Læsetid: 1 min.

De svære beslutninger

Debat
6. september 1997

Jeg går ikke ind for hemmeligheder i forvaltningen - men man kan ikke lovgive sig til total åbenhed

ARKIVLOV
Leif Larsen har i et indlæg i Information 28.8. ikke forstået en pind af mine kommentarer 19.8. om 10 års åbenhed for offentlige arkiver. Nej, jeg forsvarer ikke øget lukkethed. Nej, jeg synes ikke offentlige forvaltninger skal holde deres overvejelser hemmelige. Nej, jeg truer ikke med at arkiverne vil blive drænet for saftige sager, hvis der bliver ube-grænset åbenhed efter en ti-års periode.
Jeg peger bare på, at sådan vil det i høj grad blive. Man kan ikke lovgive sig til, at offentlige instanser eller administratorer vil indvi alle i de overvejelser, dilemmaer eller beslutninger, der har været vanskelige eller kontroversielle, medens de endnu har aktualitet. Det er der heller ingen private firmaer eller organisationer der gør. Tilsvarende stiller journalister heller ikke deres arkiv eller fortrolige kilder åbent til rådighed efter ti år. Vel?

Sådan en 'journalist'
Jeg vil ikke kede Informations læsere med at gentage mig for Larsens skyld. Jeg forsøger bare at minde fædre m/k til en kommende arkivlovsrevision om at huske dette og tænke nogle elementer med ind, der giver sagsbehandlere en tryghed for ikke at blive hængt ud i 'en sag' fordi en beslutning har været forkert. For det er jo i høj grad afvejninger ved de svære beslutninger, der for os andre er interessante at få noget at vide om.
Larsen kalder mig "historiker' i anførelsestegn. Jeg er historiker. Jeg er naturligvis ked af, hvis mine journalistiske formidlingsevner ikke rækker for journalist Larsen. Det er dog hans fag at læse og skrive. Men jeg håber at Larsen læser arkivmateriale grundigere end han læser indlæg i Information. Sådan en: 'journalist'.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her