, som flest vælgere lytter til i EU-spørgsmål.
Så selvfølgelig bliver SF's fortolkning af nej'et det dominerende efter et forhåbentligt kommende nej til Amsterdam-traktaten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu